Lortehumør!!

Har brug for opmuntring! Så lad mig med det samme sige, at jeg ikke har brug for kommentarer som "Du vidste hvad du gik ind til, da du blev gravid" eller "Du er jo ikke en gang nået til termin endnu" eller "Du kommer til at savne som du har det nu!". No no, opmuntring please..

Jeg er bare i så dårligt humør i dag. Det er naturligt at være utålmodig, når terminen nærmer sig, men jeg føler bare, at jeg trods alt kunne være mere tålmodig, hvis ikke min krop sendte så forbandet mange modningstegn.. Delvist afgående slimprop, anelse tegnblødning, regelmæssig veaktivitet sidst jeg fik kørt strimmel, osv. osv. osv.

Da jeg fik kørt strimmel fredag og jeg fik regelmæssige veer (eller noget der lignede) hver 6. minut, som gjorde seriøst naller, og lægen sagde der da tydeligvis var optræk til noget, så troede jeg virkelig, at der snart ville ske noget. Men nej! intet! Intet resten af weekenden..

Og synes mere og mere tegner på, at hun bare bliver derinde. Ved godt det lyder underligt at klage over, men har mindre ondt i kroppen og sover godt om natten igen. Som om hun tænker: "I og med jeg har tænkt mig at blive herinde til 42+0, så sørger jeg lige for du har det behageligt".

Og nu har jeg jo så fået den besked, at i og med hun står så højt over bækkenet, skal jeg ligger mig ned med det samme, hvis vandet går (og dette er ikke til debat! Det er det de har vurderet i mit tilfælde, ergo skal jeg self. ligge mig ned), og det betyder, at jeg ikke tør tage nogen steder hen alene.. Hvis nu det sker..

Skal fx til læge i næste uge, og jeg er pisse bange for at tage bussen ind til byen alene, for hvis nu vandet går..

Jeg synes bare ikke det er sjovt. Jow jow, der er nok også hormoner, men er bare så sur og ked af det i dag. Ved ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, når jeg dårligt nok tør forlade hjemmets fire vægge

Opmuntring søges!

Ps. Ved godt nogen har det værre end mig, men derfor har man jo lov at være træt af sin situation.

Ved ikke hvor god en opmuntring det er, men det er fuldt ud i orden at være i dårligt humør, for kan virkelig godt forstå du ikke synes det er sjovt når det skal være sådan at du ikke kan gå nogen steder. Du må bare bide tænderne sammen og huske på hvad der venter dig. 

Du får lige en og så må vi håbe din lille pige snart melder sin ankomst  

Tror det er helt normalt at reagere sådan som du gør, er jeg sikker på jeg nok også havde gjort! Og forstår dig udemærket ang. at tage steder hen, det havde jeg heller ikke turde!

Bare husk og tænk på, at lige pludselig vender det.. Lige pludselig har du guldklumpen i armene - og så er jeg sikker på at lorte humøret var det hele værd

Frøken J. skriver:

Har brug for opmuntring! Så lad mig med det samme sige, at jeg ikke har brug for kommentarer som "Du vidste hvad du gik ind til, da du blev gravid" eller "Du er jo ikke en gang nået til termin endnu" eller "Du kommer til at savne som du har det nu!". No no, opmuntring please..

Jeg er bare i så dårligt humør i dag. Det er naturligt at være utålmodig, når terminen nærmer sig, men jeg føler bare, at jeg trods alt kunne være mere tålmodig, hvis ikke min krop sendte så forbandet mange modningstegn.. Delvist afgående slimprop, anelse tegnblødning, regelmæssig veaktivitet sidst jeg fik kørt strimmel, osv. osv. osv.

Da jeg fik kørt strimmel fredag og jeg fik regelmæssige veer (eller noget der lignede) hver 6. minut, som gjorde seriøst naller, og lægen sagde der da tydeligvis var optræk til noget, så troede jeg virkelig, at der snart ville ske noget. Men nej! intet! Intet resten af weekenden..

Og synes mere og mere tegner på, at hun bare bliver derinde. Ved godt det lyder underligt at klage over, men har mindre ondt i kroppen og sover godt om natten igen. Som om hun tænker: "I og med jeg har tænkt mig at blive herinde til 42+0, så sørger jeg lige for du har det behageligt".

Og nu har jeg jo så fået den besked, at i og med hun står så højt over bækkenet, skal jeg ligger mig ned med det samme, hvis vandet går (og dette er ikke til debat! Det er det de har vurderet i mit tilfælde, ergo skal jeg self. ligge mig ned), og det betyder, at jeg ikke tør tage nogen steder hen alene.. Hvis nu det sker..

Skal fx til læge i næste uge, og jeg er pisse bange for at tage bussen ind til byen alene, for hvis nu vandet går..

Jeg synes bare ikke det er sjovt. Jow jow, der er nok også hormoner, men er bare så sur og ked af det i dag. Ved ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, når jeg dårligt nok tør forlade hjemmets fire vægge

Opmuntring søges!

Ps. Ved godt nogen har det værre end mig, men derfor har man jo lov at være træt af sin situation.

Jeg forstår godt du er i L-humør - det ville jeg også være hvis jeg blev sådan "snydt"! Har selv været heldig ikke at have andet en plukveer før DAGEN...

Håber hun kommer snart!

