Jeg kan ikke mere....

Anonym skriver:

Jeg har skrevet et brev til min læge, og ligger den herind fordi det er nemmere end at sidde og skrive det hele en gang mere..... Men jeg har brug for opmuntring, råd, knus osv osv....

Udover det der står i brevet kan jeg fortælle at min mand og jeg nu ikke har sovet sammen i 3 mdr, fordi jeg pga mine bækkensmerter ikke kan komme op oven på fordi jeg simpelthen ikke kan løfte mine ben så højt som et trappetrin. Jeg går med krykker til hverdag og har gjort det de sidste to mdr, og jeg har ikke afl eller hentet eller puttet mine børn da de også har værelse ovenpå, eller haft dem i bad i over to mdr..... Jeg oplever at tisse i bukserne fordi jeg simpelthen ikke kan gå hurtig nok eller komme op af stolen for at nå derud....

 

Hej S

Jeg skriver til dig fordi det er nemmere for mig at få alle tanker og følelser ned på skrift, frem for at sidde og sige det direkte til dig. Havde aldrig troet jeg skulle komme hertil hvor jeg ligger på mine knæ, og beder dig hjælpe mig mere end du allerede har gjort.

Jeg er i dag 35+0 uger henne i min graviditet og jeg har 26 dage til jeg bliver sat i gang (D 8 august) Men jeg syntes den tid er fuldstændig uoverskuelig. Jeg ved godt det lyder helt hen i vejret at jeg ikke kan gå den tid ud, men min graviditet er nu begyndt at gå ud over min psyke. Jeg har så mange smerter i mit bækken, som du jo allerede ved. Men meget mere end før er det begyndt at gå udover min nattesøvn, de sidste 3 dage har jeg stort set ikke sovet om natten, andet end 10-15 minutter af gangen 2 til 3 timer om natten. Om dagen forsøger jeg at være mor og kone og holde sammen på min lille familie. X gør alt hvad han kan for at aflaste mig, både mht. husholdning men også med drengene. Og igen her går det udover min psyke for jeg får dårlig samvittighed både overfor X at han skal stå med alt, men også og specielt overfor mine to drenge da jeg føler jeg svigter dem på utrolig mange områder, fordi jeg simpelthen ikke kan holde til at være sammen med dem, enden fordi jeg er for træt til at overskue dem, eller fordi jeg har for mange smerter i mit bækken til at kunne gøre noget sammen med dem.

Næsten værst af alt så er jeg nået dertil hvor jeg for hver dag og for hver gang jeg mærker mit lille vidunder i maven bliver mere og mere irriteret på hende. Er utrolig hårdt for mig at skrive, for elsker hende uden tvivl mere end noget andet, men fordi at den her graviditet bære så mange negative ting med sig, at jeg har rigtig svært ved at finde glæden frem. Hendes hoved står nu nede og køre konstant på mit bækken, hvilket bestemt ikke hjælper på mine i forvejen store smerter, samt jeg føler “hun” tager for meget fra mig i forhold til drengene.

Jeg ved godt at dem der i sidste ende skal bestemme hvordan og hvorledes ikke mener alt det her er grundlag nok for at få hende ud, fordi de tænker på hende. Men hun er jo klar nok nu, så jeg håber så meget at jeg/vi kan råbe dem op og være med til at gøre noget nu, inden jeg går helt ned med flaget pga. det her. Jeg orker ikke mere, hver dag er en kamp at komme igennem.

Jeg vil allerhelst føde selv, og ved godt en igangsættelse allerede nu måske alligevel så vil ende i kejsersnit, men jeg er der nu hvor jeg også er villig til at få et planlagt kejsersnit hvis det er det de anbefaler her 4-5 uger før termin.

Jeg ved ikke om du på nogen som helst måde kan gøre noget for at få dem som sidder med beslutningen i sidste ende til at gå med til at få hende ud nu, men jeg vil næsten gøre hvad som helst for at få det i stand. Det vil betyde utrolig meget for mig og min lille familie hvis vi kan få det her igennem.

Håber og beder til du kan hjælpe mig….

