Tøser, I må hjælpe mig

Mebach skriver:

Fårk, sikke et rod.
Synes sgu det er underligt hun kan sende en besked "forkert" afsted.
Skulle man ikke synes at sendte man en sms til en "hemmelig elsker", at så ville man være en million milliard % sikker på at det var den rigtige modtager, inden man trykkede send??

Mette - faktisk ret mistroisk mht. sådan noget...

Jeg har no clue i denne situation, men vil bare lige sige, at det godt kan lade sig gøre at sende en forbudt sms til en forkert person Jeg har selv prøvet at modtage sådan en sms. Det kan altså godt lade sig gøre, at nogle mennesker ikke er så forsigtige, som man ville tro, de ville være. He he, sikke en indviklet sætning. Håber det kan forståes.

Ja, det er sgu noget rod!

Mikkelmus: Min kæreste har været, som han plejer, bortset fra at han har været i trist humør. Da vi fik beskeden fra kollegaen om, at hun ikke ´kunne være venner med ham mere, fik han tårer i øjnene. Han har meget svært ved at forstå, hvordan en enkelt sms kan have medført alt dette, og hvordan han kan være så uheldig, at det lige var ham, der skulle modtage den. Han har siddet det meste af aftenen og bakset med et svar til kollegaen, hvor han skriver, at han er ked af, at hun ikke vil have mere med ham at gøre, men at han godt forstår, at det må have været grænseoverskridende for ham at skulle fortælle om sit langvarige forhold til den anden.

Jeg tror aldrig, han har løjet for mig før, så jeg ved ikke, hvad jeg skal se efter. Vi mødte hinanden, mens vi begge havde andre kærester, og det var en så forfærdelig oplevelse for os begge, at vi lovede hinanden altid at være ærlige. Jeg fik derfor uden omsvøb at vide om alle hans "lig i lasten".

Jeg tror, at han har svært ved at forstå, at det har været nødvendigt for mig at være så hård omkring alle de informationer, jeg har krævet. Han mener ligesom kollegaen, at jeg hele tiden har krævet nye ting. I starten bad jeg kollegaen om at videresende sms´er fra den anden, hvilket hun gjorde. Herefter bad jeg hende om at videresende mails, hvilket hun ville gøre, hvis jeg lovede hende ikke at kontalte den anden, hvorefter jeg takkede nej til at få de to mails, idet jeg ikke kunne love ikke at kontakte den anden. Herefter bad jeg om en specificeret regning, hvorefter hun sendte mig en udskrift fra call-log (en udskrift fra hendes opkaldslog sendt som en mail fra hendes mobiltelefon). De har begge svært ved at forstå, at det stadig ikke er nok, men som min kæreste siger, så er det jo fordi, at de begge ved, at beskeden ikke var til ham, at de har svært ved at forstå, at jeg ikke stoler på dem.

Jeg var jo blevet enig med mig selv om at kontakte den anden, men jeg lovede min kæreste at vente med at ringe til mandag, idet jeg ikke ved, om hun er gift. E´fter at have overvejet det hele lidt nærmere er aftalen med min kæreste, at han fremskaffer en specificeret regning fra sin telefon, sådan at jeg kan se, om han har advaret kollegaen om, at jeg havde set beskeden. Hvis min kæreste ikke har sendt sådan en besked, så kunne kollegaen jo ikke vide, at det var mig, der skrev beskeden, og så var der ingen grund til at skrive, at beskeden ikke var til ham. Herudover må min kæreste jo have ringet til kollegaen, inden han fik beskeden (idet beskeden henviser til en samtale), eller han må have skrevet en besked, sådan at kollegaen vidste, at hun kunne ringe.

Aftalen er nu, at jeg først kontakter den anden, hvis jeg stadig ikke er overbevist efter at have set den specificerede regning.

Ja, så det er så dér, jeg står nu. Jeg har det lidt sådan, at hvis den besked virkelig VAR tiltænkt min kæreste, så er kollegaen en monster psykopat, idet hun jo i så fald har fremstillet falske sms´er samt en falsk udskrift fra call-log. Og min kæreste er en god skuespiller, idet han virkelig virkede oprigtigt såret over, at kollegaen ikke ville have noget med ham at gøre længere. Han synes stadig, at jeg er paranoiod, men han kan til dels godt forstå mig. Han siger dog, at han tror, at han ville være stoppet ved udskriften fra call-log, hvis det havde været ham, der stod i situationen.

