"Graviditet er ikke en sygdom"

Hvorfor er det lige man skal høre på den sætning evig og altid når man er gravid? Og så kommer den endda ofte fra kvinder, som allerede har børn.

Jeg har været meget plaget af gener i min graviditet, og jeg er i 7. mdr. nu og har kæmpet mig på arbejde hver dag lige siden uge 6 hvor jeg startede med at få ekstrem kvalme. Jeg har lignt en hængt kat nogle dage, og andre dage har jeg haft det fint, men jeg er alligevel kommet hver dag, da jeg ikke er typen der melder mig syg.

Nu er jeg imidlertid begyndt at få så ondt i ryg, bækken og ribben at jeg er nødt til at tage panodiler for overhovedet at være til. Det kan nogenlunde gå derhjemme hvor jeg kan lægge mig og hvile når det passer mig, men når jeg sidder på min kontorstol er det bare næsten ikke til at holde ud. Alligevel kæmper jeg mig på arbejde hver dag, for at få smidt i hovedet "jamen det er helt normalt, graviditet er jo ikke er sygdom, du må bare holde ud".. Ik lige de ord man har brug for, når man sidder med smerter i næsten hele kroppen.

Men hvorfor sir folk sådan? Hvorfor har de et behov for at fortælle mig at jeg ik skal "tude/klynke" bare fordi jeg er gravid?

Anonym skriver:

Hvorfor er det lige man skal høre på den sætning evig og altid når man er gravid? Og så kommer den endda ofte fra kvinder, som allerede har børn.

 

Jeg har været meget plaget af gener i min graviditet, og jeg er i 7. mdr. nu og har kæmpet mig på arbejde hver dag lige siden uge 6 hvor jeg startede med at få ekstrem kvalme. Jeg har lignt en hængt kat nogle dage, og andre dage har jeg haft det fint, men jeg er alligevel kommet hver dag, da jeg ikke er typen der melder mig syg.

Nu er jeg imidlertid begyndt at få så ondt i ryg, bækken og ribben at jeg er nødt til at tage panodiler for overhovedet at være til. Det kan nogenlunde gå derhjemme hvor jeg kan lægge mig og hvile når det passer mig, men når jeg sidder på min kontorstol er det bare næsten ikke til at holde ud. Alligevel kæmper jeg mig på arbejde hver dag, for at få smidt i hovedet "jamen det er helt normalt, graviditet er jo ikke er sygdom, du må bare holde ud".. Ik lige de ord man har brug for, når man sidder med smerter i næsten hele kroppen.

 

Men hvorfor sir folk sådan? Hvorfor har de et behov for at fortælle mig at jeg ik skal "tude/klynke" bare fordi jeg er gravid?

Fordi, tror jeg, at mange kvinder bider smerterne ved graviditeten sammen, og glæder sig istedet over at man går rundt og bærer på et lille barn. Jeg tror at mange er i stand til at se bort fra generne fordi de måske har haft svært ved at blive gravide eller måske har mistet før?

Jeg selv havde en del gener ved min graviditet men jeg beklagede mig ikke, da jeg vidste der kom et lille barn ud af det.

Men det er da rigtig kedeligt med en graviditet hvor man er sengeliggende, det kan jeg da godt se. Øv for dig.

Jeg fik også rigtig meget den sætning af vide...

Men tror det er fordi der vitterligt er rigtig mange som bruger graviditeten som undskyldning, og det ER jo normalt alt det der sker. Man kan ikke forvente at gå gennem graviditeten helt uden kvalme, træthed, ondt i ryg, bækken eller lign. Det er i hvert fald de færreste der gør det.
Jeg havde rigtig meget kvalme de første tre måneder, men det er jo bare ikke en legal undskyldning for at blive hjemme fra arbejdet. Desuden havde jeg også rigtig meget ondt i ryggen sidst i graviditeten (sidder også på kontor) og måtte afhjælpe det så godt jeg kunne, med at bruge mit hævesænke bord og stå op af og til, sørge for at gå ture og lign, gå til kiropraktor og massage, så det kunne afhjælpe....

