hvorfor en udd.!?

Rikke&Liam skriver:

Jeg giver dig ret.

Jeg studerer både for min egen og for Liam (+ ny lille bebs) skyld.

1. Fordi risikoen ved ikke at tage en videregående uddannelse er alt for høj, forstået på den måde at jobmulighederne er utrolig ringe. Og jeg vil ikke lave hvad som helst for at få mad på bordet.

2. Fordi jeg gerne vil være et forbillede for mine børn. Og vise dem hvor utrolig heldige de er at de rent faktisk har muligheden for at tage en uddannelse.

Jeg synes desuden ikke at det at studere selv om man har et barn er et stort problem. Selvfølgelig er det nogle gange surt, men alt i alt synes jeg det er fint.

Man skal tage en udd. hvis man har lysten gejsten og hvad der ellers er behov for. Om du så er maler eller advokat er fuldstændigt ligegyldigt efter min mening. Så længe ens barn er opvokset med at man skal arbejde for at tjene penge og at det ser en god og positiv arbejdsmoral ved sine forældre er alt andet ligegyldigt efter min mening. 

Vil så lige sige at de rigeste mennesker i verden og dem som nok er kommet længst er folk som ikke har en uddannelse. De fik en idé og udførte det i livet. Fx. Steve jobs: ingen uddannelse. Richard Branson: Ingen Uddannelse. Vores egen Martin thorborg: Ingen Uddannelse, han droppede faktisk ud af handelsskolen. Ham som står bag skype heller ingen uddannelse. 

Så i min verden skal man gøre hvad man har lyst til og ikke tænke så meget på hvad andre mennesker forventer af en. 
Jeg vil tage en uddannelse fordi jeg savner at sidde på skolebænken, så starter på noget handelsskole måske tager jeg ejendomsmægler eller os en iværksætter linje. Nu må vi se, der kan ske mange ting mens jeg er på barsel med lillemanden jo ..  

Frøken J. skriver:

Da jeg startede på psykologistudiet fik vi at vide til en forelæsning, at der var rigtig mange unge af u-uddannede forældre, som ikke klarede studiet, fordi de ikke var vant til at studiemiljøet var en del af deres dagligdag, og fordi der ikke var den samme forståelse fra forældrenes side.

Jeg er ikke højt uddannet, og bliver det heller aldrig. Men har nogle forskellige erhversuddannelser. Er pt i gang med blive ernæringsassistent, skal ud og ha en elevplads når jeg er færdig med barsel.Jeg har aldrig gået på gym eller andre ligne uddannelser.

Jeg tror du har helt ret i at man ikke kan sætte sig ind i hvad de går i gennem på deres stuider, hvis man ikke selv prøvet det. Jeg vil selvfølglig gøre mit bedste. Jeg ved godt at det ikke er mig der kommer til at hjælpe med leikter. Men skulle jeg komme til at være alene med min, ja så for jeg et problem, men så skal jeg nok hjælpe ham så godt jeg kan og ellers finde hjællp ude fra.

Min mand er uddannet kemi-og bygningsingeniør så han ved hvordan det er at studere længe og hvordan det er at finde ud at det man er i gang med ikke var det man ville og så starte på en ny længerevarie uddannelse. Så der har mig og min søn en god hjælp :-)

Men den uddannelse jeg er i gang med nu er da for hele familiens skyld. ( for  lige at svare på det oprindelige spørgsmål) :-)

Jeg synes det er ekstremt vigtigt at man uddanner sig, når man er forælder. Det giver et bedre fundament at have noget med rent uddannelsesmæssigt.

Når det er sagt, så skal man selvfølgelig vælge noget, som man brænder for (og så kæmpe for at få det til at lykkes). Dog med det i mente, at man som forælder skal være sikker på at der er økonomi til familien! Dvs. en enlig mor skal måske ikke igang med at forsøge at blive verdens berømt sangerinde - med mindre hun allerede har et godt økonomisk fundament for at gøre dette. Som forælder er man også nødt til at være realistisk.

Selv tager jeg mig en sygeplejerskeuddannelse, fordi jeg elsker sygeplejerskefaget, men jeg blev klart mere ansporet til at uddanne mig, da jeg blev gravid, end jeg var på det tidspunkt.

Jeg er så en af dem der ikke kunne lade vær med at kommentere på det indlæg.

Jeg synes det er fint at bl.a. gøre det for sine børns skyld. jeg er sikker på at det at have børn og være studerende giver en et drive.

