Morfar og baby :)

MelikkazMoar skriver:

ja og man behøver ikke gøre børnene mere pldrede, mikkel lærte hustigt bare at sige 'Av' og så højede hvis det gjorde mere odt.. og hvis det så gjorde så ondt han blev ked a det, så var det ok lige at komme på skødet og blive trøstet.. iog tror enlig også jeg får det lidt på samme måde med prinsessen her.

Det blir oss noget nemmere når de kommer i instituion ..  For der er ikk tid til så noget pylder noget Har arbejdet i en børnehave, så har oplevet det nogle gange ..

MillesMor111010 skriver:

Det blir oss noget nemmere når de kommer i instituion ..  For der er ikk tid til så noget pylder noget Har arbejdet i en børnehave, så har oplevet det nogle gange ..

ja det er rigtigt .. der kommer de også selv hurtigt over det børnene..

Hej piger.. dette opslag har været længe undervejs da jeg har tænkt over det på det sidste

Jeg blev gravid i en 'ung' lder (ifølge mine forældre selvfølgelig) jeg var 18, da jeg blev gravid og 19 da jeg fødte.. mine forældre og især min far syndes det var for tidligt og delte ikke halt min begrejstring.. men de støttede og hjalp lt det de ku!

nu er det sådan at Melikka er snart 4 måneder.. og nu er det min far der er den første til at se til hende om morgenen, har tager hende op ved den mindste lyd fra hende. han leger og pludre med hende!

-  og der havde jeg aldrig aldrig troed! min far plejer normal ikke at være til børn og enlig siger det ham ikke noget, og har aldrig hjulper når jeg har passet børn for en a mors veninder..

men nu er det helt anderledes, lidt uvirkeligt de første på gange.. men nu faktis rigtig dejligt !

så jeg kom til at tænke,

Hvordan har jeres fædre taget imod deres børnebørn?
-er der andre der har haft det lidt som jeg?

 

Har sat et billed ind at morfar og Melikka, fra den dag hun blev født

Så hvis, i lyster, så må i da meget gerne selv også insætte billeder af guldklumperne og deres morfar

Det første min stedfar sagde var: "Bettina, du er en idiot!" Meen han blev meget hurtig go igen, og sagde "det skal vi nok klare, det her!" 
Simon og morfar ELSKER hinaden !! Det er SÅ skønt at se på!!
Billede 1 er Simon og min stedfar, der ligger og putter i julen 2009 

Min far, sagde bare: "Hva fanden har du nu lavet?!" han vænnede sig dog også hurtigt til tanken. Desværre ser vi ikke min far særlig tit, men de er også glade for hinden
Billede 2, er min far og Simon der kører havetraktor i februar 2010.
Min far bliver i øvrigt kaldt bedstefar  

Skønt at i har nogle gode dejlige bedste forældre der ude, jeg kan desværrer ikke være med her.  Min far har valgt sin egen familie fra efter han vant en ny kæreste og kun hendes familie er god nok, min ældste datter som han ellers forgude kan ikke længere huske hvordan han ser ud, og han har ikke set min lille datter på 6 uger, selv om han godt ved at hun er kommet til verden, og ikke så meget som et tillykke er der kommet fra dem.

så er lidt misundelig på jer derude, der har nogle dejlige forældre.

Min far har meldt ud, at han foretrækker børn fra omkring 2 års alderen. Det lyder måske meget hårdt, men det er sagt med et smil på læben. Min far mener, at han ikke er for meget for baby gusse gøj og synes børn er sjovere når de kan gå og snakke lidt. Efter min søn Villads er kommet til verden, er det ikke sådan at han ikke viser interesse - tværtimod - dog byder han sig ikke ind i forhold til at holde Villads og det er helt okay med mig - jeg har set at min far er den bedste morfar for mine nevøer (og så er der desuden en mormor, der er elle vild efter at have Villads i sine arme)

Simon's moar <3 skriver:

Det første min stedfar sagde var: "Bettina, du er en idiot!" Meen han blev meget hurtig go igen, og sagde "det skal vi nok klare, det her!" 
Simon og morfar ELSKER hinaden !! Det er SÅ skønt at se på!!
Billede 1 er Simon og min stedfar, der ligger og putter i julen 2009 

Min far, sagde bare: "Hva fanden har du nu lavet?!" han vænnede sig dog også hurtigt til tanken. Desværre ser vi ikke min far særlig tit, men de er også glade for hinden
Billede 2, er min far og Simon der kører havetraktor i februar 2010.
Min far bliver i øvrigt kaldt bedstefar  

Hvor er det bare dejlige billeder

Mamalou skriver:

