Fuck der er hårdt...

du får lige et kæmpe . det er desværre det eneste jeg kan tilbyde

ØV .. jeg fik det helt dårligt, jeg kan sagtens forstå at du syntes at det er hårdt på de fire måneder hvor vi prøvede syntes jeg at det var hårdt og jeg havde jo intet at brokke mig over .. 

For gennemsnittet tager det vidst 9 måneder at blive gravid og hvis i kan starte til behandling her i August, så må der være håb tænker jeg. 

- du skal have et kram, forstår godt at det ikke er spor sjovt. 

også et KÆMPEHerfra 

Det skal nok lykkedes....Jeg synes mere og mere jeg hører fra venner og bekendte, at folk som ikke kan blive gravide, bliver det mindst som de venter det...

Læste fornylig om et par, der havde adopteret fra udlandet, de kunne ikke få børn... To mdr efter de har fået deres lille datter hjem, blev kvinden naturligt gravid.....Naturen spiller os tit et puds

Tro på det...Så skal det nok lykkedes en dag...

Mange tanker herfra

Kay skriver:

Jeg vil hellere gå til en million eksamener på et drømme studie en jeg vil være igang med PB.

Misforstå mig ikke... vi ænsker os virkelig en baby... og vi drømmer om de to streger... det er bare så fucking hårdt....

jeg sidder og skriver dette med tårer løbende i stride strømme ned af mine kinder... bare for at få luft for mine tanker og følelser

Vi har kun prøvet i 7 md. og vi ved jeg har pco. vi ved at vi formegentlig skal starte behandling til august...

jeg har her torsdag og fredag fået nogle MEGET SVAGE posetive test... og det har virkelig opbygget et håb... et al for stort håb... da der i dag var 2 fuld negative tests... ¨

jeg har grædt i 3 timer uafbrudt nu, og kan slet ikke forstå, hvorfor vi bare ikke må få vores ønske opfyldt!?

Jeg er blevet midlertidig omplaceret i en vuggestue (er pædagog) og jeg grædder på vej hjem hver dag... det er så hardt at arbejde med de små størrelser og så hvide at der ikke er en på vej til os...

jeg havde ALDRIG troet at det skulle være så hårdt... det gør ubeskriveligt ondt inden i...

kan slet ikke overskue at skulle andet i dag en at græde... og ligge på min sofa...

hvis der er nogle der har orket og læse med... i mit lange og roede indlæg, så skal i ha en  for det er nok det jeg har allermest brug for... selv om min vidunderlige kæreste har brugt timer på at kramme og trøste.. lige nu er han i bad...

Åhh søde.. Hvor er det bare noget l***, at vi er nogle, der skal kæmpe så hårdt for ønskebarnet, mens andre bliver gravide bare ved at kigge på hinanden.. Jeg føler med dig og jeg kender desværre de følelser du sidder med alt for godt Jeg håber inderligt for os begge, at vi snart får vores største drøm opfyldt

Mange kram og tanker til dig

Kay skriver:

Tænker også at jeg må snakke med dem på mandag... hvilket jo egentlig er i morgen... for det gør bare for ondt... og det er bare ikke godt at det skal gøre så ondt at være på arbejde...

Nej bestemt ikke.. Det kunne jo være rart at netop de tanker kan skubbes lidt væk når du er på arbejde, da jeg ved fra flere som prøver og prøver at de tanker bare fylder så meget..

Kay skriver:

Jeg vil hellere gå til en million eksamener på et drømme studie en jeg vil være igang med PB.

Misforstå mig ikke... vi ænsker os virkelig en baby... og vi drømmer om de to streger... det er bare så fucking hårdt....

jeg sidder og skriver dette med tårer løbende i stride strømme ned af mine kinder... bare for at få luft for mine tanker og følelser

Vi har kun prøvet i 7 md. og vi ved jeg har pco. vi ved at vi formegentlig skal starte behandling til august...

jeg har her torsdag og fredag fået nogle MEGET SVAGE posetive test... og det har virkelig opbygget et håb... et al for stort håb... da der i dag var 2 fuld negative tests... ¨

jeg har grædt i 3 timer uafbrudt nu, og kan slet ikke forstå, hvorfor vi bare ikke må få vores ønske opfyldt!?

Jeg er blevet midlertidig omplaceret i en vuggestue (er pædagog) og jeg grædder på vej hjem hver dag... det er så hardt at arbejde med de små størrelser og så hvide at der ikke er en på vej til os...

jeg havde ALDRIG troet at det skulle være så hårdt... det gør ubeskriveligt ondt inden i...

kan slet ikke overskue at skulle andet i dag en at græde... og ligge på min sofa...

hvis der er nogle der har orket og læse med... i mit lange og roede indlæg, så skal i ha en  for det er nok det jeg har allermest brug for... selv om min vidunderlige kæreste har brugt timer på at kramme og trøste.. lige nu er han i bad...

Jeg sidder og er helt paf over hvor fantastisk et menneske, der med på den ene side er knust over at den baby ikke bare kommer nu den er så ønsket - og på den anden side har overskud til fx at svare på mine indlæg og mine problemer, der bare er så irrelevante og ubetydelige ved siden af dit

Væk fra børnehaven, find noget andet at tænke på og så KÆMPEtil dig og din kæreste - er sikker på den baby kommer når I mindst venter det

Åh, nej, hvor jeg føler med jer 
Jeg håber sørme snart I har heldet med jer - I fortjener at få jeres store baby-ønske opfyldt!

Sender en KÆMPE STOR  krammer til dig og krydser alt hvad jeg har!! 

Og ja, prøv om ikke du kan komme væk fra vuggestuen. Det gavner intet og giver dig unødvendig smerte, oven i den, du/I i forvejen skal bøvle med... Det er ikke rimeligt

Kay skriver:

Jeg vil hellere gå til en million eksamener på et drømme studie en jeg vil være igang med PB.

Misforstå mig ikke... vi ænsker os virkelig en baby... og vi drømmer om de to streger... det er bare så fucking hårdt....

jeg sidder og skriver dette med tårer løbende i stride strømme ned af mine kinder... bare for at få luft for mine tanker og følelser

Vi har kun prøvet i 7 md. og vi ved jeg har pco. vi ved at vi formegentlig skal starte behandling til august...

jeg har her torsdag og fredag fået nogle MEGET SVAGE posetive test... og det har virkelig opbygget et håb... et al for stort håb... da der i dag var 2 fuld negative tests... ¨

jeg har grædt i 3 timer uafbrudt nu, og kan slet ikke forstå, hvorfor vi bare ikke må få vores ønske opfyldt!?

Jeg er blevet midlertidig omplaceret i en vuggestue (er pædagog) og jeg grædder på vej hjem hver dag... det er så hardt at arbejde med de små størrelser og så hvide at der ikke er en på vej til os...

jeg havde ALDRIG troet at det skulle være så hårdt... det gør ubeskriveligt ondt inden i...

kan slet ikke overskue at skulle andet i dag en at græde... og ligge på min sofa...

hvis der er nogle der har orket og læse med... i mit lange og roede indlæg, så skal i ha en  for det er nok det jeg har allermest brug for... selv om min vidunderlige kæreste har brugt timer på at kramme og trøste.. lige nu er han i bad...

Hvor er jeg ked af det på dine vegne!

Jeg ved hvor meget du ønsker en baby, og hvor meget du troede den var her denne gang!

Livet er uforståeligt engang imellem, det er i hvertfald ikke rimeligt at I skal have så svært ved det!

Håber at behandlingen virker hurtigt, og I får en ønskebebs i første hug!

Kæmpe knus og tanker!