Frøken J. skriver:
Har brug for opmuntring! Så lad mig med det samme sige, at jeg ikke har brug for kommentarer som "Du vidste hvad du gik ind til, da du blev gravid" eller "Du er jo ikke en gang nået til termin endnu" eller "Du kommer til at savne som du har det nu!". No no, opmuntring please..
Jeg er bare i så dårligt humør i dag. Det er naturligt at være utålmodig, når terminen nærmer sig, men jeg føler bare, at jeg trods alt kunne være mere tålmodig, hvis ikke min krop sendte så forbandet mange modningstegn.. Delvist afgående slimprop, anelse tegnblødning, regelmæssig veaktivitet sidst jeg fik kørt strimmel, osv. osv. osv.
Da jeg fik kørt strimmel fredag og jeg fik regelmæssige veer (eller noget der lignede) hver 6. minut, som gjorde seriøst naller, og lægen sagde der da tydeligvis var optræk til noget, så troede jeg virkelig, at der snart ville ske noget. Men nej! intet! Intet resten af weekenden..
Og synes mere og mere tegner på, at hun bare bliver derinde. Ved godt det lyder underligt at klage over, men har mindre ondt i kroppen og sover godt om natten igen. Som om hun tænker: "I og med jeg har tænkt mig at blive herinde til 42+0, så sørger jeg lige for du har det behageligt".
Og nu har jeg jo så fået den besked, at i og med hun står så højt over bækkenet, skal jeg ligger mig ned med det samme, hvis vandet går (og dette er ikke til debat! Det er det de har vurderet i mit tilfælde, ergo skal jeg self. ligge mig ned), og det betyder, at jeg ikke tør tage nogen steder hen alene.. Hvis nu det sker..
Skal fx til læge i næste uge, og jeg er pisse bange for at tage bussen ind til byen alene, for hvis nu vandet går..
Jeg synes bare ikke det er sjovt. Jow jow, der er nok også hormoner, men er bare så sur og ked af det i dag. Ved ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, når jeg dårligt nok tør forlade hjemmets fire vægge 
Opmuntring søges! 
Ps. Ved godt nogen har det værre end mig, men derfor har man jo lov at være træt af sin situation.
Jeg har haft plukveer, de sidste 3 uger, hvis ikke mere, som niver godt til. De kommer og bliver reglmæssige og der er masser af murren i maven, men ikke noget der nogensinde bliver til noget.
Så jeg kender alt til det. Og med de smerter der kommer, der syntes jeg snart heller ikke det er sjovt mere.
Nu må det godt snart være enten eller og alle de snydeveer.
Min slimprop er også røget, men den tager jeg ikke som det store tegn. Og så render jeg på toilettet konstant.
Min mor tror det bliver i denne uge vi går ind i, jeg er nu ikke selv helt med på den, men er ved at være træt af alle de smerter.
SÅ jeg kender alt til det. Og det her er trods alt min 3. Men alle 3 forløb har været vidt forskellige.
Med min datter gik jeg til 40+6 og var ikke det mindste utålmodig eller besværet.
Med min søn, blev jeg sat igang 38+0 og nåede ikke rigtig at blive færdig med den sidste del af graviditeten. Men heller ingen smerter, eller komplikationer, ud over leverkløe.
Og så er der denne gang, som jo så er drille fødslen. Men trøster mig selv med at de er med til modne
Håber det var opmuntring nok for dig at vide, du er ikke alene
*Camilla 38+4
