Tøser, I må hjælpe mig

Til jer som mener det er tillidsbrud:
Ja det er muligvis tillidsbrud at læse en partners sms'er. Men når det nu er sket, hvordan ville i så selv reagere?

Ville i bare lade det gå i glemmebogen og tro på hvad manden sagde? For inderst inde vil uvisheden altid være der. Og den er absolut IKKE sjov at leve med.

Hvis det skete for mig ville jeg bede om mandens forklaring... fortælle ham hvad min opfattelse af situationen var. Så ville jeg bede ham om at vælge - mig eller den anden. Hvis han vælger mig, så må jeg gu'dødme tro på at det er mig han har valgt. Jeg ville ikke dræbe vores forhold med jalousi og mistillid!!
MEN hvis der skete noget igen - så var det ud af vagten!

I øvrigt... jeg har faktisk flere venner som jeg kan skrive ret intimt med UDEN at jeg ever kunne finde på at være utro. Det ville jeg da bestemt også "tillade" min mand at have... Ikke at det har noget med sagen at gøre, men det er måske grunden til at jeg ser lidt mere "la la" på sagen her end andre?

Marie - der flere gange har skrevet "jeg elsker dig" i sms'er til ekskærester - men er det er min mand jeg elsker højest, og ham jeg har valgt at leve resten af mit liv med. BUM.

Bettina og Anja: Jo, det har jo nok et eller andet sted meget med vores fortid at gøre, at jeg faldt for fristelsen til at tjekke arbejdstelefonen. Da vi lige var blevet kærester, tjekkede jeg af og til hans almindelige telefon, men det er en hel del år siden nu. Det handler sikkert også om, at han altid har festet meget med arbejdet, og at jeg så muligheden for at snage lidt, da hans telefon endelig var tændt. Jeg vil så også sige, at jeg ikke har haft nogen speciel grund til at være mistroisk, for det er ikke som om, jeg ser ham tjekke telefonen i smug eller gå mærkelige ture for at kunne komme til at snakke (ja, jeg kender jo selv tegnene). Hans arbejdstelefon er som sagt stort set altid slukket herhjemme.

Og Marie, min kæreste og jeg er blevet enige om, at arbejdstelefonen hører til på arbejdet, og at han fremover ikke tager den med hjem, medmindre den selvfølgelig skal bruges. Og med hensyn til dit seneste indlæg, så ville jeg formentlig reagere præcis som du i en situation, hvor min kæreste for eksempel havde tilstået at være utro. Men i og med at han siger, at det ikke er sket, bliver jeg nødt til at være helt sikker i min sag, for jeg vil ikke leve med at blive løjet for.

Hvis jeg ikke får det bevist, vil jeg til evig tid tænke tanker om, hvor usandsynligt det er, at min kæreste får en besked, der ikke skulle have været til ham den eneste gang, jeg nogensinde har tjekket hans arbejdstelefon, og at beskeden henviser til en samtale, der kunne have fundet sted i et tidsrum, hvor min kæreste ikke var hjemme, samtidig med, at al opkaldslog på telefonen var slettet. Mit hjerte siger mig, at det hele er et sammenfald af fejltagelser og tilfældigheder, men jeg bliver nødt at overbevise mit hovede.

ivfmarie skriver:

Hvis det skete for mig ville jeg bede om mandens forklaring... fortælle ham hvad min opfattelse af situationen var. Så ville jeg bede ham om at vælge - mig eller den anden. Hvis han vælger mig, så må jeg gu'dødme tro på at det er mig han har valgt. Jeg ville ikke dræbe vores forhold med jalousi og mistillid!!
MEN hvis der skete noget igen - så var det ud af vagten!

I øvrigt... jeg har faktisk flere venner som jeg kan skrive ret intimt med UDEN at jeg ever kunne finde på at være utro. Det ville jeg da bestemt også "tillade" min mand at have... Ikke at det har noget med sagen at gøre, men det er måske grunden til at jeg ser lidt mere "la la" på sagen her end andre?

Marie - der flere gange har skrevet "jeg elsker dig" i sms'er til ekskærester - men er det er min mand jeg elsker højest, og ham jeg har valgt at leve resten af mit liv med. BUM.