Forstår egentlig godt mange er skeptiske og bruger den sætning "graviditet er ikke en sygdom" for det ender jo med at firmaer slet ikke gider ansætte kvinder i den fødedygtige alder, fordi de risikere at skulle betale fuld løn i 9 måneder til en der er sygemeldt.
Dertil sagt, så kan der jo sagtens være gener der er meget ekstreme og gør det mere eller mindre uudholdeligt at være på arbejde, men så må man jo have lægen ind over og have han/huns vurdering af om man skal sygemeldes eller ej.....

Anonym skriver:

Hvorfor er det lige man skal høre på den sætning evig og altid når man er gravid? Og så kommer den endda ofte fra kvinder, som allerede har børn.

 

Jeg har været meget plaget af gener i min graviditet, og jeg er i 7. mdr. nu og har kæmpet mig på arbejde hver dag lige siden uge 6 hvor jeg startede med at få ekstrem kvalme. Jeg har lignt en hængt kat nogle dage, og andre dage har jeg haft det fint, men jeg er alligevel kommet hver dag, da jeg ikke er typen der melder mig syg.

Nu er jeg imidlertid begyndt at få så ondt i ryg, bækken og ribben at jeg er nødt til at tage panodiler for overhovedet at være til. Det kan nogenlunde gå derhjemme hvor jeg kan lægge mig og hvile når det passer mig, men når jeg sidder på min kontorstol er det bare næsten ikke til at holde ud. Alligevel kæmper jeg mig på arbejde hver dag, for at få smidt i hovedet "jamen det er helt normalt, graviditet er jo ikke er sygdom, du må bare holde ud".. Ik lige de ord man har brug for, når man sidder med smerter i næsten hele kroppen.

 

Men hvorfor sir folk sådan? Hvorfor har de et behov for at fortælle mig at jeg ik skal "tude/klynke" bare fordi jeg er gravid?

da jeg var gravid hørte jeg også den sætning nogle gange. Og den kom hvergang fra kvinder der ingen problemer har haft i deres gaviditet..

"vær du glad for det" var mit eneste svar...

Er det mon ikke dem, der ikke har prøvet at have meget ondt i deres graviditet der siger sådan?

Jeg var igennem et behandligsforløb, for at få min søn, havde en MA inden graviditeten med ham, havde frygtelig kvalme i 4 mdr., og omkring uge 15 startede bækkenløsningen. Derudover havde jeg kløe, sukkersyge og mange andre ting, og det ville jeg altså have lov at brokke mig over. (Blev nok lidt provokeret af svaret fra L.J.L, bare fordi man har mistet eller svært ved at få børn, bider man ikke alt ubehaget i sig)

Jeg gik på arbejde hver anden dag, da jeg ikke kunne holde til det 2 dage i træk, og jeg beklagede mig altså også. Har man ondt, så har man ondt.

Men ja, nogen bruger det desværre som en undskyldning for at få en tidlig barsel.

F.eks. var én af min kærestes kolleger gravid samtidig med mig, og blev tit hjemme pga. bækkensmerter, og endte med en sygemelding.
Som han forarget sagde, så havde hun ikke specielt ondt, når hun nærmest løb hen ad gangen, når hun havde fri, gik helt normalt osv. Han var vant til at se på mig, som vraltede afsted i slow motion, og så betvivler man jo godt nok at den anden kvinde virkelig har så ondt som hun siger.

Det er heller ikke fordi jeg har brug for selvmelidenhed, for jeg er klar over at det er ikke nogen dans på roser at være gravid Men jeg kommer på arbejde hver eneste dag, jeg passer mit arbejde hver dag, og jeg kommer også hver dag indtil de slæber mig herfra (eller jeg går på barsel), så jeg forstår ik folks behov for at "nedgøre" mig, når jeg så ømmer mig lidt engang imellem... jeg er her trods alt

Jeg synes heller ikke at graviditet er en sygdom, men derfor kan man jo stadig have det skidt under en graviditet og have mange gener

Jeg selv havde voldsom kvalme og kastede stort set op under hele graviditeten. Det var så voldsomt, at jeg faktisk kun tog 2 kilo på under hele graviditeten. Men jeg så det stadig ikke som en egentlig sygdom, men nærmest et symptom på graviditet.