Min far har meldt ud, at han foretrækker børn fra omkring 2 års alderen. Det lyder måske meget hårdt, men det er sagt med et smil på læben. Min far mener, at han ikke er for meget for baby gusse gøj og synes børn er sjovere når de kan gå og snakke lidt. Efter min søn Villads er kommet til verden, er det ikke sådan at han ikke viser interesse - tværtimod - dog byder han sig ikke ind i forhold til at holde Villads og det er helt okay med mig - jeg har set at min far er den bedste morfar for mine nevøer (og så er der desuden en mormor, der er elle vild efter at have Villads i sine arme)

men det er da godt han så i det mindste siger det , så man ved det ikke er noget med en selv eller ens lille barn der er noget galt med, bare hans barriare (staves?)

så når han bliver lidt ældre er jeg sikker på han henter alt det 'tabte tid'

inpe skriver:

Skønt at i har nogle gode dejlige bedste forældre der ude, jeg kan desværrer ikke være med her.  Min far har valgt sin egen familie fra efter han vant en ny kæreste og kun hendes familie er god nok, min ældste datter som han ellers forgude kan ikke længere huske hvordan han ser ud, og han har ikke set min lille datter på 6 uger, selv om han godt ved at hun er kommet til verden, og ikke så meget som et tillykke er der kommet fra dem.

så er lidt misundelig på jer derude, der har nogle dejlige forældre.

Det gør mig ondt med din historie.. men måske er det også bedre han holder sig helt væk, istedet for at give dig falske forhåbninger, selvom man i det mindste kunne sige tillykke..

MelikkazMoar skriver:

Det gør mig ondt med din historie.. men måske er det også bedre han holder sig helt væk, istedet for at give dig falske forhåbninger, selvom man i det mindste kunne sige tillykke..

det har du helt ret i, det er også der hvor jeg er nået til nu.

Uha, du skulle aldrig have spurgt, det kan jeg ikke gøre kort Da jeg fandt ud af jeg var gravid, troede jeg først der var alt muligt andet galt, fordi jeg altid var så træt og sløj.. Havde testet flere gange, men den blev ved at vise negativ.. En aften da jeg kom sent hjem (boede hjemme) fortalte min mor og far at de havde snakket om at de synes jeg skulle tage til lægen og aflevere en urinprøve, for at være sikker på det virkelig ikke var det- og så snakkede vi lidt frem og tilbage om hvordan og hvorledes hvis jeg nu var gravid.. Jeg var 17 år, men hverken jeg eller dem har nogensinde tvivlet på jeg ville kunne klare det, så det var ikke på den måde vi snakkede om det.. Men min far begyndte at sige ting som "det ville være dejligt" og han har aldrig rigtig interesseret sig for små børn.. Da vi havde snakket om det i et stykke tid, og min far blev ved at sige lignende ting, havde jeg den følelse da jeg gik i seng, at jeg håbede jeg var gravid, fordi jeg kunne mærke på ham, at han håbede det og nærmest allerede glædede sig- jeg var helt bange for at måtte skuffe ham. 

Næste morgen fik jeg min far til at gå op med urinprøven, og så skulle jeg ringe op og få svar en halv time senere.. Jeg sad og ringede oppe på mit værelse, og fik svaret at den var positiv... Mens jeg havde hende lægesekretæren i røret, sprang jeg ned af trappen og råbte nærmest min far ind i skallen, at han skulle være morfar.. Og vi tudede!!! Stadig med hende sekretæren i røret... Det var så vildt, en virkelig rørende oplevelse med min far, der havde vi bare sådan et moment  :')

Min far spiller musik til fester, og det gjorde han også den nat Malina blev født.. Min mor var med til fødslen og sms'ede løbende med min far gennem natten hvor jeg fødte.. Da den fest min far spillede til var slut, kom han op på sygehuset og sad udenfor og ventede.. Da hun skreg første gang, kom han ind... 

Alt dette har bare gjort at jeg VED min far er så stolt, selvom han er en lille smule dårlig til det med små børn, og aldrig kunne drømme om at skifte en ble... Da hun var lille, havde de ikke det vilde forhold, fordi han simpelthen ikke ved hvor han skal gøre af sig selv.. Men nu er hun så stor at hun kan snakke, og fortælle sine behov, og de hygger sig mere og mere, jo ældre hun bliver..! Jeg kan se hun smelter hans hjerte, når hun siger: "Jeg elsker dig, bæsisi" - og det gør hun, og jeg VED han er en stolt bedstefar! 

Lige præcis den ovenstående historie rører mig bare så dybt hver gang jeg tænker på den!  :')