Nederlag at blive skilt??

Jeanne skriver:



Der er jeg ikke helt enig med dig. Jeg er ikke-gift i snart 12 år - og vi har ingen planer om at blive det. Men vi har i perioder kæmpet som gale for at holde sammen. Det ville da være så let som ingenting at gå fra hinanden, men jeg tror at man (vi) kæmper det mere af den grund.

Jeg har det fuldstændig på samme måde

Jeg ville også se det som et nederlag at blive skilt, set i den forstand at det er et nederlag at 2 voskene personer som jo et eller andet sted elsker hinanden ikke kan finde ud af tingene sammen... Men dermed heller ikke sagt at man skal blive sammen for en hver pris... Men jeg synes da til en hver tid at man skal kæmpe for at få det til at fungere...

betina

Er et forhold hvor man ikke er gift så mindre værd eller ikke så vigtigt at kæmpe for??
Jeg går udfra at alle har kæmpet en kamp inden de går fra hinanden, om de har været gift eller ej(personligt synes jeg ægteskabet er en forældet og ligegyldig tradition...) og derfor ikke bare lige smutter fra hinanden.
KNus Eva....

den forstår jeg ikke helt...?
nææææ, men jeg ser et forhold hvor man ikke er gift, som enten et forhold hvor man ikke er sikker, eller ikke tror på ægteskab, eller et forhold hvor det ikke har været nødvendigt at sikre sig.

jeg troede ikke den her debat gik ud på at finde ud af hvordan et forhold er mere værd på den ene måde frem for den anden måde...et forhold er vel bare et forhold...gift eller ej!

man kan jo have mange grunde til ikke at ville gifte sig, men har man grund til at vil...så må man da gå ud fra, som udgangspunkt at det sekund man står i kirken og forkynder sin kærlighed til en partner, så er det fordi man har overvejet og er af den mening , at man skal leve med den mand resten af livet.
har man ikke det, ja hvorfor så stå og lyve HR. præst direkte op i hovedet?

Pia skriver:

Jo jeg mener det...

Siger ikke man skal blive længere pga et stykke parpir..
Det skal jo ikke være grunden til at man bliver sammen, slet ikke..
Men jo jeg tror på at folk opgiver hurtigere når de ikke er gift..
Men det er jo bare min mening..

Pia

Det tror jeg ikke på så ville der jo ikke være så mange der blev skilt, man kæmper da lige meget for sit forhold om det er på papir el ikk.

Trold skriver:

Jeg ville også se det som et nederlag at blive skilt, set i den forstand at det er et nederlag at 2 voskene personer som jo et eller andet sted elsker hinanden ikke kan finde ud af tingene sammen... Men dermed heller ikke sagt at man skal blive sammen for en hver pris... Men jeg synes da til en hver tid at man skal kæmpe for at få det til at fungere...

betina

Jamen det skal man da os selv om man ikke er gift. Man elsker da vel hinanden lige højt.

Jo jeg mener det...

Siger ikke man skal blive længere pga et stykke parpir..
Det skal jo ikke være grunden til at man bliver sammen, slet ikke..
Men jo jeg tror på at folk opgiver hurtigere når de ikke er gift..
Men det er jo bare min mening..

Pia

Ja, meninger må man da have...men den holder vidst ikke helt.-smiler

Diana/Claus skriver:



Jamen det skal man da os selv om man ikke er gift. Man elsker da vel hinanden lige højt.

ja men der er lige det ekstra skridt fra ikke at være gift, til at være gift, hvor man rent faktisk siger ja til at lade modparten være den nærmeste man har...

er du ikke gift, er det din familie (søskende, forældre, evt særbørn) som har det sidste ord for dig, hvis du ikke selv kan, men er du gift, har du faktisk lagt dit liv i hænderne på den mand du er gift med.

der er altså lidt overvejelser i forhold til bare at bo sammen.

Jeg har ikke været skilt, hvor egne børn har været indblandet!!

Men jeg må indrømme at jeg virkeligt så det som et nederlag. Det var helt og aldeles min "mand's" beslutning, så det var en hård en at sluge. Det er først her i sidste uge, jeg med ærlighed kan sige at jeg er ovre skillemissen. Jeg har endeligt fået talt ud, og er kommet på den anden side. (han smed mig på gaden på min 21 års fødselsdag 30. okt 2005)

Men efter alt det, ville jeg sikkert ikke se det som et nederlag, næste gang. Jeg tror jeg har taget mine "slag", så jeg er stærk nok til at komme videre.

Håber mit svar er forståeligt

Knus Pernille

Diana/Claus skriver:



Jamen det skal man da os selv om man ikke er gift. Man elsker da vel hinanden lige højt.

Det siger jeg heller ikke at man ikke skal... Men det er jo netop et nederlag fordi man har været så "dum" og sige ja til at blive gift (ikke noget ondt i ordet dum)...

Men det er da også røvsurt at gå fra hinanden når man ikke er gift... Men synes bare at det er mere røvsurt når man er gift... Kan ikke helt forklare hvorfor...

Betina

Loggidut skriver:



den forstår jeg ikke helt...?
nææææ, men jeg ser et forhold hvor man ikke er gift, som enten et forhold hvor man ikke er sikker, eller ikke tror på ægteskab, eller et forhold hvor det ikke har været nødvendigt at sikre sig.

jeg troede ikke den her debat gik ud på at finde ud af hvordan et forhold er mere værd på den ene måde frem for den anden måde...et forhold er vel bare et forhold...gift eller ej!

man kan jo have mange grunde til ikke at ville gifte sig, men har man grund til at vil...så må man da gå ud fra, som udgangspunkt at det sekund man står i kirken og forkynder sin kærlighed til en partner, så er det fordi man har overvejet og er af den mening , at man skal leve med den mand resten af livet.
har man ikke det, ja hvorfor så stå og lyve HR. præst direkte op i hovedet?

Det er jo så nok derfor du er gift-smiler- jeg synes som skrevet at ægteskabet er forældet og ikke noget jeg i mit liv kan forholde mig til eller har brug for...
Det er fra en tid hvor kvinden var nød til at sikre sig ved at gifte sig og sådan er det jo ikke mere, heldigvis...
Så jeg kan ikke helt forholde mig til det du skriver og ved at jeg i hvert fald aldrig bliver gift...
Knus..