Nederlag at blive skilt??

Loggidut skriver:



ja men der er lige det ekstra skridt fra ikke at være gift, til at være gift, hvor man rent faktisk siger ja til at lade modparten være den nærmeste man har...

er du ikke gift, er det din familie (søskende, forældre, evt særbørn) som har det sidste ord for dig, hvis du ikke selv kan, men er du gift, har du faktisk lagt dit liv i hænderne på den mand du er gift med.

der er altså lidt overvejelser i forhold til bare at bo sammen.

Lige mine ord... godt forklaret Sloggi...

Eva skriver:

Det er jo så nok derfor du er gift-smiler- jeg synes som skrevet at ægteskabet er forældet og ikke noget jeg i mit liv kan forholde mig til eller har brug for...
Det er fra en tid hvor kvinden var nød til at sikre sig ved at gifte sig og sådan er det jo ikke mere, heldigvis...
Så jeg kan ikke helt forholde mig til det du skriver og ved at jeg i hvert fald aldrig bliver gift...
Knus..

ok, lad os antage;

du finder en skøn mand...og i lever sammen, har et dejligt hus sammen, og bygger det op sammen...et dejligt liv, med lige den mand du har drømt om...

han har et par unger...lad os nu bare antage!

der sker så det at din samlever dør, og hans børn kræver arven udbetalt...hvor står du så?

det hedder at sikre sig, måske en situation du ikke regner med at komme i, men alt er relativt....

for at sørge for at han kan sidde i huset efter din død (så dine børn ikke kræver arven udbetalt) eller omvendt at du kan sidde i huset så kunne en mulighed jo være at blive gift.

ved godt her nok kommer en masse historie om at dine børn kommer i første række, men elsker man manden nok, så gør man vel også hvad man kan for ham.

den her historie er jo set så tusind mange gange...

Loggidut skriver:



ja men der er lige det ekstra skridt fra ikke at være gift, til at være gift, hvor man rent faktisk siger ja til at lade modparten være den nærmeste man har...

er du ikke gift, er det din familie (søskende, forældre, evt særbørn) som har det sidste ord for dig, hvis du ikke selv kan, men er du gift, har du faktisk lagt dit liv i hænderne på den mand du er gift med.

der er altså lidt overvejelser i forhold til bare at bo sammen.

Ja det er rigtig der er flere ting i det der.

Men ser det stadig ikke som et nederlag at bliver skilt og tror stadig ikke på at det holder en mere sammen pga et stykke papir selvfølgelig er da da sikkert nogen der har det sådan.

Jeg tror på at uanset om man er gift el ikke gift kæmper vi lige meget for vores forhold.

og jeg synes ikke det er et nederlag at blive skilt for man skal ikke være i noget der ikke er godt. og det kan være alt utroskab, at man er vokset fra hinanden osv osv hvis man ikke har det godt sammen og man har kæmpet for det og den eneste løsning er at gå fra hinanden så det det man gør om man er gift el ikke det ikke et nederlag i min verden, det bare af at tænke på sig selv og familien og børn og gøre det man ved er bedst for en selv.

Loggidut skriver:



ok, lad os antage;

du finder en skøn mand...og i lever sammen, har et dejligt hus sammen, og bygger det op sammen...et dejligt liv, med lige den mand du har drømt om...

han har et par unger...lad os nu bare antage!

der sker så det at din samlever dør, og hans børn kræver arven udbetalt...hvor står du så?

det hedder at sikre sig, måske en situation du ikke regner med at komme i, men alt er relativt....

for at sørge for at han kan sidde i huset efter din død (så dine børn ikke kræver arven udbetalt) eller omvendt at du kan sidde i huset så kunne en mulighed jo være at blive gift.

ved godt her nok kommer en masse historie om at dine børn kommer i første række, men elsker man manden nok, så gør man vel også hvad man kan for ham.

den her historie er jo set så tusind mange gange...

Der er lavet et nyt samlivstestamente således at ikke-gifte kan arve osv. hinanden på stort set samme vilkår som hvis de havde været gift. Det er et krav at man er samboende og har minimum eet barn sammen eller venter eet. Det er selvfølgelig lidt mere besværligt end at blive gift, men det kan lade sig gøre.
M og jeg er ikke gift, bl.a. fordi vi tænder totalt af når folk prøver at skræmme os med at vi er dårligere stillet uden at være gift. For os er det totalt turn-off hvis vi skulle blive gift af økonomiske årsager.

