STOR respekt til alle jer enlige mødre/fædre

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

Fedt og tak... og ja, den tid var hård!!!

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

morethanperfect skriver:

Jeg tænkte på det samme i går !! Ved sleet ik  hvad jeg skulle gøre uden Daniel .. Jeg kan ik engang gå i bad og ha Oscar samtidig , så det blir altid først gjort når daniel er kommet hjem .. Puhh, ved virkelig ikke hvordan jeg skulle klare den ! 

Da min søn var lille 0-12 måneder, satte jeg ham enten i sin skråstol, højstol ellers så sov han, når jeg gik i bad. Altså lige ved min side så han ikke blev våd, men stadig var inde for rækkevidde. Men alle gange har selvfølgelig været et styrtbad på turbo.
Håber du kunne bruge den løsning.

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

Jeg kan jo også kun tale for mig selv...men som nogle af de andre, har jeg heller ikk prøvet andet

Det med at klare den alm. dagligdag er intet problem for mig, når jeg har været vant til at være alene. Min datter er jo også vant til, at når jeg fx laver mad, så må hun lige underholde sig selv. Det er det samme hvis hun når at vågne om morgenen inden jeg går i bad. Så kommer hun ind i min seng og putte lidt, mens jeg bader. 

Jeg er kun glad for at være alenemor, for så er der kun mig til at opdrage   

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

Det ved jeg faktisk heller ikke.. men det går jo alligevel, men lige sygdomsperioder er nok der hvor det er værst at være alene, for uanset hvor syg man er, skal der jo stadig handles, laves mad, puttes og nusses.. - men på en eller anden måde går det alligevel.. 

 

 

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

Jamen man klarer det..tager en dag ad gangen.

Nu er det mange år siden jeg var enlig mor, men mens jeg var, så klarede man jo også det.

Men ja...stor respekt..helt sikkert 

Kærligst
Sussie

Ja kæmpe stor respekt til alle jer enlige mødre (og fædre)... vi har det sidste halve år renoveret et gammelt hus som vi flytter ind i om en måned - i al den tid har min mand været omme i huset 24/7 når han altså ikke lige er på sit "rigtige" arbejde - så jeg har fået et lill indblik i hvordan det ville være at være selv - og det er saft susme ikke en dans på roser. Der er bare ingen tid til mig selv (jeg er meget glad for fx at løbe - men det er bare umuligt at finde tid til) og jg synes dagene går med indkøb, madlavning og rengøring og alt for lidt kvalitetstid med mine dejlige unger. Så ja - stor respekt til jr der gør det hver dag - jeg kan heldigvis se en ende på min alene mor tilværelse

Babymor2010 skriver:

Her de sidste par dage har jeg ligget med feber, så Isabellas far har måttet overtage - og hver gang tænker jeg på, hvordan pokker i enlige mødre/fædre klarer det, hvis i ikke har nogle der kan hjælpe...

Så derfor dette indlæg: STOR respekt til jer enlige mødre/fædre derude

Syntes det er rigtig fint med sådan et indlæg :-)

Vær glad for at du har din herlige mand til at tage over.
Jeg har været alene først med min datter fra hun var 5 måneder til 1.5 år og der fandt jeg en med barn og blev gravid...

Men kun 13 uger henne gik det i stykker og har så været alene hele graviliteten med en pige i trodsalderen, Men for snart 11 måneder siden fandt jeg en sød fyr der er en del af vores liv nu og ikke mindst den mindste som kun var 5 måneder.. Hun ser ham som sin far da den anden ikke har lyst til at kende hende.

 

Så  for alle jer med dejlige mænd der har været med hele vejen igennem og er der til at hjælpe

Babymor2010 skriver:

Men jeg tænker lidt, er der virkelig så mange fordomme over enlige gravide kvinder, siden folk har så "travlt"...

Ja, det er der desværre.. jeg hører dem ofte stadigvæk selv fra familie, men har lært at se bort fra det, fordi jeg ved at jeg 100 % kan stå ved min beslutning, og det faktum at folk tænker en masse lede, fordømmende ting om mig det må være et billede af dem, ikke af mig og andre enlige mødre.. (men derfor kan det godt være lidt træls altid at blive sat i den kategori, idet den indeholder knap så nuancerede billeder af hvem vi er og ikke mindst hvorfor og hvordan vi er havnet der hvor vi er nu)

Puhh jeg har måtte ringe efter en veninde en gang da jeg var syg, der kunne jeg absolut ingenting, og faldt heletiden i søvn, og kunne ikke stå op. Lige der manglede jeg en mand.. Men ellers synes jeg faktisk ikke det er så hårdt, jo at få tid til nogen af de ting som andre kan, men det er for mit vedkommene noget jeg selv har fravalgt da jeg valgte at få barnet alene... Men indrømmer gerne jeg nyder når jeg har en fridag og han er i dagpleje, så man kan tage en tur i biffen eller bare ligge på langs på sofaen hele dagen..