Den ansatte har ikke ubetinget krav på tjenestefri med løn under barnets første og anden sygedag, men må forhøre sig hos sin stedlige arbejdsgiver, om det er muligt at afholde barnets første og anden sygedag.
I overenskomsten er det beskrevet, at hensynet til barnet gør det nødvendigt, at en forælder bliver hjemme for at passe det, og at forholdene på institutionen tillader der gives fri.
I forhold til den sidste bestemmelse kan der forekomme tilfælde, hvor der er tungtvejende grunde til det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at gå fra institutionen, f.eks. hvis man er eneste voksne tilbage med børnene, men dette må vurderes i det konkrete tilfælde.
I særlige tilfælde kan lederen anlægge det synspunkt, at arbejdspladsen ikke kan fungere uden den ansattes tilstedeværelse. Der skal dog imidlertid meget tungtvejende grunde til at nægte en ansat barnets første og anden sygedag og i LFS ser vi det sjældent.
Man kan sammenligne en nægtelse af at afholde barnets første og anden sygedag med en suspension af planlagt ferie, hvilket siger lidt om graden af hensyn, der skal til for at sagliggøre en nægtelse af afholdelse af barnets 1. og 2. sygedag fra arbejdsgiverside.
Som det fremgår af gennemgang af reglerne er de ikke udformet, så den ansatte får løst problemet med at passe et sygt barn, idet det kun er barnets første og anden sygedag der kan gives fri på. Den ansatte må herefter selv sørge for at andre eventuelt overtager pasningen i barnets resterende sygeperiode.
Der er naturligvis mulighed for at bruge omsorgsdage i forlængelse af barnets første og anden sygedag jf. overenskomstens regler om omsorgsdage. Der er endvidere mulighed for at drøfte anden arbejdstilrettelæggelse, brug af ferie, køb af fridage osv.
Ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i Københavns Kommunale institutioner har ret til sædvanlig løn og tillæg.
Pædagogmedhjælpere i selvejende institutioner i Københavns Kommune og på Frederiksberg har ret til løn, men ikke arbejdstidsbestemte tillæg.
Under fravær på grund af barns første og anden sygedag har man ret til at få løn for det antal timer som er planlagt arbejdstid.
Men i modsætning til fravær på grund af sygdom og omsorgsdage har ikke alle ansatte ret til tillæg.
Fraværet noteres på en liste på arbejdsstedet, som alene vedrører barnets sygedage. Arbejdsgiveren kan måske have interesse i at registrere hvad der skyldtes første dag og hvad der skyldes anden dag. Ved begge typer fravær skal der ved registrering være startdato og slutdato og disse skal være ens. Det er to på hinanden følgende dage (kalenderdage).
Dette fravær ved barns sygdom må ikke blandes sammen med den ansattes almindelige sygefravær og indgå ikke i omsorgssamtaler, tjenstlige samtaler og ved afskedigelsessager.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan retten til fravær fratages den konkrete person.
Man kan således ikke på arbejdsstedet ”straffe en hele gruppe kollektivt eller en gruppe ansatte”. Den ansatte har krav på en begrundelse/dokumentation på misbruget, så den ansatte kan vurdere sagen og eventuelt rette henvendelse herom til den faglige organisation (LFS).
Der er ikke i overenskomsten et fast loft på hvor mange dage man kan have pr. barn pr. år.
Det vil være forkert at fastsætte lokale regler for et ”tilladeligt antal dage”.
Der laves aldrig faste regler, der skal hvile på et skøn.
