Nu var jeg jo med til Zafirs fødsel og jeg har efterfølgende brugt rigtig meget tid på at sammenligne hendes med min egen.
For det første havde jeg tre forskellige jordemødre hvoraf jeg kendte ingen i forvejen. Ja, jeg var tryg ved to af dem, fordi de gik ind på mine præmisser og lyttede til mig, men den tredje var jeg absolut ikke tryg ved. Hun havde SINE holdninger om en fødsel og jeg skulle bare makke ret. Det var en rigtig ufed situation.
Dernæst havde jeg en ret lang fødsel og fik noget beroligende at sove på efter mere end 24timers veer. Jeg fik besked på at jeg ikke måtte stå op og gå på wc alene, så jeg skulle ringe på nogen i det tilfælde. Tre gange i løbet af den nat ringede jeg forgæves efter nogen der ville gå på wc med mig og jeg endte hver gang med at gå alene. For det meste var jeg ret alene, for selvom min mor var med, så havde hun det med at sove på kritiske tidspunkter (toilet-besøg) og så være i vejen.
Jeg oplevede ikke et eneste tidspunkt under Zafirs fødsel hvor hun stod alene, ikke havde hjælp, ikke noget som helst. Hun kendte begge jordemødre i løbet af fødslen og de gjorde begge deres bedste og ypperste for hende. Det var en rigtig rar fødsel og stemningen var rar at være i - det var mit indtryk.
Så næste gang er det så meget en hjemmefødsel.
Desuden bliver man jo undersøgt 120% for at se om man kan gå gennem en hjemmefødsel, så hvis alt er 120% normalt, så får man lov. Er der en risiko ved fødslen, så får man simpelthen ikke lov til at føde hjemme.
Bortset fra det, så er det ikke hospitalet der føder barnet, det er moderen og hun hjælpes af jordemoderen. Hjemme har hun sin jm hele tiden omkring sig, på hospitalet er hun alene det meste af tiden og jm har mange andre fødende. Det er for øvrigt også et aspekt ved at der er flere hjemmefødsler; de fødende fravælger hospitalerne pga sammenlæggelser og stresssituationer på fødegangen. Det er jo ikke kun fordi det er supergodt at føde hjemme, det er også fordi det er blevet dårligere at føde på hospital.
Anmeld
