Morfar og baby :)

MelikkazMoar skriver:

men det er da godt han så i det mindste siger det , så man ved det ikke er noget med en selv eller ens lille barn der er noget galt med, bare hans barriare (staves?)

så når han bliver lidt ældre er jeg sikker på han henter alt det 'tabte tid'

Lige præcis. Han påtager sig ikke en rolle, fordi man skal, men er sig selv og har den tilgang til min søn som han føler for. Han snakker selvfølgelig med min søn og er omsorgsfuld overfor ham, men han kommer bare ikke løbende og tager min søn i armene, når vi kommer hjem - imodsætning til mormor Min far er en af de kærligste mænd jeg kender, men har svært ved at forholde sig til de små pus. Som jeg skrev før, så er han den bedste morfar/farfar for mine nevøer og de elsker ham (to på tre år og en på seks år). Faktisk er det lidt uretfærdigt, fordi mormor altid lægger alt i de unger, mens min far er mere "tilbagelænet" og alligevel er det ham de foretrækker. Dejligt at din far er vokset med opgaven og nyder din datter! Der er jo ikke noget bedre! Kh. Louise (skrevet fra iPhone - derfor ser det lidt mystisk ud)

Malunsesmutti skriver:

Uha, du skulle aldrig have spurgt, det kan jeg ikke gøre kort Da jeg fandt ud af jeg var gravid, troede jeg først der var alt muligt andet galt, fordi jeg altid var så træt og sløj.. Havde testet flere gange, men den blev ved at vise negativ.. En aften da jeg kom sent hjem (boede hjemme) fortalte min mor og far at de havde snakket om at de synes jeg skulle tage til lægen og aflevere en urinprøve, for at være sikker på det virkelig ikke var det- og så snakkede vi lidt frem og tilbage om hvordan og hvorledes hvis jeg nu var gravid.. Jeg var 17 år, men hverken jeg eller dem har nogensinde tvivlet på jeg ville kunne klare det, så det var ikke på den måde vi snakkede om det.. Men min far begyndte at sige ting som "det ville være dejligt" og han har aldrig rigtig interesseret sig for små børn.. Da vi havde snakket om det i et stykke tid, og min far blev ved at sige lignende ting, havde jeg den følelse da jeg gik i seng, at jeg håbede jeg var gravid, fordi jeg kunne mærke på ham, at han håbede det og nærmest allerede glædede sig- jeg var helt bange for at måtte skuffe ham. 

Næste morgen fik jeg min far til at gå op med urinprøven, og så skulle jeg ringe op og få svar en halv time senere.. Jeg sad og ringede oppe på mit værelse, og fik svaret at den var positiv... Mens jeg havde hende lægesekretæren i røret, sprang jeg ned af trappen og råbte nærmest min far ind i skallen, at han skulle være morfar.. Og vi tudede!!! Stadig med hende sekretæren i røret... Det var så vildt, en virkelig rørende oplevelse med min far, der havde vi bare sådan et moment  :')

Min far spiller musik til fester, og det gjorde han også den nat Malina blev født.. Min mor var med til fødslen og sms'ede løbende med min far gennem natten hvor jeg fødte.. Da den fest min far spillede til var slut, kom han op på sygehuset og sad udenfor og ventede.. Da hun skreg første gang, kom han ind... 

Alt dette har bare gjort at jeg VED min far er så stolt, selvom han er en lille smule dårlig til det med små børn, og aldrig kunne drømme om at skifte en ble... Da hun var lille, havde de ikke det vilde forhold, fordi han simpelthen ikke ved hvor han skal gøre af sig selv.. Men nu er hun så stor at hun kan snakke, og fortælle sine behov, og de hygger sig mere og mere, jo ældre hun bliver..! Jeg kan se hun smelter hans hjerte, når hun siger: "Jeg elsker dig, bæsisi" - og det gør hun, og jeg VED han er en stolt bedstefar! 