Og det er jo ikke fordi man kun gør det for barnets skyld..

Jeg har da også taget en udd for min egen men også for ungernes skyld. Jeg vil gerne præge dem ubevidst til, at det er det rigtige at tage en udd og derfor få nogle af de goder man får når man uddanner sig. Altså en netto-medarbejder arbejder jo sygeligt mange timer iforhold til en læge som også endda har en højere løn

Caroline86 skriver:

Hej allesammen.

Jeg læste lige en kommentar i en anden tråd (den om Nicky og Line fra dum). Kommentaren lød nogenlunde på at det da virker helt i skoven at sige man tager en uddannelse for sin søns skyld...

Var lige ved at skrive et svar i den tråd, men tænkte jeg hellere måtte oprette en ny

Jeg en AP-degree og er i gang med en professionsbachelor uddannelse nu. Regner med at læse en kandidat og en international master efterfølgende.

Jeg studerer fordi jeg godt kan lide det. Udfordringerne ved at lære nye ting, mestre de forskellige analyseformer etc. Men jeg studerer i dén grad også for Lauras skyld!!

Ved at tage en uddannelse er jeg (formentlig) sikret et højere løn når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg bliver mere tilfreds med mit akademiske niveau (stræber ) og det kommer til at smitte af på mit generelle humør og tilfredshed med tilværelsen og livet - det kommer til at smitte af på Laura!

Jeg lægger et godt fundament for hende i forhold til at hun kan/vil tage en videregående uddannelse HVIS HUN VIL. Jeg føler med bedre i stand til at kunne bistå hende i akademisk øjemed jo bedre jeg selv bliver - selvfølgelig behøver man ikke en kandidat grad for at hjælpe med 2. klasses matematik, men jeg tror I ved hvad jeg mener

Er jeg helt galt på den fordi jeg mener det OGSÅ er for Lauras skyld at jeg tager en(flere) videregående uddannelse(r)?

hvad mener du?

Nu er sanger og model jo ikke en decideret uddannelse som det du tager  Så syntes måske ikke helt du kan sammenligne med den tråd?!

Frøken J. skriver:

Jeg tænkte præcis det samme som dig, men gad egentlig først ikke at svare derinde. Jeg synes, at man gør rigtig meget godt for sine børn ved at få en uddannelse. Selvfølgelig skal det også være for ens egen skyld, men.. Der er bare så mange grunde til, at det også er godt for ens børn.

Da jeg startede på psykologistudiet fik vi at vide til en forelæsning, at der var rigtig mange unge af u-uddannede forældre, som ikke klarede studiet, fordi de ikke var vant til at studiemiljøet var en del af deres dagligdag, og fordi der ikke var den samme forståelse fra forældrenes side. Jeg har ikke højtuddannede forældre, men klarer mig godt på studiet, men jeg tror helt sikkert der er noget om snakken for nogen.

Det er godt at være et godt forbillede for sine børn og kunne lære dem, at uddannelse er et vigtigt fundament for fremtiden. Det virker lidt dobbeltmoralsk at sige sådan, hvis man ikke selv har fået en uddannelse. Og jeg siger det ikke for at tale ned om dem, som ikke er uddannet! SLET ikke!!! Men der ER altså noget om den sociale arv, det er der så mange undersøgelser, der viser.

Nå, jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg skal forklare min pointe. Men det er sygt vigtigt for mig, ift. mine børn, at få en uddannelse, og at min kæreste også gør, så vi kan være det forbillede vi ønsker for vores børn. Og så vi forhåbentlig i fremtiden kan give dem et stabilt fundament.

Jeg håber virkelig at min søn kan bryde den sociale arv, og jeg vil virkelig opfordre ham til, at få taget en uddannelse. Jeg mener helt klart man har de bedste muligheder, hvis man har en uddannelse.

Jeg fik desværre aldrig en uddannelse, fordi jeg grundet min sygdom, måtte droppe ud, og endte så med en pension i stedet. Der var godt nok meget der skulle sluges lige dér, for drømmen om en uddannelse, betød virkelig rigtig meget for mig. Et eller andet sted tror jeg også det handler om, forældrenes indstilling/holdning til uddannelse. Mener forældrene det er unødvendigt, så tror jeg også meget ofte, at det smitter af på sit barn.