Jamen, så er det store spørgsmål jo hvad "normalt" er.
Jeg ville aldrig synes det var OK Lars skrev "Jeg elsker dig" til ekskærester.
Og omvendt er jeg sikker på han heller ikke ville bifalde at jeg gjorde det.

hey...

der er kommet rigtig rigtig mange synspunkter frem i denne tråd. Kort fortalt har jeg samme synspunkt som ivf.... jeg synes også det tangere til "for meget", og jeg synes at mange mennesker er involveret efterhånden - altsammen pga din mistillid til din kæreste. Men du er jo nødt til at være tro mod dig selv, og hvis du føler det er det rigtige du gør, uanset hvilke konsekvenser det får for hvilke mennesker, - ja så er det jo det. Der er ikke en rigtig måde at håndtere sådan en situation på - det er op til en selv.

Har dog et par spg - hvordan dælen vil du se din mand i øjnene, hvis han er uskyldig? og hvordan skal han nogensinde se de øvrige personer der er involveret i øjnene, og have sin gang på arbejdspladsen?

Jannie

Ja sikke mange synsvinkler der er kommet på dette emne.

Jeg er dog stadig ret sikker på de fleste vil reagere som dig, snakkede med min kæreste om det her til aften, som var gået fuldstændiig amok, hvis han så sådan en besked på min tlf.
Bakker dig fuldstændig op i din beslutning om at komme til bunds i det og "so what" med de personer du gerne vil snakke med, det handler selvfølgelig om at du skal have ro på igen, og vi gør jo forskellige ting her i livet for at få svar på kringlede spørgsmål.

Til Heaven. Hvis det var din mand der havde været sammen med en og du opdagede det på denne måde, ville du så bare sige nåh ja og... Og hvordan ville du så se dig selv i øjnene? Så er det jo menneskerne på arbejdspladsen der ved det og ikke dig. Synes det er vigtigt at have tillid til hinanden, men man skal ikke være naiv. ( nu er det jo ikke fordi den omtale mand har været utro, men der er jo en risiko for det rent faktisk er det der er sket).

Til Anonym. Håber stadig I finder ud af det og uanset hvad du gør eller ikke gør skal det nok være det rette for dig, vi vil jo alle handle forskelligt, og have forskellige facit i vores liv. Held og lykke
Kh Louise

Lulle25 skriver:

Ja sikke mange synsvinkler der er kommet på dette emne.

Jeg er dog stadig ret sikker på de fleste vil reagere som dig, snakkede med min kæreste om det her til aften, som var gået fuldstændiig amok, hvis han så sådan en besked på min tlf.
Bakker dig fuldstændig op i din beslutning om at komme til bunds i det og "so what" med de personer du gerne vil snakke med, det handler selvfølgelig om at du skal have ro på igen, og vi gør jo forskellige ting her i livet for at få svar på kringlede spørgsmål.

Til Heaven. Hvis det var din mand der havde været sammen med en og du opdagede det på denne måde, ville du så bare sige nåh ja og... Og hvordan ville du så se dig selv i øjnene? Så er det jo menneskerne på arbejdspladsen der ved det og ikke dig. Synes det er vigtigt at have tillid til hinanden, men man skal ikke være naiv. ( nu er det jo ikke fordi den omtale mand har været utro, men der er jo en risiko for det rent faktisk er det der er sket).

Til Anonym. Håber stadig I finder ud af det og uanset hvad du gør eller ikke gør skal det nok være det rette for dig, vi vil jo alle handle forskelligt, og have forskellige facit i vores liv. Held og lykke
Kh Louise

ja, det er meget følsomt og kringlet dette emen, og som jeg skrev til Ano, så er der jo netop ingen rigtig måde at gøre det på - det er op til den enkelte, hvordan man vil løse sådan en problematik. Og selvfølgelig skal man være tro mod sig selv først og fremmest.