Mvh Y

 

Puha... Først Hvor må det være hårdt at have det sådan! Er selv sygemeldt med bækkenløsning, og har været det siden uge 12. Er 23+0 i dag, og har allerede de dage, hvor jeg bare gerne vil have graviditeten overstået.. Liger primært på sofaen, og er ikke engang i stand til at tømme en opvasker. Kan kun forestille mig hvor slemt det må være, når man har børn. Herhjemme er vi lidt kede af, at jeg ikke venter tvillinger. Vi vil gerne have i hvert fald to børn, men jeg kan slet ikke overskue at have bækkenløsning, samtidig med børn. Så barn nummer to må tages op til overvejelse når vi engang synes vi er klar til det.

Kan godt forstå, at du ønsker at blive sat i gang tidligere. Og ja, man bliver depri af at konstant have så ondt, og ikke at kunne noget af det, som man gerne vil. Håber du kan blive sat i gang eller få kejsersnit 37+0, hvis hun er stor nok.

Pøjpøj ved lægen! Håber i finder en fornuftig løsning.

Moms skriver:

Hej anonym,

puha. Det er hårdt for dig, ingen tvivl om det.

Jeg synes nu også det er for tidligt. Du skriver til lægen, at hun (baby) er klar nu til at komme ud. Det er jo ikke helt rigtigt. Hun kan godt overleve det, men hun har bedst af at vente.

Det har du ikke, men jeg sidder og tænker på, hvorfor du ikke er indlagt til aflastning. Kan man mon ikke det?

Det gør det måske ikke nemmere derhjemme for din mand sådan umiddelbart, men det kunne lette din dårlige samvittighed og måske hans planlægning, hvis han vidste, at du bare ikke var der - læs: ingen forventninger til dig - han tager sagerne i egen hånd, får planlagt sig ud af vanskelighederne, fordi han nu har ansvaret.....

Og så tænker jeg på om du nogensinde har været i varmtvandsbassin for at lindre de bækkensmerter. Det at komme i vand lindrer virkelig meget. Vægtløs tilstand. At det så bare er en halv eller en hel time, man kan ligge der...tja - men så har man jo haft det godt så længe. Jeg kunne godt forestille mig, at en del af de bækkensmerter du har, skyldes muskelspændinger - meget forsigtige lette øvelser i det varme vand KAN løsne op og gøre at du får det bedre. Måske skal du have hjælp af fys eller måske bare svømmehalspersonalet....især nok til at komme i og op...

Jeg håber, du kan bruge mine idéer.

Held og lykke hvad end der sker.

Moms

 

Jeg har lidt de samme ideer. Jeg tror noget aflastning vil være rigtig godt for dig enten i form af indlæggelse eller i form af hjælp i hjemmet. Det KAN lade sig gøre.

Behold du nu den lille bebs i maven lidt endnu, selvom jeg sagtens kan følge din tankegang.

Har du snakket med dem på sygehuset hvor du skal føde om alt det her?????

Lige et  tilsidst

Årh, og her sidder jeg og har vanvittig ondt af mig selv og min sølle bækkenløsning og uregerlige mavesyre.... Du fik da lige sat tingene lidt i perspektiv! Jeg kan SÅ godt forstå hvordan du har det, og synes faktisk det er flot at du overhovedet har overskud til at kontakte din læge. Super brev du har skrevet, det er virkelig et godt tip, så man får det hele med og har et udgangspunkt for samtalen. Håber at du får lov at blive sat igang lidt før, for det er da helt uholdbart for dig og jeres familie. Selvom mange måske kan have svært ved at forstå det, kan jeg også sagtens relatere til din 'irritation' på baby.... Hvis man kan kalde det det.... Har det selv på samme måde når lillemanden vender sig og trykker så jeg ikke kan få vejret og skal kaste op.... Ved godt at det er fy-skamme at sige, men sådan er det altså bare. Og det betyder IKKE at jeg ikke ønsker ham, glæder mig til at møde ham eller vil ham noget dårligt...

misspippi skriver:

Jeg har lidt de samme ideer. Jeg tror noget aflastning vil være rigtig godt for dig enten i form af indlæggelse eller i form af hjælp i hjemmet. Det KAN lade sig gøre.