Men jeg kunne aldrig drømme om, at gå hen til en gravid og sige at hun klynker, at graviditet ikke er nogen sygdom osv.

jeg synes dog at hvius du har så ondt, så skal du da ikke sløbe dig selv på arbejde hver dag, bare fordi nogen måske synes man skal bide det i sig. I stedet synes jeg du bær tage til læge og fremlægge dig problem for ham. Måske du kan blive deltidssygemeldt til en start....jeg ved det ikke. Men jeg synes du skal tage en snak med lægen omkring dine gener.

Nessie skriver:

Er det mon ikke dem, der ikke har prøvet at have meget ondt i deres graviditet der siger sådan?

Jeg var igennem et behandligsforløb, for at få min søn, havde en MA inden graviditeten med ham, havde frygtelig kvalme i 4 mdr., og omkring uge 15 startede bækkenløsningen. Derudover havde jeg kløe, sukkersyge og mange andre ting, og det ville jeg altså have lov at brokke mig over. (Blev nok lidt provokeret af svaret fra L.J.L, bare fordi man har mistet eller svært ved at få børn, bider man ikke alt ubehaget i sig)

Jeg gik på arbejde hver anden dag, da jeg ikke kunne holde til det 2 dage i træk, og jeg beklagede mig altså også. Har man ondt, så har man ondt.

Men ja, nogen bruger det desværre som en undskyldning for at få en tidlig barsel.

F.eks. var én af min kærestes kolleger gravid samtidig med mig, og blev tit hjemme pga. bækkensmerter, og endte med en sygemelding.
Som han forarget sagde, så havde hun ikke specielt ondt, når hun nærmest løb hen ad gangen, når hun havde fri, gik helt normalt osv. Han var vant til at se på mig, som vraltede afsted i slow motion, og så betvivler man jo godt nok at den anden kvinde virkelig har så ondt som hun siger.

Det skal du sgu ikke blive

Men personligt havde jeg det sådan i min graviditet at hver gang jeg havde ondt, kvalme, opstød, mine ben sov, mit bækken gjorde ondt, etc. Hver gang tænkte jeg "Det er fandme også belastende at det skal gøre ondt og være så skide ubehageligt, men hold kæft hvor er det livsbekræftende!" Jeg havde oplevet en MA før så jeg tog nærmest imod alle tegn på gravidtet, med kyshånd. Jeg tænkte så længe det gør ondt og jeg har kvalme og alt det der, så er jeg stadig gravid.

Nessie skriver:

Er det mon ikke dem, der ikke har prøvet at have meget ondt i deres graviditet der siger sådan?

Jeg var igennem et behandligsforløb, for at få min søn, havde en MA inden graviditeten med ham, havde frygtelig kvalme i 4 mdr., og omkring uge 15 startede bækkenløsningen. Derudover havde jeg kløe, sukkersyge og mange andre ting, og det ville jeg altså have lov at brokke mig over. (Blev nok lidt provokeret af svaret fra L.J.L, bare fordi man har mistet eller svært ved at få børn, bider man ikke alt ubehaget i sig)

Jeg gik på arbejde hver anden dag, da jeg ikke kunne holde til det 2 dage i træk, og jeg beklagede mig altså også. Har man ondt, så har man ondt.

Men ja, nogen bruger det desværre som en undskyldning for at få en tidlig barsel.

F.eks. var én af min kærestes kolleger gravid samtidig med mig, og blev tit hjemme pga. bækkensmerter, og endte med en sygemelding.
Som han forarget sagde, så havde hun ikke specielt ondt, når hun nærmest løb hen ad gangen, når hun havde fri, gik helt normalt osv. Han var vant til at se på mig, som vraltede afsted i slow motion, og så betvivler man jo godt nok at den anden kvinde virkelig har så ondt som hun siger.

Jo det tænker jeg også lidt.. de må jo ikke vide hvilke gener der kan følge med, og det er jo dejligt for dem, kan man sige

Men ja der er nogle som bruger det som "undskyldning", og det er der en som bliver beskyldt for at gøre her på min arbejdsplads, så det kan da godt være, at det er derfor, jeg så er mere ramt af den sætning end normalt Jeg synes, heller ik det er iorden at bruge som undskyldning for tidlig barsel, for det går jo ud over dem, som rent faktisk har brug for at blive sygemeldt

Og så må jeg nok også hellere, for god ordens skyld, understrege at jeg ALDRIG kunne finde på at sige til en gravid kvinde at det ikke er en sygdom. Hvordan andre oplever deres graviditet skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor.