hvorfor en udd.!?

Hej allesammen.

Jeg læste lige en kommentar i en anden tråd (den om Nicky og Line fra dum). Kommentaren lød nogenlunde på at det da virker helt i skoven at sige man tager en uddannelse for sin søns skyld...

Var lige ved at skrive et svar i den tråd, men tænkte jeg hellere måtte oprette en ny

Jeg en AP-degree og er i gang med en professionsbachelor uddannelse nu. Regner med at læse en kandidat og en international master efterfølgende.

Jeg studerer fordi jeg godt kan lide det. Udfordringerne ved at lære nye ting, mestre de forskellige analyseformer etc. Men jeg studerer i dén grad også for Lauras skyld!!

Ved at tage en uddannelse er jeg (formentlig) sikret et højere løn når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg bliver mere tilfreds med mit akademiske niveau (stræber ) og det kommer til at smitte af på mit generelle humør og tilfredshed med tilværelsen og livet - det kommer til at smitte af på Laura!

Jeg lægger et godt fundament for hende i forhold til at hun kan/vil tage en videregående uddannelse HVIS HUN VIL. Jeg føler med bedre i stand til at kunne bistå hende i akademisk øjemed jo bedre jeg selv bliver - selvfølgelig behøver man ikke en kandidat grad for at hjælpe med 2. klasses matematik, men jeg tror I ved hvad jeg mener

Er jeg helt galt på den fordi jeg mener det OGSÅ er for Lauras skyld at jeg tager en(flere) videregående uddannelse(r)?

hvad mener du?

Du er helt sikkert ikke galt på den. Lad os håber at hun ikke bliver en mønsterbryder, så hun kan tage brug af sin sociale arv!

Jeg synes det du skriver giver mening - og det er jo ikke løgn, at højtuddannede forældre kan give sine børn mere på visse områder, f.eks. det økonomiske og i form af hvad de kan give videre. (Forstå det nu endelig ikke som dømmende, eller som at jeg hakker ned på dem der ikke er uddannede/Ikke lige har taget en kandidatgrad m.m.)

Jeg tager en uddannelse nu, og det er helt klart også for mine børns skyld. Jeg ønsker at vise dem at en uddannelse er vejen frem, og at det aldrig er for sent at tage en uddannelse. For mig handler det også om, at jeg jo vil komme til at tjene en væsentlig højere løn end den indtjenening jeg har nu, hvilket også vil påvirke mine børns liv Så hvis ikke andet, så er mine børn da min største motivationsfaktor 

Caroline86 skriver:

Hej allesammen.

Jeg læste lige en kommentar i en anden tråd (den om Nicky og Line fra dum). Kommentaren lød nogenlunde på at det da virker helt i skoven at sige man tager en uddannelse for sin søns skyld...

Var lige ved at skrive et svar i den tråd, men tænkte jeg hellere måtte oprette en ny

Jeg en AP-degree og er i gang med en professionsbachelor uddannelse nu. Regner med at læse en kandidat og en international master efterfølgende.

Jeg studerer fordi jeg godt kan lide det. Udfordringerne ved at lære nye ting, mestre de forskellige analyseformer etc. Men jeg studerer i dén grad også for Lauras skyld!!

Ved at tage en uddannelse er jeg (formentlig) sikret et højere løn når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg bliver mere tilfreds med mit akademiske niveau (stræber ) og det kommer til at smitte af på mit generelle humør og tilfredshed med tilværelsen og livet - det kommer til at smitte af på Laura!

Jeg lægger et godt fundament for hende i forhold til at hun kan/vil tage en videregående uddannelse HVIS HUN VIL. Jeg føler med bedre i stand til at kunne bistå hende i akademisk øjemed jo bedre jeg selv bliver - selvfølgelig behøver man ikke en kandidat grad for at hjælpe med 2. klasses matematik, men jeg tror I ved hvad jeg mener

Er jeg helt galt på den fordi jeg mener det OGSÅ er for Lauras skyld at jeg tager en(flere) videregående uddannelse(r)?

hvad mener du?