Lulle25: Naturligvis ville jeg ikke bare læne mig tilbage, og sige - øv, det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg ville blive møg ked. sur, frustreret og hamrende usikker, selvfølgelig ville jeg det. Og manden ville nok også komme i 3. grads forhør uden lige. Og jeg ville nok også - alt efter min mands væremåde osv - forlange et nummer til denne kollega, som påstår at have sendt en forkert sms. Men jeg mener bare at det går for langt ved at involverer folks private mails, det går ud over hendes mands job måske - hvis denne kollega holder fast i ikke at kunne arbejde med kæresten mere, eller ikke vil give ham et bedre job, hun truer med at kontakte den mand kollegaen har den påståede affære med osv - det er langt ude synes jeg, og det er at spille højt spil for mange mennesker. Dette er bare mine tanker, og jeg ved jo reelt ikke hvordan jeg ville reagere, for jeg har ikke prøvet det. Men jeg ved heeelt sikkert at jeg ville have enormt svært ved det, hvis det var mig der blev udsat for dette af min mand, HVIS jeg var uskyldig.... der er ikke meget tillid, og "benefit of a doubt". Der er jo selvfølgelig altid en kvindes intuition, men jeg tror bare der er rigtig meget mistillid her. Men igen - man er nødt til at være tro mod sig selv først og fremmest.

Ano: Håber meget det er en fejl, og håber i klarer den.

Jannie

puha ja det er rigtig svært det der er sket. Men jeg ville nok ikke selv ringe til kvinden der havde skrevet smsen, da jeg ikke ville kunne stole på hva hun sagde alligevel. Jeg havde nok startet med fra starten at be om en udskrift fra tlf selvskabet af da det er den eneste der sort på hvid ville kunne fortælle hva der er foregået på den/de tlfer, der ved ville det også blive mellem mig og manden hvis der ikke var noget om snakken og han ville ikke få problemer på jobbet.

Som et lille side spring : jeg ville også flippe råden skrot hvis manden skrev jeg elsker dig til en af hans ekser, set samme hvis han skriver skat til andre piger, det overskrider mine grænser helt vildt og ville heller aldrig gøre det selv, lige som jeg heller ikke selv ville skrive meget intime ting til andre fyre. Men sådan er vi jo så forskellige. Desværre er jeg af den type der kan blive helt vildt jalux (staveplade tak) så der skal ikke vildt meget til, men ved jo godt manden ikke har noget kørende ved siden af, det har han simpelthen ikke tid til, der ud over snakker vi sammen rigtig mange gang om dagen mens han er på job, hvis der lige er noget eller hvis han bare keder sig i lastbilen. Men skulle han en dag falde for fristelsen, så er han udemærket godt klar over at det er ud af vagten og dobbeltsengen her hjemme, for det finder jeg mig bare ikke i, så skulle han en dag vælge det, så ved han hva han mister.

Jeg håber alt løser sig for jer, på den ene eller anden måde.

Knus Louise

Hej alle.

Lige en lille opdatering herfra.

Vi var jo blevet enige om, at min kæreste skulle bestille en specificeret udskrift fra sin arbejdstelefon, idet kollegaen nægtede at fremskaffe én, sådan at jeg kunne se, hvilket nummer hun havde ringet til, inden hun sendte beskeden den 31.12. Min kæreste fandt imidlertid ud af, at en sådan udskrift kun kunne skaffes ved at involvere hans chef, og han valgte derfor i stedet at kontakte kollegaen (der selv er chef og derfor selv kan skaffe én). Han fortalte hende, at hvis hun ikke fremskaffede en udskrift, så ville vi (som i jeg) involvere den anden kollega. Først nægtede hun, men min kæreste sagde, at hvis hun havde den mindste respekt for ham og for hans forhold til mig, så sørgede hun for at fremskaffe udskriften.

Kollegaen indvilligede, og en time efter modtog jeg regningen som pdf-fil. Kollegaen havde indscannet den side af regningen, der vedrører den 31.12 og overstreget de numre, som hun ikke mente havde relevans for mig. På regningen kunne jeg se, at hun tre gange den 31.12 havde ringet til den anden kollega (hvis nummer jeg jo fik i forbindelse med udskriften fra call-log). To af opkaldene lå forud for den besked, hun sendte til min kæreste, og hun havde ikke ringet til nogen anden i den periode, min kæreste var væk hjemmefra.

Dermed fik jeg det bevis, jeg hele tiden har bedt om, og jeg må derfor bruge det næste lange stykke tid på at undskylde over for min kæreste, at jeg ikke stolede på ham.