Loggidut skriver:



ok, lad os antage;

du finder en skøn mand...og i lever sammen, har et dejligt hus sammen, og bygger det op sammen...et dejligt liv, med lige den mand du har drømt om...

han har et par unger...lad os nu bare antage!

der sker så det at din samlever dør, og hans børn kræver arven udbetalt...hvor står du så?

det hedder at sikre sig, måske en situation du ikke regner med at komme i, men alt er relativt....

for at sørge for at han kan sidde i huset efter din død (så dine børn ikke kræver arven udbetalt) eller omvendt at du kan sidde i huset så kunne en mulighed jo være at blive gift.

ved godt her nok kommer en masse historie om at dine børn kommer i første række, men elsker man manden nok, så gør man vel også hvad man kan for ham.

den her historie er jo set så tusind mange gange...

Det behøver man ikke være gift for...

Der finde advokater og testamente osv. min mor og hendes kæreste er ikke gift og hvis min mor går hen og dør får vi ingen ting det går til benny hendes kæreste først og det er på testamente og det alt de har sikret sig igenne en advokat så var de fri for at blive gift, for det har de begge været en gang og de synes ikke man gifter sig 2 gange men de elsker hinanden lige højt af den grund og har sikret hinanden på en anden måde.

Doktor Doolittle skriver:



Der er lavet et nyt samlivstestamente således at ikke-gifte kan arve osv. hinanden på stort set samme vilkår som hvis de havde været gift. Det er et krav at man er samboende og har minimum eet barn sammen eller venter eet. Det er selvfølgelig lidt mere besværligt end at blive gift, men det kan lade sig gøre.
M og jeg er ikke gift, bl.a. fordi vi tænder totalt af når folk prøver at skræmme os med at vi er dårligere stillet uden at være gift. For os er det totalt turn-off hvis vi skulle blive gift af økonomiske årsager.

det er sgu fair, bøjer mig i støvet...

men er stadig af den holdning at det er et nederlag.!

Doktor Doolittle skriver:



Der er lavet et nyt samlivstestamente således at ikke-gifte kan arve osv. hinanden på stort set samme vilkår som hvis de havde været gift. Det er et krav at man er samboende og har minimum eet barn sammen eller venter eet. Det er selvfølgelig lidt mere besværligt end at blive gift, men det kan lade sig gøre.
M og jeg er ikke gift, bl.a. fordi vi tænder totalt af når folk prøver at skræmme os med at vi er dårligere stillet uden at være gift. For os er det totalt turn-off hvis vi skulle blive gift af økonomiske årsager.

Man behøver ikke have et barn sammen mere for det har min mor og hendes kæreste ikke og de er sikret hinanden hele vejen igennem.

Knus

Loggidut skriver:



det er sgu fair, bøjer mig i støvet...

men er stadig af den holdning at det er et nederlag.!

Jeg synes det er et nederlag at gå fra hinanden ligegyldig om man er gift eller ej. Hvis man har kæmpet forgæves for noget, har man helt sikkert mistet en del af sig selv på vejen.

Doktor Doolittle skriver:



Jeg synes det er et nederlag at gå fra hinanden ligegyldig om man er gift eller ej. Hvis man har kæmpet forgæves for noget, har man helt sikkert mistet en del af sig selv på vejen.

Jeg synes det er en sejr at vende noget som måske ikke blev som man ønskede, til noget som blev godt.
Jeg føler intet nederlag for jeg gjorde alt jeg kunne og tilsidst kunne jeg kun tænke på at gøre det bedste for mine børn....og det er stolt af jeg havde styrke til, for det er HÅRDT at skilles....

Hej

Jeg er selv blevet skilt 2 gange, dog ikke fra sønnens far af, for han vil ikke se sin søn, men jeg har ik følt noget nederlag, nogle af gangene. Men har der i mod lært af det, har bare fortalt mig at jeg hellere skulle tænke mig godt om....

Nu har jeg så ny fyr på, der gerne vil forloves og ja der, har jeg der i mod ikke travlt overhovedet, han er far til vores kommende barn. og vi har været sammen for 5 år siden, og har nu fundet sammen igen, han var grunden til min sidste skilsmisse, og det har jeg da ikke fortrudt på nogen måde......

Men der er jo forskellige grunde til vi bliver skilt, min første mand var mig utro lige efter vi blev gift så det varede kun 3 måneder..

Hilsen Ringsmose 8+0