Man kan jo selvfølgelig aldrig sige, at børn af uudannede forældre, aldrig selv får en uddannelse, men jeg tror helt klart at sandsynligheden er større, end hvis forældrene havde en uddannelse. Men jeg tror helt bestemt også det handler om, hvordan man præger dem. Modsat dig mener jeg sagtens man kan sige til sit barn at uddannelse er vigtigt, selvom man ikke selv har fået en uddannelse. Det kan være man har fortrudt, og så kan man bruge sine egne erfaringer til at fortælle barnet vigtigheden af en uddannelse.

Allerede nu fortæller jeg min søn, hvor vigtigt en uddannelse er. Når man ikke kan vise dem det, må man fortælle dem det. Det er ikke sådan vi snakker om det konstant, men jeg bringer det lige på bane, hvis det lige har relevans i forbindelse med noget.

Tiderne er ikke som de var engang....det bliver mere og mere vigtigt at tage en uddannelse, og jeg håber virkelig rigtig meget at min søn vælger at tage en uddannelse engang 

Slutteligt vil jeg sige at jeg er meget enig med Caroline, og jeg kan sagtens se logikken i det hun skriver. Selvfølgelig tager man jo nok først og fremmest en uddannelse for sin egen skyld, men mange gør det helt klart også for sine børns skyld 

Carina1977 skriver:

Jeg håber virkelig at min søn kan bryde den sociale arv, og jeg vil virkelig opfordre ham til, at få taget en uddannelse. Jeg mener helt klart man har de bedste muligheder, hvis man har en uddannelse.

Jeg fik desværre aldrig en uddannelse, fordi jeg grundet min sygdom, måtte droppe ud, og endte så med en pension i stedet. Der var godt nok meget der skulle sluges lige dér, for drømmen om en uddannelse, betød virkelig rigtig meget for mig. Et eller andet sted tror jeg også det handler om, forældrenes indstilling/holdning til uddannelse. Mener forældrene det er unødvendigt, så tror jeg også meget ofte, at det smitter af på sit barn.

Man kan jo selvfølgelig aldrig sige, at børn af uudannede forældre, aldrig selv får en uddannelse, men jeg tror helt klart at sandsynligheden er større, end hvis forældrene havde en uddannelse. Men jeg tror helt bestemt også det handler om, hvordan man præger dem. Modsat dig mener jeg sagtens man kan sige til sit barn at uddannelse er vigtigt, selvom man ikke selv har fået en uddannelse. Det kan være man har fortrudt, og så kan man bruge sine egne erfaringer til at fortælle barnet vigtigheden af en uddannelse.

Allerede nu fortæller jeg min søn, hvor vigtigt en uddannelse er. Når man ikke kan vise dem det, må man fortælle dem det. Det er ikke sådan vi snakker om det konstant, men jeg bringer det lige på bane, hvis det lige har relevans i forbindelse med noget.

Tiderne er ikke som de var engang....det bliver mere og mere vigtigt at tage en uddannelse, og jeg håber virkelig rigtig meget at min søn vælger at tage en uddannelse engang 

Slutteligt vil jeg sige at jeg er meget enig med Caroline, og jeg kan sagtens se logikken i det hun skriver. Selvfølgelig tager man jo nok først og fremmest en uddannelse for sin egen skyld, men mange gør det helt klart også for sine børns skyld 

Uha, jeg tror du misforstår mig så SIger ikke, at man ikke kan se vigtigheden i en uddannelse, hvis man ikke selv har en. Det jeg mener er bare, at det kan være sværere for forældrene at sætte sig ind i studiet livet, og for mange kan det være svært at opfordre til uddannelse, hvis man ikke selv har en. Sværere, ikke umuligt! Og så kommer det jo også an på årsagen Du har jo en rigtig god grund. Så er der nogen der har andre fine årsager, og endelig nogle helt tredje, som simpelthen bare ikke GAD og ikke har nogen ordentlig "undskyldning" for, hvorfor de aldrig fik taget en.. I de tilfælde kan det være svært at præge barnet i uddannelses-retningen!

StephanieJ skriver:

Nu er sanger og model jo ikke en decideret uddannelse som det du tager  Så syntes måske ikke helt du kan sammenligne med den tråd?!

nu sammenligner jeg egentlig ikke, blev bare inspireret af et svar i en anden tråd

Men... I Line og Nickys tilfælde så tager de jo begge en uddannelse VED SIDEN AF deres drømme om at blive henholdvis model og prof. sanger så jov, jeg synes egentlig at det passer ret godt sammen med det jeg skriver i min tråd