Ja, undskyld mig.. men har du tænkt over at hvor meget du svigter din kærestes tillid - hvis det viser sig at han er uden skyld i hele denne farce?

Hvis det var mig, der blev udsat for mistillid i sådan et omfang som du udsætter dine omgivelser for, så ville jeg miste en stor del af min respekt for dig - ja, hvis ikke det hele!

Det lyder jo til at du alligevel ikke tror på hverken den ene eller den anden (eller den tredje) part - som om du har bestemt dig for at manden er utro, og du ikke tror på andet.
Vil du ikke altid blive ved med at finde på en ny måde at undersøge sagen på? Bliver det næste en privatdetektiv?

Jeg kan godt forstå at du gerne vil finde ud af hvad der er foregået - men i din kamp ender du altså med at miste ham du kæmper for at beholde (eller kæmper du for at afsløre ham?)

Lad mig bare undskylde med det samme, for jeg ved at det her er salt i et åbent sår, men jeg synes sgu du er på vej ud på overdrevet.

Marie

ivfmarie skriver:

Ja, undskyld mig.. men har du tænkt over at hvor meget du svigter din kærestes tillid - hvis det viser sig at han er uden skyld i hele denne farce?

Hvis det var mig, der blev udsat for mistillid i sådan et omfang som du udsætter dine omgivelser for, så ville jeg miste en stor del af min respekt for dig - ja, hvis ikke det hele!

Det lyder jo til at du alligevel ikke tror på hverken den ene eller den anden (eller den tredje) part - som om du har bestemt dig for at manden er utro, og du ikke tror på andet.
Vil du ikke altid blive ved med at finde på en ny måde at undersøge sagen på? Bliver det næste en privatdetektiv?

Jeg kan godt forstå at du gerne vil finde ud af hvad der er foregået - men i din kamp ender du altså med at miste ham du kæmper for at beholde (eller kæmper du for at afsløre ham?)

Lad mig bare undskylde med det samme, for jeg ved at det her er salt i et åbent sår, men jeg synes sgu du er på vej ud på overdrevet.

Marie

Ej helt seriøst, Marie...
Hvad ville du gøre hvis det var dig?
Ville du bare lade det ligge?

Hej Marie.

Du skal bestemt ikke undskylde for din ærlighed!

Jeg er rigtig glad for, at du skriver, som du gør, for hele mit formål med at skrive indlægget har været at finde ud af, om jeg er naiv eller paranoid. I forvejen tror jeg i lidt for høj grad på, hvad folk fortæller mig ,og jeg har derfor villet sikre mig, at jeg ikke lod de to løbe om hjørner med mig.

Jeg tror, at én af årsagerne til, at jeg har så svært ved at stole på noget som helst, der ikke er decideret bevist, er, at jeg, da jeg opdagede beskeden, jo virkelig troede, at beskeden var til min kæreste, og at han jo derfor måtte være mig utro. Det har derfor været vigtigt for mig at være helt sikker i min sag.

Grunden til, at jeg ikke føler mig overbevist på baggrund af noget, som min kærste og kollegaen siger, er, at det jo ville være de eneste to personer, som jeg ikke kunne stole på, hvis beskeden virkelig VAR til min kæreste. Det er også grunden til, at jeg ville stole på den andens tilsagn om, at beskeden burde have været til ham.

Jeg har her til morgen vist jeres svar til min kæreste, primært for at fortælle, at jeg ikke er den eneste, der ville være mistroisk i en sådan situation. Til gengæld blev han meget rørt, da han så din besked, Marie, fordi han siger, at det lige præcis er sådan, han føler, og fordi han bliver så lettet over, at der endelig er nogen, der forstår ham.

Han har løbende givet udtryk for, at det er en forfærdelig følelse, at jeg ikke kan tage hans ord (samt kollegaens ord og beskeder) for gode varer, og at det tærer på ham. Til gengæld så ved han også, at det godt kan lade sig gøre at bevise hans uskyld, og det har selvfølgelig gjort frustrationen en del mindre. Når jeg på den specificerede udskrift kan se, at der ikke har været sendt beskeder eller ringet fra hans telefon i den time, hvor han var væk hjemmefra, så er jeg overbevist ..

