"Graviditet er ikke en sygdom"

L_K skriver:

da jeg var gravid hørte jeg også den sætning nogle gange. Og den kom hvergang fra kvinder der ingen problemer har haft i deres gaviditet..

"vær du glad for det" var mit eneste svar...

Tror også det er derfor, hvis de virkelig have haft en død syg graviditet som jeg selv. Så vidste de hvad de talte om.
Mit eneste svar var også 'vær du glad for det'

Nogle har bare behov for at sige sådan noget pladder.

Carina1977 skriver:

Jeg synes heller ikke at graviditet er en sygdom, men derfor kan man jo stadig have det skidt under en graviditet og have mange gener

Jeg selv havde voldsom kvalme og kastede stort set op under hele graviditeten. Det var så voldsomt, at jeg faktisk kun tog 2 kilo på under hele graviditeten. Men jeg så det stadig ikke som en egentlig sygdom, men nærmest et symptom på graviditet.

Men jeg kunne aldrig drømme om, at gå hen til en gravid og sige at hun klynker, at graviditet ikke er nogen sygdom osv.

jeg synes dog at hvius du har så ondt, så skal du da ikke sløbe dig selv på arbejde hver dag, bare fordi nogen måske synes man skal bide det i sig. I stedet synes jeg du bær tage til læge og fremlægge dig problem for ham. Måske du kan blive deltidssygemeldt til en start....jeg ved det ikke. Men jeg synes du skal tage en snak med lægen omkring dine gener.

Jeg synes, det er svært det er med lægen.. det er min første graviditet så jeg synes det er svært at skelne mellem hvad der er "normal" smerter, hvad der er graviditetsbetinget, og hvad der ville være dukket op alligevel.. men der kan jo aldrig ske noget ved at ringe og spørge 

 

Jeg slæber mig på arbejde fordi jeg er meget pligtopfyldende, og fordi jeg ikke vil lade mine kollegaer i stikken.. det ville give mig SÅ dårlig samvittighed.. og jeg ved godt at jeg måske burde tænke på mig selv og baby (som iøvrigt virker til at trives), men jeg kan ikke rigtig vurdere hvor grænsen går

Hvorfor er det lige man skal høre på den sætning evig og altid når man er gravid? Og så kommer den endda ofte fra kvinder, som allerede har børn.

 

Jeg har været meget plaget af gener i min graviditet, og jeg er i 7. mdr. nu og har kæmpet mig på arbejde hver dag lige siden uge 6 hvor jeg startede med at få ekstrem kvalme. Jeg har lignt en hængt kat nogle dage, og andre dage har jeg haft det fint, men jeg er alligevel kommet hver dag, da jeg ikke er typen der melder mig syg.

Nu er jeg imidlertid begyndt at få så ondt i ryg, bækken og ribben at jeg er nødt til at tage panodiler for overhovedet at være til. Det kan nogenlunde gå derhjemme hvor jeg kan lægge mig og hvile når det passer mig, men når jeg sidder på min kontorstol er det bare næsten ikke til at holde ud. Alligevel kæmper jeg mig på arbejde hver dag, for at få smidt i hovedet "jamen det er helt normalt, graviditet er jo ikke er sygdom, du må bare holde ud".. Ik lige de ord man har brug for, når man sidder med smerter i næsten hele kroppen.

 

Men hvorfor sir folk sådan? Hvorfor har de et behov for at fortælle mig at jeg ik skal "tude/klynke" bare fordi jeg er gravid?

"graviditet er ikke en sygdom - Men det gør dig syg med alle de gener der følger med" PUNKTUM

Og alle der har en negativ kommentar skal bare have det lede elevator blik. Min mening herfra.

Stort af dig at tænke på dit arbejde og ikke være syg, men husk at tænke på at din krop er igang med at danne et lille menneske, og det kræver sin krop at gøre det.