Har ik li fulgt med i den anden tråd, men jeg uddanner mig først og fremmest for min egen skyld, jeg har kørt som ufaglært hjemmehjælper i 6 år (dog samtidig med jeg læste til sygeplejerske) og tjente faktisk udemærket penge og det ku da fint løbe rundt, men hvem drømmer ikke om flere penge og større ansvar????

Endvidere vil jeg gerne bidrage til samfundet og samtidig lære mine børn at man altså ikke får ting foræret her i livet, men at man netop må arbejde for sagerne.

Jeg ska til at læse til socialrådgiver og fortsætte på kandidaten efterfølgende, fik DESVÆRRE en arbejdsskade der gjorde jeg ikke kunne arbejde som sygeplejereske, men det jo en helt anden snak.

Men altså jo, jeg uddanner mig da også for mine drenges skyld, jeg elssssssssker udfordringer og tager gerne en kamp op, og forhåbentlig vinder jeg

Jeg synes det er svært at svare på.
Det er jo forskelligt fra person til person!
Jeg tror dog inderst inde barnet er ligeglad med hvor højt forældrene er uddannet, bare der er mad på bordet, og de er lykkelige! Men jeg synes sagtens man kan give sit barn ligeså meget uden en uddannelse.

Og forresten, så er det sejt at du tager sådan en lang uddannelse!

Caroline86 skriver:

Hej allesammen.

Jeg læste lige en kommentar i en anden tråd (den om Nicky og Line fra dum). Kommentaren lød nogenlunde på at det da virker helt i skoven at sige man tager en uddannelse for sin søns skyld...

Var lige ved at skrive et svar i den tråd, men tænkte jeg hellere måtte oprette en ny

Jeg en AP-degree og er i gang med en professionsbachelor uddannelse nu. Regner med at læse en kandidat og en international master efterfølgende.

Jeg studerer fordi jeg godt kan lide det. Udfordringerne ved at lære nye ting, mestre de forskellige analyseformer etc. Men jeg studerer i dén grad også for Lauras skyld!!

Ved at tage en uddannelse er jeg (formentlig) sikret et højere løn når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg bliver mere tilfreds med mit akademiske niveau (stræber ) og det kommer til at smitte af på mit generelle humør og tilfredshed med tilværelsen og livet - det kommer til at smitte af på Laura!

Jeg lægger et godt fundament for hende i forhold til at hun kan/vil tage en videregående uddannelse HVIS HUN VIL. Jeg føler med bedre i stand til at kunne bistå hende i akademisk øjemed jo bedre jeg selv bliver - selvfølgelig behøver man ikke en kandidat grad for at hjælpe med 2. klasses matematik, men jeg tror I ved hvad jeg mener

Er jeg helt galt på den fordi jeg mener det OGSÅ er for Lauras skyld at jeg tager en(flere) videregående uddannelse(r)?

hvad mener du?

Jeg tænkte præcis det samme som dig, men gad egentlig først ikke at svare derinde. Jeg synes, at man gør rigtig meget godt for sine børn ved at få en uddannelse. Selvfølgelig skal det også være for ens egen skyld, men.. Der er bare så mange grunde til, at det også er godt for ens børn.

Da jeg startede på psykologistudiet fik vi at vide til en forelæsning, at der var rigtig mange unge af u-uddannede forældre, som ikke klarede studiet, fordi de ikke var vant til at studiemiljøet var en del af deres dagligdag, og fordi der ikke var den samme forståelse fra forældrenes side. Jeg har ikke højtuddannede forældre, men klarer mig godt på studiet, men jeg tror helt sikkert der er noget om snakken for nogen.

Det er godt at være et godt forbillede for sine børn og kunne lære dem, at uddannelse er et vigtigt fundament for fremtiden. Det virker lidt dobbeltmoralsk at sige sådan, hvis man ikke selv har fået en uddannelse. Og jeg siger det ikke for at tale ned om dem, som ikke er uddannet! SLET ikke!!! Men der ER altså noget om den sociale arv, det er der så mange undersøgelser, der viser.

