Først - jeg har ikke læst hele tråden... Dette er en overspringshandling fra læsningen ;-)
Først og fremmest tager man en uddannelse for sin egen skyld. Hvis ikke man har engagement og vilje til denne uddannelse for ens egen skyld - fordi det er ens eget behov, jamen så ville man ikke gennemføre studiet (i så fald ikke særligt godt og overhovede tikke helhjertet).
Men men men... Som langt de fleste (mødre) under uddannelse, så kan i nok genkende at man selvfølgelig har ens børn/barn med i tankerne i langt de fleste ting man gør. Om man vælger at arbejde ufaglært, eller om man vælger at tage en form for uddannelse - om det er en erhvervsuddannelse, bachelor eller kandidat.
Ens liv og ønsker i forhold til arbejde og uddannelse skal jo spille sammen - så bliver man også lykkeligere som menneske - og det smitter af på ungerne :-)
Der er også en tendens til at mange forældre med en uddannelse har mere at tilbyde deres børn i forhold til at disse tager en uddannelse, end forældre som ikke tager en uddannelse.. Tolk ikke dette som værende en fordom, eller noget negativt i forhold til ufaglærte forældre og disses børn. Der er altid undtagelser - både i den ene og anden ende af spektret.
frøken J har en god pointe i det hun skriver omkring hvad de fik af vide i starten...
Jeg er lige startet på en professionsuddannelse. Det er ikke noget som de har i min familie. Der er det enten faglært, eller lign. håndværksfag. Jeg har slet ikke den der "uddannelsestænkning" med hjemmefra, men den gamle "arbejdermentalitet" fra tidligere tider. Med at man finder et arbejde og ja.. arbejder ;-)
Det har været (og er) en udfordring at man (jeg) skal ændre min måde at "tænke" på i forhold til de ting jeg har lært hjemmefra, til hvordan det faktisk hænger sammen nu - netop fordi jeg ikke har "støtten" til uddannelse hjemmefra. ;-)
Men - og her kommer en af pointerne - jeg har også min søn med i tankerne idet at jeg er startet på uddannelse. jeg er jo lige blevet faglært her i sommers, men jeg havde ikke lyst til at være arbejdsløs.. Jeg ville uddanne mig til det som jeg alligevel ville arbejde med på sigt. Jeg vil vise min søn at en uddannelse er en god ting - efterhånden en nødvendig ting - i dette samfund. jeg vil selvfølgelig støtte ham i det omfang jeg kan når det engang bliver hans tur til at komme igennem møllen.
Så ja - gu vil jeg lære ham at uddannelse betaler sig. Men det er først og fremmest for MIN skyld at jeg tager DENNE uddannelse.. :-) fordi det er en form for hjertesag for mig ;-)
så meget for en overspringshandling - det blev til en roman... Tilbage til læsningen :-D
Anmeld
