9 børn tager meget af din tid :)

Jeg skal ikke have ni børn, men tager faktisk hatten af for dem der har mod på det.

Jeg er selv en ud af fem søskende, og ser rigtig mange fordele ved at komme fra en stor familie. Selvfølgelig er der også både praktiske og økonomiske begrænsninger, når man er mange, men jeg tror egentlig også det er ret sundt for et barn, at lære at tage hensyn til familien som en helhed.

 

 

Jakob'sMor skriver:

Sad lige og så Vores virkelig store familie - og måtte altså bare stoppe og tage et billed af det.

Hold nu op, hun har været gravid i næsten 7 år

Tager hatten af for alle familierne, jeg skal dog aldrig have 9 børn.

hehe min kærestes farmor og farfar har fået 12 børn, så hun har os bare været gravid mange år, og tør ik tænke på hvor mange bleskift DET ER !

vil personligt gerne have 2 mere, men ikke en hel børnehave haha..

det der holder mig fra at få 9 børn er mit store behov for at rejse og så ville jeg aldrig kunne give mine børn det jeg ønskede hvis jeg havde ni børn.. Men rent familielivsmæssigt og sådan, ville jeg ELSKE at få ni børn.. Og så at skabe ni liv, det er da smukt.. men vi har to nu og så ser vi hvad fremtiden bringer. Jeg skal være færdiguddannet inden vi laver flere hvert fald.

Tin skriver:

Det er da en underlig forhånds indtagelse......

 

Herhjemme er der ingen af de store der passer de små, tilgengæld hjælper de dem gerne uden at blive bedt om det.

Mine børn har noget andres børn ikke har, nemlig lært at tage hensyn, vise omsorg og hjælpe til uden at blive spurgt.

De 2 store er super stolte over at have så mange søskende, og jeg føler faktisk ikke at 5 børn er mange. De små er ser op til de store, og mine de mindste er langt længere fremme i undvikling end andre der ikke har flere søskende.

Min datter på 6 kan feks læse lette bøger og skrive lette historie, og drengen på 3 klare selv af og påklædning (incl strømper) og derudover er han efterhånden blevet helt god til at cykle (uden støttehjul) Alt det har de lært ved at se på deres søskende og fordi de altid har nogle der interresere sig for dem.

Tilgengæld forstår jeg ikke at folk med 1 eller 2 børn har det svært, travlt mv......jeg synes nemlig ikke at jeg er overbelastet! Og det er selvom at vores miderste dreng er handicappet!

Mht økonomien.....ja det er ikke nemt at rejse med 5....eller 9 børn, men det kan da sagtens lade sig gøre, hvis man vil som forældre. Det er ihvertfald ikke børnenes skyld hvis det ikke kan lade sig gøre, men forældrene der ikke formår at planlægge en rejse til alles glæde.

Vi er hvert år i sommerhus eller på camping. Vi tager i legoland mv som alle andre......og må jeg endnu engang tilføje, at jeg ikke begriber alle de børn der hvert år er blevet væk for deres forældre......mine bliver aldrig væk, og jeg har dog 5 at holde øje med.

Nogle vil have mange, nogle vil ikke have nogen og andre vil have få, ja vi er forskellige, men jeg synes ikke at man kan tillade sig at sige at man ikke har noget liv. Jeg har masser af liv, ellers ville min mand og jeg jo heller ikke have holdt sammen i 19 år.

Og må jeg lige tilføje...her er der kun 2 der opdrager og det er mig og min mand, og jeg må sige, at hvis jeg kunne fik jeg 5 mere, men min krop vil det desværre anderledes, så min drøm om den store familie bliver desværre ikke ført ud i livet...

Men det her er mit liv, og jeg ville ikke bytte det for flere penge, store rejser, fine middage, et fint job mv.......

Syntes også tit vi bliver mødt af en holdning at "Vi har ikke noget rigtigt liv"...ved sgu ikke hvad et rigtigt liv er hvis ikke det er det vi har, det er nemlig det rigtige liv for OS

 

Jeg gad personligt ikke rejse til Australien, og derfor går jeg ikke glip af noget. Men HVIS jeg ville, rejste jeg med alle børnene.

Og man kan faktisk godt have en sund økonomi selvom man har flere børn end gennemsnittet!!

Men de familier der kun har 1 eller 2 børn, er mega svære at forklare at man har det som man ønsker det. mange af dem jeg har mødt var i hvert fald.

Tin skriver:

Nu har jeg kun 5 børn.....men jeg har masser af liv, sammen med mine børn

 

Børnene er mit liv, og kunne jeg ,fik jeg 5 mere, men sådan er min krop desværre ikke indstillet.

Vi er altis sammen med vores børn, og nyder hvert et sekund. Vi kan kun sjælden få dem passet, men vi har heller ikke behovet for det.