Behold du nu den lille bebs i maven lidt endnu, selvom jeg sagtens kan følge din tankegang.

Har du snakket med dem på sygehuset hvor du skal føde om alt det her?????

Lige et  tilsidst

Hejsa...

Jeg har talt med dem på sygehuset, ja.... Og det er jo indtil vider blevet sådan at jeg bliver sat i gang før tid, men der er stadig rigtig længe til..... Mit ønske er jo 37+0 og det håber jeg at min læge efter idag kan få igennem!

Mht aflastning, det er forsøgt.... Meeeeeen det koster jo, såå jeg har fået besked på at gå hjem og ligge mig også fik jeg smidt i hovedet at hvis jeg havde dårlig samvittighed nu så skulle jeg bare vente for ville blive endnu værre når først lillepigen kom ud...

Men er jo altså noget andet, hun sover jo også og der kan farmand tage over så jeg har tid med drengene, såå den syntes jeg sku ikke de kan være bekendt at smide efter mig...

Kofoed33 skriver:

Okay, men ved at de i nødstilfælde gerne vil tage dem ud 36+0, så længe de har en vis vægt. For lungerne skulle jo være klare nu.

Det var så lidt og mener det

Hvor er det de gerne vil gøre det?? Vægten på hende siger lige omkring 3 kg, har lige været til vægtsscanning....

Anonym skriver:

Hvor er det de gerne vil gøre det?? Vægten på hende siger lige omkring 3 kg, har lige været til vægtsscanning....

Kolding, men tror da det er overalt, men ved så ikke hvad vægt kravet er. Men har selv dårlig hofte, men dog ikke så slemt som dit lyder til, og fik afvide i starten af graviditeten af min læge, at vis det gik helt galt med hoften og jeg skulle i kørestol, så ville hun opstille mig til undersøgelse for en tidlig igangsættelse og hvornår det blev, ville afhænge af vægten, dog tidligst 36+0.

Og jeg er da glad for, at det overhovedet ikke er blevet så stort et problem.

Men hvornår skal du til læge?

Kofoed33 skriver:

Kolding, men tror da det er overalt, men ved så ikke hvad vægt kravet er. Men har selv dårlig hofte, men dog ikke så slemt som dit lyder til, og fik afvide i starten af graviditeten af min læge, at vis det gik helt galt med hoften og jeg skulle i kørestol, så ville hun opstille mig til undersøgelse for en tidlig igangsættelse og hvornår det blev, ville afhænge af vægten, dog tidligst 36+0.

Og jeg er da glad for, at det overhovedet ikke er blevet så stort et problem.

Men hvornår skal du til læge?

Jeg har ikke nogen tid, jeg skulle bare komme derned når jeg var klar til det.......

Anonym skriver:

Jeg har ikke nogen tid, jeg skulle bare komme derned når jeg var klar til det.......

Okay, håber i har bil

Glæder mig til en update.

Kofoed33 skriver:

Okay, håber i har bil

Glæder mig til en update.

Det har vi heldigvis.... Manden er lige ude og handle, så køre når han kommer hjem. Jeg må ikke køre bil lige pt, fordi jeg ikke kan reagere hurtig nok med højer ben hvis jeg pludselig skal bremse..... Ihhhh bare det at køre bil savner jeg, og vi har enda fået ny og den har jeg ikke engang prøvet endnu.....  Men har sagt til manden at når jeg har født og bækkenet er ved at være klar igen, såå skal jeg og baby ud på nogen gode køreture....

Anonym skriver:

Det har vi heldigvis.... Manden er lige ude og handle, så køre når han kommer hjem. Jeg må ikke køre bil lige pt, fordi jeg ikke kan reagere hurtig nok med højer ben hvis jeg pludselig skal bremse..... Ihhhh bare det at køre bil savner jeg, og vi har enda fået ny og den har jeg ikke engang prøvet endnu.....  Men har sagt til manden at når jeg har født og bækkenet er ved at være klar igen, såå skal jeg og baby ud på nogen gode køreture....

Det tænkte jeg nok (at du ikke måtte køre, hehe). Ihh ja, kender fra kæresten, hvor svært det er, ikke at køre bil, når man er van til det. Vi solgte vores, for 1½ år siden.