9 børn tager meget af din tid :)

Tin skriver:

Det er da en underlig forhånds indtagelse......

 

Herhjemme er der ingen af de store der passer de små, tilgengæld hjælper de dem gerne uden at blive bedt om det.

Mine børn har noget andres børn ikke har, nemlig lært at tage hensyn, vise omsorg og hjælpe til uden at blive spurgt.

De 2 store er super stolte over at have så mange søskende, og jeg føler faktisk ikke at 5 børn er mange. De små er ser op til de store, og mine de mindste er langt længere fremme i undvikling end andre der ikke har flere søskende.

Min datter på 6 kan feks læse lette bøger og skrive lette historie, og drengen på 3 klare selv af og påklædning (incl strømper) og derudover er han efterhånden blevet helt god til at cykle (uden støttehjul) Alt det har de lært ved at se på deres søskende og fordi de altid har nogle der interresere sig for dem.

Tilgengæld forstår jeg ikke at folk med 1 eller 2 børn har det svært, travlt mv......jeg synes nemlig ikke at jeg er overbelastet! Og det er selvom at vores miderste dreng er handicappet!

Mht økonomien.....ja det er ikke nemt at rejse med 5....eller 9 børn, men det kan da sagtens lade sig gøre, hvis man vil som forældre. Det er ihvertfald ikke børnenes skyld hvis det ikke kan lade sig gøre, men forældrene der ikke formår at planlægge en rejse til alles glæde.

Vi er hvert år i sommerhus eller på camping. Vi tager i legoland mv som alle andre......og må jeg endnu engang tilføje, at jeg ikke begriber alle de børn der hvert år er blevet væk for deres forældre......mine bliver aldrig væk, og jeg har dog 5 at holde øje med.

Nogle vil have mange, nogle vil ikke have nogen og andre vil have få, ja vi er forskellige, men jeg synes ikke at man kan tillade sig at sige at man ikke har noget liv. Jeg har masser af liv, ellers ville min mand og jeg jo heller ikke have holdt sammen i 19 år.

Og må jeg lige tilføje...her er der kun 2 der opdrager og det er mig og min mand, og jeg må sige, at hvis jeg kunne fik jeg 5 mere, men min krop vil det desværre anderledes, så min drøm om den store familie bliver desværre ikke ført ud i livet...

Men det her er mit liv, og jeg ville ikke bytte det for flere penge, store rejser, fine middage, et fint job mv.......

Øhm du er da selv frygtelig "forhånds indtaget"!!!!

"mine børn har noget andres børn ikke har, nemlig lært at tage hensyn, vise omsorg og hjælpe til uden at blive spurgt" Hold da op en påstand du kommer med der.........

"mine de mindste er langt længere fremme i udvikling end andre der ikke har flere søskende".......hvor fra ved du det - er de super-børn? Siden de er længere fremme end største delen af Danmarks børn??

Jeg kan godt forstå at du er en glad og stolt mor - men man skal ikke kritisere andre for at være forhåndsindtaget når man selv er det i en lidt kedelig grad.

Du siger faktisk at mine børn er hensynsløse, ikke kan vise omsorg og aldrig hjælper til...........det er slet ikke tilfældet, selv om mine børn i din verden er "andres børn"!

Tin skriver:

Nu har jeg kun 5 børn.....men jeg har masser af liv, sammen med mine børn

 

Børnene er mit liv, og kunne jeg ,fik jeg 5 mere, men sådan er min krop desværre ikke indstillet.

Vi er altis sammen med vores børn, og nyder hvert et sekund. Vi kan kun sjælden få dem passet, men vi har heller ikke behovet for det.

Hvad er det for et liv, du tror vi mangler ved siden af? Jeg får så meget glæde af mine børn, og jeg mener at det er det jeg er skabt til. Jeg har ikke behov for andet.

Og min mand har det på samme måde, og han er igang med at undersøge muligheden for at blive plejefamilie, når vores egne er store nok

KUN 5 Hold op, du er sej.