Hvad er det for et liv, du tror vi mangler ved siden af? Jeg får så meget glæde af mine børn, og jeg mener at det er det jeg er skabt til. Jeg har ikke behov for andet.

Og min mand har det på samme måde, og han er igang med at undersøge muligheden for at blive plejefamilie, når vores egne er store nok

Tager hatte af for jer så meget, hold da op. Jeg er solgt, sikke et overskud og dejligt med sådan mennesker, ja børn er dejlige og gu har man et liv ved siden af, det kan fåes på mange måder, men jeg tror helt sikkert, det er en stor gevinst at i er enige om at børn er jeres fælles liv og at sammen får jeres liv tilfredsstillet i gemmen børn, jeg håber i har eller får pleje tilladelse, det familier som jer, de udsatte børn har brug for, jeg vil håbe, jeg end dag kunne åben mit hjem for udsatte børn, men det er en drøm indtil videre, men dejligt med en familie som jer, jeg er dybt misundelig på den gode måde...

 

Synes det er super fint at nogen vælger at få så mange børn - der er jo fordele og ulemper ved det hele, men man fortryder jo aldrig de børn man har fået.

Jeg har en datter og vil gerne have et par stykker mere - da jeg var yngre tænkte jeg at 4 børn ville være det helt perfekte for mig, men man ændre sig med tiden og alderen er desværre også imod mig, så det når jeg nok ikke medmindre jeg vælger at få børn i 40´erne eller trip, trap, træsko.

Nu har jeg lige læst nogle af de kommetarer der er kommet og vil mene at der er meget forskel på at have 4-5 børn og så 9-10 stykker, det er jo faktisk 50 % mere  og det kan selvfølgelig mærkes på både økonomi og måske også overskud.

Jeg er fuldstændig enig i, at man selvfølgelig har et liv selvom man har mange børn - børn er vel det der giver liv og livet mening? I hvert fald for mig. Men jeg har da også et ønske om, at jeg på et tidspunkt får "voksentid" igen og kan gøre hvad der passer mig, altså når børnene er blevet store og kan klare sig selv.

Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen så ved jeg, at hvis jeg ser mig selv som 80 årig, så ville fortryde hvis jeg ikke fik de børn jeg gerne ville fremfor f.eks at rejse til USA.

Så jeg får børn nu, får dem godt på vej og så vil jeg nyde mit "voksenliv" uden små børn når jeg runder de 50

/Fenja

 

Jeg ville ikke vide, hvorfra jeg skulle hente overskud og kræfter til at klare sådan en børneflok i perioder, hvor en eller flere af dem havde brug for særlig støtte og opmærksomhed. Min samvittighed over for mine to yngste var sort, da vores datter havde psykiske problemer som 14-15-årig, og jeg ville slet ikke have kunnet tage mig af fire-fem børn oveni. 

Jeg synes, det er krævende at støtte mine teenagere i at træffe de rigtige valg for deres fremtid - at være opmærksom på, at de trives generelt - og at "se" dem, når de har problemer, men ikke selv bringer det på bane. 

I en søskendeflok på ni kan der ikke kun være altid harmoniske og velfungerende børn - og jeg ville være så bange for at overse noget eller nogen. 

Jeg synes ikke, jeg generelt er den meget bekymrede type, men i de her år, hvor meget afgørende valg skal træffes for mine børn mht. uddannelse og fremtid, og hvor de i den grad bliver udsat for fristelser, faldgruber og farer, kan jeg have svært nok ved at sove roligt om natten. Sikken et ansvar at skulle gelejde ni børn bedst muligt ind i voksenlivet! 

Respekt for dem, der magter det - for mig ville det ikke være årene, hvor børnene var små, der trak tænder ud, men ni pubertetsperioder! 

Min farmor har født 14 børn hvoraf 3 af dem døde.. Og det er kun drenge.. Jeg har 11 dejlige onkler nu.. Synes virkelig det er mange børn at få, men det er jo en dejlig ting.. Har set lidt af programmet og synes ikke rigtig det ser ud til at de mangler noget. De holdet sammen allesammen også et det vel nok noget de selv har valgt.

Jeg er af en søskendeflok på 4, dog sammenbragte. Tror altid min mor og stedfar har syntes, vi er mange, men vi har da været på ferier hvert år til udlandet, og vi har altid været gode til at hygge. Der har aldrig manglet én til et spil, og vi er, nu hvor vi er blevet voksne, stadig gode til at være sammen.
Kan godt mærke jeg savner dem, og det er nok også derfor jeg selv gerne vil have en 3-4 stykker. Min mand har kun en søster, og derfor er han selvfølgelig ikke vant til at være i en stor familie. Hans far er derimod af en søskendeflok på 5 (4 drenge og en pige), så det er jo i "generne" eller hvad man siger.
Elsker store familier, og vil så gerne have en til at fungere!

9 børn og 10 års amning.... Hvordan hulen finder man tid til at amme hvert enkelt barn så længe med så mange børn? Imponerende.