Husk at hvile dig og tænke mere på dig selv

Georgia skriver:

Tror også det er derfor, hvis de virkelig have haft en død syg graviditet som jeg selv. Så vidste de hvad de talte om.
Mit eneste svar var også 'vær du glad for det'

Nogle har bare behov for at sige sådan noget pladder.

Forstår ikke? Hvorfor er det pladder? Garviditet ER da ikke en sygdom??

Der er nogle der får slemme gener, men det er da langt fra alle der er så hårdt ramt at de må sygemeldes.....

Anonym skriver:

Hvorfor er det lige man skal høre på den sætning evig og altid når man er gravid? Og så kommer den endda ofte fra kvinder, som allerede har børn.

 

Jeg har været meget plaget af gener i min graviditet, og jeg er i 7. mdr. nu og har kæmpet mig på arbejde hver dag lige siden uge 6 hvor jeg startede med at få ekstrem kvalme. Jeg har lignt en hængt kat nogle dage, og andre dage har jeg haft det fint, men jeg er alligevel kommet hver dag, da jeg ikke er typen der melder mig syg.

Nu er jeg imidlertid begyndt at få så ondt i ryg, bækken og ribben at jeg er nødt til at tage panodiler for overhovedet at være til. Det kan nogenlunde gå derhjemme hvor jeg kan lægge mig og hvile når det passer mig, men når jeg sidder på min kontorstol er det bare næsten ikke til at holde ud. Alligevel kæmper jeg mig på arbejde hver dag, for at få smidt i hovedet "jamen det er helt normalt, graviditet er jo ikke er sygdom, du må bare holde ud".. Ik lige de ord man har brug for, når man sidder med smerter i næsten hele kroppen.

 

Men hvorfor sir folk sådan? Hvorfor har de et behov for at fortælle mig at jeg ik skal "tude/klynke" bare fordi jeg er gravid?

Jeg har aldrig fået den i hovedt. Men har heller aldrig klaget. Folk har sagt efter graviditeten, at de synes jeg havde en hård graviditet. Synes jeg nu ikke selv, dog væske i hele kroppen, graviditets eksem, smerter i ryg og hofte, og ikke kunne side på nogle som helst måder, kvalme de første fire og sidste to måneder. Ikke kunne sove om natten siden december, for vildt voldsomme plukveer om natten, og ikke kunne ligge på nogle måder. 

Jeg synes, det er svært det er med lægen.. det er min første graviditet så jeg synes det er svært at skelne mellem hvad der er "normal" smerter, hvad der er graviditetsbetinget, og hvad der ville være dukket op alligevel.. men der kan jo aldrig ske noget ved at ringe og spørge 

 

Jeg slæber mig på arbejde fordi jeg er meget pligtopfyldende, og fordi jeg ikke vil lade mine kollegaer i stikken.. det ville give mig SÅ dårlig samvittighed.. og jeg ved godt at jeg måske burde tænke på mig selv og baby (som iøvrigt virker til at trives), men jeg kan ikke rigtig vurdere hvor grænsen går

Så er der da bestemt heller ikke nogen der skal komme med dumme kommentarer til dig

Det virker i hvert fald til, at du kæmper til det sidste og netop ikke klynker. Hvis du klynkede meldte du dig jo syg konstant og blev væk fra arbejdet.

Jeg synes ikke det kan skade at lade læge vurdere dig. Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne? Men det kan jo sagtens være en begyndende bækkenløsning. Jeg selv slap udenom bækkenløsning....oplevede kun smerter fra hofterne/lænden de sidste 2-3 måneder af graviditeten...men det er meget normalt  Jeg holdt også ud det meste af graviditeten. Var dog sygemeldt i 14 dage omkring uge 12, idet at opkasten var så voldsomt, at jeg ikke kunne holde mig opadgående.

