Nederlag at blive skilt??

monstar99 skriver:

Ja men har været tæt på at give forholdet op på det sidste.
Da min mand ikke helt har fostået at jeg mener de ting jeg sagde om ting jeg ikke ønsker for mine børn.

Har ikke lyst til at uddybe det men han har fået en sidste chance og så må vi jo gå hver til sin vej hvis det ikke lykkes for ham.

Og det vil jeg da se som et kæmpe nederlag efter som jeg har været sammen med manden i 12år.

Og vi har snakket til hudløshed om krav til hinanden for at få børn.
Nu er barnet kommet og kravende er ikke overholdt.

Så ser ikke anden vej hvis han ikke over holder vores aftale.

Det lyder ikke så godt, men måske han vokser med opgaven?

monstar99 skriver:

Ja men har været tæt på at give forholdet op på det sidste.
Da min mand ikke helt har fostået at jeg mener de ting jeg sagde om ting jeg ikke ønsker for mine børn.

Har ikke lyst til at uddybe det men han har fået en sidste chance og så må vi jo gå hver til sin vej hvis det ikke lykkes for ham.

Og det vil jeg da se som et kæmpe nederlag efter som jeg har været sammen med manden i 12år.

Og vi har snakket til hudløshed om krav til hinanden for at få børn.
Nu er barnet kommet og kravende er ikke overholdt.

Så ser ikke anden vej hvis han ikke over holder vores aftale.

De kloge siger vist at overlever ens parforhold barnets første leve år er man på rette vej Synes da selv det er sindssygt hårdt at nå at pleje sit forhold når man har små børn, det hjælper heldigvis på det efter et par år og de blir mere og mere selvstændige... Den store opgave er så at prøve at være enige om måden at deles og opdrage på... men ved sgu ik om man behøver sgu være enige.. synes ik altid vi er enige og ville nok gøre mange ting anderledes hvis vi var alene med pigerne hver især, men vi mødes alligevel et eller andet sted på midten hver gang uden de store sammestød

Jeg ville føle nederlag hvis jeg sku skilles feks hvis Claes havde bedraget mig... han har lovet mig det aldrig ville ske og det er jeg nød til at stole på, men jeg ville bestemt føle mig dum, udnyttet og ha en stor nederlags følelse...

Jeg ville ik føle nederlag hvis vi i enighed har fundet ud af vi ik længere skal være sammen fordi det både er bedst for os selv og pigerne....

Jeg er jo selv skilt en gang dog uden børn i forholdet... min støreste nederlags grund der var følelsen at ik at slå til over for resten af familien... dumt jeps jeg ved det, men ingen er nogensinde blevet skilt i min famile

ja jeg ville nok tage det som et nederlag...og jeg vil gerne forklare mig:

da jeg sagde ja til min mand, sagde jeg også ja til at kæmpe for vores forhold, jeg er gået helhjertet ind i det, og vil gå derfra som et halvt menneske hvis skilsmisse nogen sinde kom på tale.

man må jo også gå ud fra at inden man lader sig skille, så har man kæmpet bravt for det forhold, man har sikkert forsøgt at få det til at fungere, og derfor ville jeg betrakte det som en tabt kamp, og dermed et nederlag.

men dermed er det ikke sagt at skilsmisse ikke kan blive en udvej for ægtefolkene, og børnene.

hvis ikke jeg ville tage det som et personligt nederlag, så tror jeg ikke jeg skulle havde sagt ja til manden, i mine ører lyder det jo så lidt som om man ikke kæmpede af hele sit hjerte for det. (giver det nogen mening?)

ps/ jeg siger ikke at jeg kigger på andre og mener de har lidt et nederlag, men personligt ville jeg tage det for at være en tabt kamp hvis jeg var nødsaget til at lade mig skille.

lidt som jeg omvendt kigger på folk som har været gift i mange år, og tænker...shit hvor er de bare seje...sikke flot de har kæmpet for at holde sammen og vundet!

for mig er mit ægteskab bare noget af det største som er sket, og jeg ville virkelig være ked af det gik i stykker.