Jeg synes jeg har så rigeligt at se til med mine 2

Homemade skriver:

Øhm du er da selv frygtelig "forhånds indtaget"!!!!

"mine børn har noget andres børn ikke har, nemlig lært at tage hensyn, vise omsorg og hjælpe til uden at blive spurgt" Hold da op en påstand du kommer med der.........

"mine de mindste er langt længere fremme i udvikling end andre der ikke har flere søskende".......hvor fra ved du det - er de super-børn? Siden de er længere fremme end største delen af Danmarks børn??

Jeg kan godt forstå at du er en glad og stolt mor - men man skal ikke kritisere andre for at være forhåndsindtaget når man selv er det i en lidt kedelig grad.

Du siger faktisk at mine børn er hensynsløse, ikke kan vise omsorg og aldrig hjælper til...........det er slet ikke tilfældet, selv om mine børn i din verden er "andres børn"!

Ja det kan du egenlig godt have ret i.... Dog var det ment som min måde at vise min stolthed over mine børn.


men når jeg samligner (ved godt man ikke må) mine børn, med andres børn....både fra BH, skole og SFO + hvad jeg læser herinde, ser jeg overhovedet ikke alle de vanskeligheder andre nævner....trodsalderen, knopper, feber(=lægebesøg), søskende jalousi, pubetetsoprør, grimme ord, sprogvanskeligheder, indberetninger til kommunen osv osv....

Måske har jeg bare været heldig, men jeg synes på ingen måde at 5 børn, er mange børn! og som tidligere nævnt har jeg haft et stort ønske om flere børn, men desværre har min krop sagt stop.

derfor vil min mand og jeg på sigt, meget gerne åbne vores hjem for andre børn, der skulle have behovet af den ene eller anden grund. Vi vil dog gerne vente til vores den yngste er mindst 8-10år.

Tin skriver:

Ja det kan du egenlig godt have ret i.... Dog var det ment som min måde at vise min stolthed over mine børn.


men når jeg samligner (ved godt man ikke må) mine børn, med andres børn....både fra BH, skole og SFO + hvad jeg læser herinde, ser jeg overhovedet ikke alle de vanskeligheder andre nævner....trodsalderen, knopper, feber(=lægebesøg), søskende jalousi, pubetetsoprør, grimme ord, sprogvanskeligheder, indberetninger til kommunen osv osv....

Måske har jeg bare været heldig, men jeg synes på ingen måde at 5 børn, er mange børn! og som tidligere nævnt har jeg haft et stort ønske om flere børn, men desværre har min krop sagt stop.

derfor vil min mand og jeg på sigt, meget gerne åbne vores hjem for andre børn, der skulle have behovet af den ene eller anden grund. Vi vil dog gerne vente til vores den yngste er mindst 8-10år.

Vælger lige at kommentere på noget, selvom indlægget ikke er skrevet til mig

Jeg hæfter mig ved at du nævner pubertetsoprør som noget "negativt", det er faktisk en positiv ting som alle unge mennesker skal igennem før eller siden. Hvis de ikke gør det som 15 årige, så gør de det måske som 20 årige istedet. Det er en naturligt frigørelse fra forældrene. For nogle er der store ændringer og for andre mindre. Men fysiologisk skal alle igennem det - det er vel en form for identitetskrise - og forældrene skal lære at de har fået "nye roller".

Uanset hvor stort et teenageoprør man er igennem som forældre kan man ikke pålægge sig selv hele ansvaret og barnet skal ikke føle skyld over det. Det er en helt naturlig proces, ligesom trodsalderen.

Kan godt være at du ikke føler at du oplever de samme ting som andre forældre, men kan ikke se mig fri for at du så nok oplever nogle andre ting, som ikke altid er problemfrit. Eller også så er det bare mig, som ikke tror på, at man kan have børn ( bemærk at jeg ikke nævner antal) uden at der er nogle gnidninger, problemer og udfordringer. Men fordi vi alle er forskellige oplever vi også diverse problemstillinger forskelligt  - noget der er hårdt for den ene er let for den anden og omvendt.