Lige præcis den ovenstående historie rører mig bare så dybt hver gang jeg tænker på den!  :')

Orh et godt indlæg.. smilehullerne kommer godt frem her hvertfald

hvor er det dejligt ! tror bare de fædre skal have dem tæt , men ike i armene, det første stykke tid og når de så bliver lidt mere børn agtige og knap på baby agtige, så overtager morfar/bedste far og styrer løbet derfra

Mamalou skriver:

Lige præcis. Han påtager sig ikke en rolle, fordi man skal, men er sig selv og har den tilgang til min søn som han føler for. Han snakker selvfølgelig med min søn og er omsorgsfuld overfor ham, men han kommer bare ikke løbende og tager min søn i armene, når vi kommer hjem - imodsætning til mormor Min far er en af de kærligste mænd jeg kender, men har svært ved at forholde sig til de små pus. Som jeg skrev før, så er han den bedste morfar/farfar for mine nevøer og de elsker ham (to på tre år og en på seks år). Faktisk er det lidt uretfærdigt, fordi mormor altid lægger alt i de unger, mens min far er mere "tilbagelænet" og alligevel er det ham de foretrækker. Dejligt at din far er vokset med opgaven og nyder din datter! Der er jo ikke noget bedre! Kh. Louise (skrevet fra iPhone - derfor ser det lidt mystisk ud)

nej der er slet ikke noget bedre ! '

men ja, mormor kæmper men alligevel er morfar spændende

Malunsesmutti skriver:

Uha, du skulle aldrig have spurgt, det kan jeg ikke gøre kort Da jeg fandt ud af jeg var gravid, troede jeg først der var alt muligt andet galt, fordi jeg altid var så træt og sløj.. Havde testet flere gange, men den blev ved at vise negativ.. En aften da jeg kom sent hjem (boede hjemme) fortalte min mor og far at de havde snakket om at de synes jeg skulle tage til lægen og aflevere en urinprøve, for at være sikker på det virkelig ikke var det- og så snakkede vi lidt frem og tilbage om hvordan og hvorledes hvis jeg nu var gravid.. Jeg var 17 år, men hverken jeg eller dem har nogensinde tvivlet på jeg ville kunne klare det, så det var ikke på den måde vi snakkede om det.. Men min far begyndte at sige ting som "det ville være dejligt" og han har aldrig rigtig interesseret sig for små børn.. Da vi havde snakket om det i et stykke tid, og min far blev ved at sige lignende ting, havde jeg den følelse da jeg gik i seng, at jeg håbede jeg var gravid, fordi jeg kunne mærke på ham, at han håbede det og nærmest allerede glædede sig- jeg var helt bange for at måtte skuffe ham. 

Næste morgen fik jeg min far til at gå op med urinprøven, og så skulle jeg ringe op og få svar en halv time senere.. Jeg sad og ringede oppe på mit værelse, og fik svaret at den var positiv... Mens jeg havde hende lægesekretæren i røret, sprang jeg ned af trappen og råbte nærmest min far ind i skallen, at han skulle være morfar.. Og vi tudede!!! Stadig med hende sekretæren i røret... Det var så vildt, en virkelig rørende oplevelse med min far, der havde vi bare sådan et moment  :')

Min far spiller musik til fester, og det gjorde han også den nat Malina blev født.. Min mor var med til fødslen og sms'ede løbende med min far gennem natten hvor jeg fødte.. Da den fest min far spillede til var slut, kom han op på sygehuset og sad udenfor og ventede.. Da hun skreg første gang, kom han ind... 

Alt dette har bare gjort at jeg VED min far er så stolt, selvom han er en lille smule dårlig til det med små børn, og aldrig kunne drømme om at skifte en ble... Da hun var lille, havde de ikke det vilde forhold, fordi han simpelthen ikke ved hvor han skal gøre af sig selv.. Men nu er hun så stor at hun kan snakke, og fortælle sine behov, og de hygger sig mere og mere, jo ældre hun bliver..! Jeg kan se hun smelter hans hjerte, når hun siger: "Jeg elsker dig, bæsisi" - og det gør hun, og jeg VED han er en stolt bedstefar! 

Lige præcis den ovenstående historie rører mig bare så dybt hver gang jeg tænker på den!  :')

Ej hvor lyder det bare skønt 

MelikkazMoar skriver:

ej hvor dejligt.. og sødt billed

ja.
har mange flere billeder men de ligger ikke på min computer.