 

Frøken J. skriver:

Har brug for opmuntring! Så lad mig med det samme sige, at jeg ikke har brug for kommentarer som "Du vidste hvad du gik ind til, da du blev gravid" eller "Du er jo ikke en gang nået til termin endnu" eller "Du kommer til at savne som du har det nu!". No no, opmuntring please..

Jeg er bare i så dårligt humør i dag. Det er naturligt at være utålmodig, når terminen nærmer sig, men jeg føler bare, at jeg trods alt kunne være mere tålmodig, hvis ikke min krop sendte så forbandet mange modningstegn.. Delvist afgående slimprop, anelse tegnblødning, regelmæssig veaktivitet sidst jeg fik kørt strimmel, osv. osv. osv.

Da jeg fik kørt strimmel fredag og jeg fik regelmæssige veer (eller noget der lignede) hver 6. minut, som gjorde seriøst naller, og lægen sagde der da tydeligvis var optræk til noget, så troede jeg virkelig, at der snart ville ske noget. Men nej! intet! Intet resten af weekenden..

Og synes mere og mere tegner på, at hun bare bliver derinde. Ved godt det lyder underligt at klage over, men har mindre ondt i kroppen og sover godt om natten igen. Som om hun tænker: "I og med jeg har tænkt mig at blive herinde til 42+0, så sørger jeg lige for du har det behageligt".

Og nu har jeg jo så fået den besked, at i og med hun står så højt over bækkenet, skal jeg ligger mig ned med det samme, hvis vandet går (og dette er ikke til debat! Det er det de har vurderet i mit tilfælde, ergo skal jeg self. ligge mig ned), og det betyder, at jeg ikke tør tage nogen steder hen alene.. Hvis nu det sker..

Skal fx til læge i næste uge, og jeg er pisse bange for at tage bussen ind til byen alene, for hvis nu vandet går..

Jeg synes bare ikke det er sjovt. Jow jow, der er nok også hormoner, men er bare så sur og ked af det i dag. Ved ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, når jeg dårligt nok tør forlade hjemmets fire vægge

Opmuntring søges!

Ps. Ved godt nogen har det værre end mig, men derfor har man jo lov at være træt af sin situation.

..

Håber snart hun melder sin ankomst, og kommer ud så du kan få det godt igen, kan virkelig godt forstå du har det hårdt..

*Kæmpe kram*

Og måske du kan få en til at køre dig ind til byen næste uge? så du ikke også skal rende rundt og bekymre dig om det også. 

http://www.youtube.com/watch?v=ZWHpcKXt-qQ

http://www.youtube.com/watch?v=IytNBm8WA1c

http://www.youtube.com/watch?v=cLDXJmv87kc 

http://www.youtube.com/watch?v=MWvCcwTw7Ac&feature=related

håber det måske kan hjælpe lidt 

Ihhhh jeg forstår din frustration... Jeg er fulde 37 idag og har det a h til. Kvalme, utilpashed, smerter i bevægelse og frem for alt rigtig dårlig nattesøvn :-(...
Og jo man bliver i dårligt humør. Synes også det er helt ok at man ik altid svæver på en lyserød graviditets sky.

Og så tror jeg det er kroppens måde at blive klar til fødsel på. At man er så træt af at være stor og tyk og hvad der følger med, så en smerte fuld ve fest er mere end velkommen.

Så dit dårlige humør er berigtiget og velkendt her hjemme også :-)
Det eneste du kan gøre er at bygge reden færdig og prøve at give din krop ro og fred til at blive fødsels moden.

Mange tanker fra mig :-)

Sender dig bare et stort  

Man må godt være i dårligt humør, så tæt på målet, og så alligevel så langt fra.

Du er jo også blevet "snydt", det havde næsten været bedre, hvis lægen ikke havde sagt noget, så havde du ikke sat forventningerne op.

Det positive er jo så, at du får en god nattesøvn, så du forhåbentlig er dejligt udhvilet når den lille endelig melder sin ankomst.

Bare sørg for at holde din mobil opladet, så du kan ringe efter en ambulance, hvis vandet går.
Og det kan da godt være at nogen kigger lidt mærkeligt på dig, hvis du smider dig ned, et eller andet tilfældigt sted, men de kan jo se at du er gravid, så de vil nok mere bekymre sig om dig.

Op med humøret, det hele skal nok gå, og lige pludselig er det tid til at få tømt prinsessens balsal

Øvøvøv, at der ikke sker mere. Kan virkelig godt forstå at du er i lortehumør! Især når man lige nåede at sætte forhåbningerne op, og håbede at hun i løbet af weekenden ville ud. Håber snart hun melder sin ankomst Men hey - i det mindste lader hun dig sove bedre osv, som du selv siger.. En ringe trøst - men måske en lille trøst

Kan du ikke få en veninde eller nogen til at tage med dig til lægen? Jeg gør selv brug af ALLE folk omkring mig, når jeg skal ud. Kan heller ikke gå nogle steder alene. Så ring til en ven, og bed om hjælp. Også for hyggens skyld - tiden går lidt hurigere når man er to

Og så til sidst - det er HELT okay at være i lortehumør! Tålmodigheden er brugt op, og man orker bare ikke mere. Kan så godt forstå dig!

Stort knus - og alle de spande vestøv jeg kan opdrive - herfra!