Og nej det handler ikke om at jeg synes 5 børn er mange - 5 børn er over gennemsnittet og tror da at i klare det til UG og har dejlige og velopdragne børn - min pointe er bare at det kan man også have selvom man er forældre til søskende jalousi, trodsalder og mange andre ting. Det ene udelukker ikke det andet

/Fenja

Fenja09 skriver:

Vælger lige at kommentere på noget, selvom indlægget ikke er skrevet til mig

Jeg hæfter mig ved at du nævner pubertetsoprør som noget "negativt", det er faktisk en positiv ting som alle unge mennesker skal igennem før eller siden. Hvis de ikke gør det som 15 årige, så gør de det måske som 20 årige istedet. Det er en naturligt frigørelse fra forældrene. For nogle er der store ændringer og for andre mindre. Men fysiologisk skal alle igennem det - det er vel en form for identitetskrise - og forældrene skal lære at de har fået "nye roller".

Uanset hvor stort et teenageoprør man er igennem som forældre kan man ikke pålægge sig selv hele ansvaret og barnet skal ikke føle skyld over det. Det er en helt naturlig proces, ligesom trodsalderen.

Kan godt være at du ikke føler at du oplever de samme ting som andre forældre, men kan ikke se mig fri for at du så nok oplever nogle andre ting, som ikke altid er problemfrit. Eller også så er det bare mig, som ikke tror på, at man kan have børn ( bemærk at jeg ikke nævner antal) uden at der er nogle gnidninger, problemer og udfordringer. Men fordi vi alle er forskellige oplever vi også diverse problemstillinger forskelligt  - noget der er hårdt for den ene er let for den anden og omvendt.

Og nej det handler ikke om at jeg synes 5 børn er mange - 5 børn er over gennemsnittet og tror da at i klare det til UG og har dejlige og velopdragne børn - min pointe er bare at det kan man også have selvom man er forældre til søskende jalousi, trodsalder og mange andre ting. Det ene udelukker ikke det andet

/Fenja

Jeg mener så IKKE at nogle af de ting jeg nævner er negative!! Tilgengæld mærker, høre og ser jeg tit, andre forældre nævne det som sådan.

Tro mig vi har skam også udfordringer, men det jeg mener er, at mange ofte får det til at lyde som negative ting/faser....når børnene ikke sover, ikk spiser, har feber mv....høre mange der netop "brokker" sig(undskyld ordet, kunne ikke finde et bedre) eller ser det som om at barnet er trodsigt MOD forældrene, eller teenageren gør oprør MOD forældrene, og jeg vælger så bare at se det hele lidt mere afslappet.

Jeg griner af det, og tager alle deres finurligheder med et gran salt. åhhh det er meget svært at forklare her på skrift, men altså, hvis den lille på 4 mdr ikke vil sove om natten, og måske ikke har gjort det i 2 mdr, ja så bliver man træt, uddrænet osv, jeg kan så vælge at have rigtig ondt af mig selv, eller jeg kan vælge at sove når baby gør, og derudover glæde mig over at mit barn er rask, og igang med en rivende udvikling, som jo netop gør, at barnet evt ikke vil sove. Ergo kan jeg vælge at forholde mig positivt til tingende, og det er jeg ret sikker på at baby også kan mærke, og hele fasen uden søvn, bliver muligvis forkortet deraf.

Jeg synes bestemt det må være en gave at have 9-10 børn (og jeg er ikke troende eller noget), de forældre må være utrolig priviligeret over at de får lov at følge og ikke mindst præge 9 forskellige liv.

Jeg håber at mine børn vil give mig nogle dejlige børnebørn engang med tiden, og det er de vist heller ikke itvivl om