Nå, jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg skal forklare min pointe. Men det er sygt vigtigt for mig, ift. mine børn, at få en uddannelse, og at min kæreste også gør, så vi kan være det forbillede vi ønsker for vores børn. Og så vi forhåbentlig i fremtiden kan give dem et stabilt fundament.

Dinna88 skriver:

Du er helt sikkert ikke galt på den. Lad os håber at hun ikke bliver en mønsterbryder, så hun kan tage brug af sin sociale arv!

Jeg synes det du skriver giver mening - og det er jo ikke løgn, at højtuddannede forældre kan give sine børn mere på visse områder, f.eks. det økonomiske og i form af hvad de kan give videre. (Forstå det nu endelig ikke som dømmende, eller som at jeg hakker ned på dem der ikke er uddannede/Ikke lige har taget en kandidatgrad m.m.)

nej, det tager det det absolut heller ikke som og håber egentlig heller ikke at mit indlæg virker sådan?

Jeg har i mange år troet at jeg ikke ville få en videregående udd.! Da jeg så blev rask nok til at det blev realistisk greb jeg chancen så det er SELVFØLGELIG også for min egen skyld jeg læser

Jeg synes det er meget rigtigt det du skriver! Med at social arv KAN have meget at sige

Stjernestoev skriver:

Jeg synes det er svært at svare på.
Det er jo forskelligt fra person til person!
Jeg tror dog inderst inde barnet er ligeglad med hvor højt forældrene er uddannet, bare der er mad på bordet, og de er lykkelige! Men jeg synes sagtens man kan give sit barn ligeså meget uden en uddannelse.

Og forresten, så er det sejt at du tager sådan en lang uddannelse!

Self. er børnene glade bare de får mad på bordet, men der er desværre utrolig mange undersøgelser der viser, at det er sværere for børn af u-uddannede forældre at klare sig under uddannelse, fordi de ikke kommer fra et miljø, hvor uddannelse er normen..

Caroline86 skriver:

nej, det tager det det absolut heller ikke som og håber egentlig heller ikke at mit indlæg virker sådan?

Jeg har i mange år troet at jeg ikke ville få en videregående udd.! Da jeg så blev rask nok til at det blev realistisk greb jeg chancen så det er SELVFØLGELIG også for min egen skyld jeg læser

Jeg synes det er meget rigtigt det du skriver! Med at social arv KAN have meget at sige

Godt godt! Nej, slet ikke. Men jeg har tit oplevet af blive skældt lidt ud for mine tanker om uddannelse, af folk der ikke er uddannede  hvilket er dumt, fordi jeg har set folk uden uddannelse klare sig super godt (det bliver så svært nu jo, men men!)

Det forstår jeg godt - og det giver jo endnu mere mening at du stræber efter noget større, når du jo faktisk kan!

Dejligt at høre Ja, altså, nu ligger du da et godt fundament for Laura - og opper dine egne chancer for en meget lys fremtid

Stjernestoev skriver:

Jeg synes det er svært at svare på.
Det er jo forskelligt fra person til person!
Jeg tror dog inderst inde barnet er ligeglad med hvor højt forældrene er uddannet, bare der er mad på bordet, og de er lykkelige! Men jeg synes sagtens man kan give sit barn ligeså meget uden en uddannelse.

Og forresten, så er det sejt at du tager sådan en lang uddannelse!

det skal slet ikke forstås som jeg tror du (desværre) har forstået det. Jeg mener så absolut også at forældre uden uddannelse kan være præcis ligeså gode for sine børn - netop præcis som du siger - hvis forældre er glade og tilfredse! Det er KEYPOINT! Og det er også en af de ting jeg skriver JEG får noget ud af at læse og det vil helt automatisk smitte af på mit humør og tilfredshed omkring tilværelsen

Så jeg er helt enig med dig i at det er op til de enkelte forældre at gøre op hvad DE har behov for!

Og så skal det da heller ikke være en hemmelighed at jeg godt kan lide den ekstra tid jeg har (burde have) med Laura når jeg er studerende fremfor fuldtidsarbejdende