Loggidut skriver:

ja jeg ville nok tage det som et nederlag...og jeg vil gerne forklare mig:

da jeg sagde ja til min mand, sagde jeg også ja til at kæmpe for vores forhold, jeg er gået helhjertet ind i det, og vil gå derfra som et halvt menneske hvis skilsmisse nogen sinde kom på tale.

man må jo også gå ud fra at inden man lader sig skille, så har man kæmpet bravt for det forhold, man har sikkert forsøgt at få det til at fungere, og derfor ville jeg betrakte det som en tabt kamp, og dermed et nederlag.

men dermed er det ikke sagt at skilsmisse ikke kan blive en udvej for ægtefolkene, og børnene.

hvis ikke jeg ville tage det som et personligt nederlag, så tror jeg ikke jeg skulle havde sagt ja til manden, i mine ører lyder det jo så lidt som om man ikke kæmpede af hele sit hjerte for det. (giver det nogen mening?)

ps/ jeg siger ikke at jeg kigger på andre og mener de har lidt et nederlag, men personligt ville jeg tage det for at være en tabt kamp hvis jeg var nødsaget til at lade mig skille.

lidt som jeg omvendt kigger på folk som har været gift i mange år, og tænker...shit hvor er de bare seje...sikke flot de har kæmpet for at holde sammen og vundet!

for mig er mit ægteskab bare noget af det største som er sket, og jeg ville virkelig være ked af det gik i stykker.

Jeg tænker præcis det samme..

For mig ligger der også noget meget specielt i det at man siger ja til hinanden når man indgår ægteskab..

Pia.

Pia skriver:



Jeg tænker præcis det samme..

For mig ligger der også noget meget specielt i det at man siger ja til hinanden når man indgår ægteskab..

Pia.

Er et forhold hvor man ikke er gift så mindre værd eller ikke så vigtigt at kæmpe for??
Jeg går udfra at alle har kæmpet en kamp inden de går fra hinanden, om de har været gift eller ej(personligt synes jeg ægteskabet er en forældet og ligegyldig tradition...) og derfor ikke bare lige smutter fra hinanden.
KNus Eva....

Eva skriver:



Er et forhold hvor man ikke er gift så mindre værd eller ikke så vigtigt at kæmpe for??
Jeg går udfra at alle har kæmpet en kamp inden de går fra hinanden, om de har været gift eller ej(personligt synes jeg ægteskabet er en forældet og ligegyldig tradition...) og derfor ikke bare lige smutter fra hinanden.
KNus Eva....

Nææ alle forhold er da lige vigtige uanset om man er gift eller ej..

Men jo personligt tror jeg at folk er hurtiger til og gå fra hinanden når de ikke er gift end når de er.

Men det er jo bare min mening..

Pia.

Pia skriver:



Nææ alle forhold er da lige vigtige uanset om man er gift eller ej..

Men jo personligt tror jeg at folk er hurtiger til og gå fra hinanden når de ikke er gift end når de er.

Men det er jo bare min mening..

Pia.

Ej, mener du det...det tror og håber jeg sørme ikke...ville da være skidt at blive for længe pga et stykke papir...

Nææ alle forhold er da lige vigtige uanset om man er gift eller ej..

Men jo personligt tror jeg at folk er hurtiger til og gå fra hinanden når de ikke er gift end når de er.

Men det er jo bare min mening..

Pia.

Der er jeg ikke helt enig med dig. Jeg er ikke-gift i snart 12 år - og vi har ingen planer om at blive det. Men vi har i perioder kæmpet som gale for at holde sammen. Det ville da være så let som ingenting at gå fra hinanden, men jeg tror at man (vi) kæmper det mere af den grund.

Eva skriver:



Ej, mener du det...det tror og håber jeg sørme ikke...ville da være skidt at blive for længe pga et stykke papir...

Enig

Jo jeg mener det...

Siger ikke man skal blive længere pga et stykke parpir..
Det skal jo ikke være grunden til at man bliver sammen, slet ikke..
Men jo jeg tror på at folk opgiver hurtigere når de ikke er gift..
Men det er jo bare min mening..

Pia