Pyha, hvor er jeg glad for at høre, at han ikke havde noget med sagen at gøre og jeg synes, han opførte sig meget beundringsværdigt ved at ringe og forlange den udspecificering af hende! Så kan der sgutte være mere tvivl om, at han elsker dig

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at der er et lille problem nu pga, at du ikke havde tillid til ham og jeg sidder også med små-røde ører over at have været med til at piske en stemning op.
Men når det så er sagt, så forstår jeg altså stadig godt din reaktion og dine krav og jeg synes stadig ikke, at de var urimelige.
Man er jo den man er blevet pga sin fortid og om det skyldes at man blev kærester under et bedrag af andre eller fordi man selv er blevet bedraget før af en helt anden, så kan man jo kun reagere ud fra det.
Jeg er imponeret over jer, der kunne tage hans ord for gode varer i den situation og så helt lade være at tænke mere over den sag, men når man har oplevet at blive snydt og bedraget, fordi man har vist blind tillid, så er det ikke så let at gøre igen...
I jeres situation, hvor I rent faktisk startede jeres forhold ved at være ekserne utro, synes jeg, det er endnu mere forståeligt, at du ikke bare kunne tage hans ord for at han ikke var dig utro, så jeg synes ikke, du skal have dårlig samvittighed over det. Hvordan mener han selv, at han ville have reageret, hvis han havde set sådan en SMS på din telefon?
Jeg forstår ikke, hvorfor hende kollegaen nu mener, at hun ikke kan være venner med din kæreste længere og det synes jeg heller ikke på nogen måde kan være din eller din kærestes skyld. Det er hendes rode-historie, som I er blevet trukket ind i og det kan da kun være hendes ansvar at ryde op efter sig selv igen.
Jeg håber virkelig, I får tænkt og snakket det hele igennem og kommer frem til, at angst for at miste, den man elsker godt kan få en til at reagere lidt mistillidsfuldt, når man har en lidt uheldig historie, hvor man har svigtet andre før.
Det er jo også et eller andet sted, fordi du elsker ham, at du reagerede sådan. Hvis du uden videre kunne springe op og falde ned på sådan en oplevelse, kunne det jo også godt hænge sammen med, at du tog ham for givet og ikke gik så højt op i, hvad han egentligt gik og foretog sig, når I ikke var sammen, tænker jeg.
Nå, ikke mere vrøvl herfra og held og lykke til jer begge to