For lige at opsummere, så ER jeg ude på et overdrev, hvor min mission ikke er at afsløre ham, men at blive helt sikker på, at beskeden ikke var til ham, sådan at det ikke skal plage mig for altid (som Mikkelmusen også skriver). I mit hjerte er jeg overbevist, men problemet er de tanker og spørgsmål, der bliver ved med at dukke op, og som kun kan bremses, hvis hans uskyld bliver endeligt bevist.

Kære Ano.

Nu har jeg læst lidt med på side linjen fordi jeg gerne ville have det hele med inden jeg svarede dig.

Først vil jeg lige sige at jeg synes det er en rigtig træls start I har fået på det nye år og jeg håber ikke det kommer til at påvirke resten af året alt for meget. Håber I finder ud af en løsning!

Jeg har selv stået i en lidt lignende situation, med en grim kønssygdom, fast kæreste og en der påstod at han havde set min kæreste kysse på andre piger. Jeg valgte at stole på min kæreste, men jeg havde gjort op med mig selv om at hvis der skulle komme lignende rygter igen eller noget andet som indikerede at han var mig utro så ville jeg ta mine ting og gå med det samme. Nogle gange er man bare nødt til at sige stop for det æder en op indvendigt. Og man kan få gravet sig et så dybt hul at man ikke kan komme op af det igen og så er det for sent at redde noget som helst.

Mit råd til dig er at stoppe med at lege detektiv inden det går galt og så tro på din kæreste og skulle der opstå en lignede situation så er det ud af vagten.
Håber virkelig I kommer ud af denne situation på en god måde for det er sgu ikke sjovt at være i den. Tro mig jeg ved det!

Jeg kan høre der er flere som ikke ville "forfølge" sådan en situation.
Jeg misunder Jer virkelig!
Var det mig ville jeg få fundet ud af det med det samme, og så var den skid slået.

JA, man er sammen velsagtens fordi man elsker hinanden, og stoler på hinanden, men... Face it, der ER bare nogle mænd som åbenbart ikke kan finde ud af det.

Ano, jeg kan sagtens forstå hvorfor du har gjort som du har, håber virkelig det er en besked sendt til den forkerte.
Og som Nadi siger, håber jeg ikke resten af året/fremtiden bliver præget at det.

Når jeg på den specificerede udskrift kan se, at der ikke har været sendt beskeder eller ringet fra hans telefon i den time, hvor han var væk hjemmefra, så er jeg overbevist ..

Bare du så er helt sikker på det... ellers kommer I jo aldrig videre...
Vil du kunne lade hans telefon ligge med en ulæst besked en anden gang?
Personligt synes jeg at det er totalt tillids brud bare det at læse sin kærestes beskeder - uanset om der er rent mel i posen eller ej! Hvis din kæreste også føler det - så kan hans tillid jo virkelig have lidt et knæk af det her!

Jeg håber virkelig for jer begge at der kommer en lykkelig slutning på det her, og at jeres forhold ikke har fået en permanent skade.

Marie

Nu er jeg nok lidt strid... Så vidt jeg kan læse var i begge to jeres kærester utro da i mødte hinanden... Har du tænkt på at grunden til at du har svært ved at stole på hvad han siger er at han har været utro en gang (dog ikke dig)...

Jeg har det på samme måde... Min kæreste var hans forlovede utro med mig i næsten 2 år før han valgte mig, og ja kom der en og sagde at h*n havde set Kai med en anden, tja så ville jeg nok have svært ved at stole på Kai... Men jeg ved også at han elsker mig så højt at det ville han ikke gøre...

Betina

Jeg har læst hele debatten og sidder nok og tænker lidt som Trold gør. Er det måske fordi jeres forhold så at sige startede på løgn (utroskab), at det er så vanskeligt at stole på ham ?

Eller vil jeg sige, at Marie har da ret. Det er et totalt tillidsbrud at forfølge den så langt som du gør, MEN tror sgu jeg ville gøre det samme. Har været i en lignende situation for nogle år siden og det var ikke spor sjovt, det forhold jeg var i overlevede det ikke.

Håber at I løser det og han selvfølgelig ikke har været dig utro.