MelikkazMoar skriver:

et er re dejligt.. hvor er du heldig at have fået 2.. det er et af mine største ønsker!

jeg kommer til at tænke på, har dine børn stadig ingen far? eller er du ikke single mere ?

Deres far er en sæddonor, så sådan en får de aldrig. Det kan så være, at jeg en dag finder en kæreste, der har lyst til at træde i far-rollen. Lige pt. er der ikke nogle kærester på tapetet.

Ja, det er helt magisk at få hele to børn på en gang. Vil dog til en hver tid mene, at det er lidt mere "hyggeligt", at få dem en af gangen. Det er til tider benhårdt - og specielt som alenemor, så kan man altså løbe panden mod en mur, når begge børn kræver en samtidig..pyhhh.

KaMa skriver:

Deres far er en sæddonor, så sådan en får de aldrig. Det kan så være, at jeg en dag finder en kæreste, der har lyst til at træde i far-rollen. Lige pt. er der ikke nogle kærester på tapetet.

Ja, det er helt magisk at få hele to børn på en gang. Vil dog til en hver tid mene, at det er lidt mere "hyggeligt", at få dem en af gangen. Det er til tider benhårdt - og specielt som alenemor, så kan man altså løbe panden mod en mur, når begge børn kræver en samtidig..pyhhh.

ja kunne godt forestille mig det sommetider er meget hårdt..

ej, tænkte også om de havde fået sig en fadermodel. deres helt egen far får de jo ik
hvor gamle er de nu ?

Min Far er en af de mænd som ikke viser sine følelser, så den dag mine forælde fik det afvide lignede han mest en der gik i chok men samtidlig kunne man se hvor glad han var Jo længere henne jeg kom og jo tættere på fødslen jeg nærmede mig ringede han hverdag for af skulle hører hvordan der gik

Da Min lille Pige så kom til verden d. 24 feb kunne man rigtig se hvor Stolt han er Han ringer næsten hverdag endnu foraf hører hvordan det går, og spørger tit om vi ikke kommer hjem Han er også begyndt af snakke om alle de ting han skal have sat op derhjemme til når hun begynder af bevæge sig så hun ikke kommer til skade Min Far har heller aldig ville skifte ble på andre end mig og min søster men han tager selv Mathilde(min Pige) og går ud og skifter hende nu så det helt fantastisk, har altid vist han ville blive en god morfar men er også blevet overrasket på mange måder Og Så det jo det første barnebarn så han er endnu mere oppe og kører hehe

Her er Mathilde med sin Morfar da hun blev født

  

MaleneJensen skriver:

Min Far er en af de mænd som ikke viser sine følelser, så den dag mine forælde fik det afvide lignede han mest en der gik i chok men samtidlig kunne man se hvor glad han var Jo længere henne jeg kom og jo tættere på fødslen jeg nærmede mig ringede han hverdag for af skulle hører hvordan der gik

Da Min lille Pige så kom til verden d. 24 feb kunne man rigtig se hvor Stolt han er Han ringer næsten hverdag endnu foraf hører hvordan det går, og spørger tit om vi ikke kommer hjem Han er også begyndt af snakke om alle de ting han skal have sat op derhjemme til når hun begynder af bevæge sig så hun ikke kommer til skade Min Far har heller aldig ville skifte ble på andre end mig og min søster men han tager selv Mathilde(min Pige) og går ud og skifter hende nu så det helt fantastisk, har altid vist han ville blive en god morfar men er også blevet overrasket på mange måder Og Så det jo det første barnebarn så han er endnu mere oppe og kører hehe

Her er Mathilde med sin Morfar da hun blev født

 

hvor er det skønt, ja der må altså være noget med de fædre.. hvor er det sødt, han også nævner det med sikkerheden.. er kan man da kun smile..

rigtig sødt billed, var din datter meget lang da hun blev født ?

Ja det Rigtig Fantastisk  Også bare af se sådan nogle Store mænd blive til Bløddyr

Jamen ude i deres Have skal de have sat nyt stakit op og have en stor gynge osv hehe Han er helt tosset Og så snakker han om han skal have sig en Trækvogn så ham og Mathilde kan gå tur ned i byen sammen hehe..

 

Hun var 52cm lang og vejede 3190 g Så det var ikke så galt

 

Hva med din Pige?