Prisen for alt dette er, at jeg har skubbet ham væk fra mig, og tiden må vise, om han kan leve med, at jeg på ingen måde stolede på ham, da han fortalte, at beskeden ikke var til ham. Jeg har dog også fortalt ham, at jeg ikke fortryder - og derfor heller ikke vil undskylde for - at jeg insisterede på at se beviser for, at beskeden ikke var til ham. Jeg er blot glad for, at det var muligt at bevise det, for jeg tror ærligt talt ikke, at jeg ville have kunnet leve med uvisheden. Han forstår mig jo godt, men han er stadig dybt såret over, at jeg ikke kunne tage hans ord for givet, og at det hele kom så langt ud, at han skulle miste al fremtidig kontakt med én af sine bedste kolleger. Det næste lange stykke tid vil gå med, at vi begge må forsøge at forstå, hvilke bevæggrunde vi hver især havde for at reagere som vi gjorde i den her situation. Det har jo også såret mig, at han til tider har haft svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle være så insisterende.

Jeg vil sige jer alle en stor tak for at have kommet med jeres syn på sagen og alle jeres opmuntrende ord i den sidste lille uge, der har været en usandsynligt svær tid for mig.

Anonym skriver:

Hej alle.

Lige en lille opdatering herfra.

Vi var jo blevet enige om, at min kæreste skulle bestille en specificeret udskrift fra sin arbejdstelefon, idet kollegaen nægtede at fremskaffe én, sådan at jeg kunne se, hvilket nummer hun havde ringet til, inden hun sendte beskeden den 31.12. Min kæreste fandt imidlertid ud af, at en sådan udskrift kun kunne skaffes ved at involvere hans chef, og han valgte derfor i stedet at kontakte kollegaen (der selv er chef og derfor selv kan skaffe én). Han fortalte hende, at hvis hun ikke fremskaffede en udskrift, så ville vi (som i jeg) involvere den anden kollega. Først nægtede hun, men min kæreste sagde, at hvis hun havde den mindste respekt for ham og for hans forhold til mig, så sørgede hun for at fremskaffe udskriften.

Kollegaen indvilligede, og en time efter modtog jeg regningen som pdf-fil. Kollegaen havde indscannet den side af regningen, der vedrører den 31.12 og overstreget de numre, som hun ikke mente havde relevans for mig. På regningen kunne jeg se, at hun tre gange den 31.12 havde ringet til den anden kollega (hvis nummer jeg jo fik i forbindelse med udskriften fra call-log). To af opkaldene lå forud for den besked, hun sendte til min kæreste, og hun havde ikke ringet til nogen anden i den periode, min kæreste var væk hjemmefra.

Dermed fik jeg det bevis, jeg hele tiden har bedt om, og jeg må derfor bruge det næste lange stykke tid på at undskylde over for min kæreste, at jeg ikke stolede på ham.

Prisen for alt dette er, at jeg har skubbet ham væk fra mig, og tiden må vise, om han kan leve med, at jeg på ingen måde stolede på ham, da han fortalte, at beskeden ikke var til ham. Jeg har dog også fortalt ham, at jeg ikke fortryder - og derfor heller ikke vil undskylde for - at jeg insisterede på at se beviser for, at beskeden ikke var til ham. Jeg er blot glad for, at det var muligt at bevise det, for jeg tror ærligt talt ikke, at jeg ville have kunnet leve med uvisheden. Han forstår mig jo godt, men han er stadig dybt såret over, at jeg ikke kunne tage hans ord for givet, og at det hele kom så langt ud, at han skulle miste al fremtidig kontakt med én af sine bedste kolleger. Det næste lange stykke tid vil gå med, at vi begge må forsøge at forstå, hvilke bevæggrunde vi hver især havde for at reagere som vi gjorde i den her situation. Det har jo også såret mig, at han til tider har haft svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle være så insisterende.

Jeg vil sige jer alle en stor tak for at have kommet med jeres syn på sagen og alle jeres opmuntrende ord i den sidste lille uge, der har været en usandsynligt svær tid for mig.

hey ano

Dejligt det faldt ud til "hans fordel", hvis man kan sige det.... Det er en svær balance, for jeg kan virkelig godt forstå at han føler sig "svigtet", og jeg synes det er synd, du ikke har mere tillid til din kæreste... Men omvendt kan jeg også følge dit behov for vished (blot ikke helt måden, men det ved du jo )

men han har i hvert fald bevist overfor dig at han elsker dig med alt det han har været igennem, og nu håber jeg i finder ud af det igen - der bliver jo nok lidt arbejde...

Jannie