Kay skriver:
Jeg vil hellere gå til en million eksamener på et drømme studie en jeg vil være igang med PB.
Misforstå mig ikke... vi ænsker os virkelig en baby... og vi drømmer om de to streger... det er bare så fucking hårdt....
jeg sidder og skriver dette med tårer løbende i stride strømme ned af mine kinder... bare for at få luft for mine tanker og følelser
Vi har kun prøvet i 7 md. og vi ved jeg har pco. vi ved at vi formegentlig skal starte behandling til august...
jeg har her torsdag og fredag fået nogle MEGET SVAGE posetive test... og det har virkelig opbygget et håb... et al for stort håb... da der i dag var 2 fuld negative tests... ¨
jeg har grædt i 3 timer uafbrudt nu, og kan slet ikke forstå, hvorfor vi bare ikke må få vores ønske opfyldt!?
Jeg er blevet midlertidig omplaceret i en vuggestue (er pædagog) og jeg grædder på vej hjem hver dag... det er så hardt at arbejde med de små størrelser og så hvide at der ikke er en på vej til os...
jeg havde ALDRIG troet at det skulle være så hårdt... det gør ubeskriveligt ondt inden i...
kan slet ikke overskue at skulle andet i dag en at græde... og ligge på min sofa...
hvis der er nogle der har orket og læse med... i mit lange og roede indlæg, så skal i ha en 
for det er nok det jeg har allermest brug for... selv om min vidunderlige kæreste har brugt timer på at kramme og trøste.. lige nu er han i bad...
Kan alt for godt følge dig! Det er bare nogle dumme grimme følelser man har ind imellem, og man bliver nød til at give dem plads! -For det er PI**E hårdt!
Håber kæresten nusser og hygger lidt ekstra om dig! -bare det at man føler man ikke er alene, hjælper lidt!
Er sikker på at din/jeres bebs nok skal komme, den venter bare på det bliver den helt rigtige bebs du får i mavsen! 