Man skal ikke have det dårligt over en sygemelding, hvis det er nødvendigt. Men jeg beundrer dig godt nok over, at du ikke vil svigte dine kollegaer. Du lyder ligesom min mor

Jeg havde hele tiden haft den sætning i tankerne og prøvede virkelig at "bide det i mig" men for helved jeg havde ondt.. Allerede når jeg satte mig i bilen om morgenen kunne jeg mærke den var gal.. Først til sidst lægeundesøgelse hvor min læge opdagede hvor ondt jeg havde blev jeg deltidssygemeldt, for jeg skulle for alt i verden ikke selv bede om det.. Lægen ville sågar også fuldtidssygemelde mig.. 1 uge nåede jeg at være på deltid før firmaet selv sagde at det absolut ikke gik og nu skulle jeg gå hjem.. Det var SÅ STORT et nederlag, og jeg tuede og tuede, men det er det bedste mit firma har gjort for mig.. Jeg har STADIG ondt i mit bækken, var jeg ikke så stædig, havde det være overstået for længe siden.. - Det jeg vil sige er, at hvis du har så ondt, så smut til lægen og skrot op med kommentarerne !!!

Loa skriver:

Forstår ikke? Hvorfor er det pladder? Garviditet ER da ikke en sygdom??

Der er nogle der får slemme gener, men det er da langt fra alle der er så hårdt ramt at de må sygemeldes.....

Vel er det da noget pladder, at sige til en gravid kvinde 'graviditet er ikke en sygdom'.
Tænk hvis den arme stakkel vitterligt er 'syg' og bør sygmeldes. Der er DESVÆRRE ikke noget man selv kan gøre for!!!

KarinaB. skriver:

Jeg havde hele tiden haft den sætning i tankerne og prøvede virkelig at "bide det i mig" men for helved jeg havde ondt.. Allerede når jeg satte mig i bilen om morgenen kunne jeg mærke den var gal.. Først til sidst lægeundesøgelse hvor min læge opdagede hvor ondt jeg havde blev jeg deltidssygemeldt, for jeg skulle for alt i verden ikke selv bede om det.. Lægen ville sågar også fuldtidssygemelde mig.. 1 uge nåede jeg at være på deltid før firmaet selv sagde at det absolut ikke gik og nu skulle jeg gå hjem.. Det var SÅ STORT et nederlag, og jeg tuede og tuede, men det er det bedste mit firma har gjort for mig.. Jeg har STADIG ondt i mit bækken, var jeg ikke så stædig, havde det være overstået for længe siden.. - Det jeg vil sige er, at hvis du har så ondt, så smut til lægen og skrot op med kommentarerne !!!

Carina1977 skriver:

Så er der da bestemt heller ikke nogen der skal komme med dumme kommentarer til dig

Det virker i hvert fald til, at du kæmper til det sidste og netop ikke klynker. Hvis du klynkede meldte du dig jo syg konstant og blev væk fra arbejdet.

Jeg synes ikke det kan skade at lade læge vurdere dig. Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne? Men det kan jo sagtens være en begyndende bækkenløsning. Jeg selv slap udenom bækkenløsning....oplevede kun smerter fra hofterne/lænden de sidste 2-3 måneder af graviditeten...men det er meget normalt  Jeg holdt også ud det meste af graviditeten. Var dog sygemeldt i 14 dage omkring uge 12, idet at opkasten var så voldsomt, at jeg ikke kunne holde mig opadgående.

Man skal ikke have det dårligt over en sygemelding, hvis det er nødvendigt. Men jeg beundrer dig godt nok over, at du ikke vil svigte dine kollegaer. Du lyder ligesom min mor

Jeg synes faktisk heller ik jeg fortjener den kommentar eftersom jeg ikke har været sygemeldt en eneste dag i min graviditet.. he he Jeg er gået tidligt hjem nogle dage, da der ikke har været noget at lave, men det har jo intet med graviditeten at gøre

 

Jeg er lige gået ind i uge 28, så det er jo også nu det begynder at blive "hårdt", hvis man kan sige det sådan Men ja, jeg må hellere ta mig sammen og lige ringe til lægen