Jeg kan ikke mere....

Uha. Jeg svinger så meget mellem min lyst til at skælde dig og ud min forståelse for dig.
I min sidste graviditet havde jeg bækkenløsning i en grad så jeg ikke kunne noget som helst. Jeg havde som du også børn i forvejen og mange nætter uden søvn. Og mange dage hvor jeg ikke slog til som mor for mine børn. For ikke at tale om at min mand og jeg ikke havde et normalt samliv og et ikke-eksisterende sexliv i alle 9 mdr.
Her 2½ år efter fødslen har jeg stadig bækkenproblemer og smerter. Så jeg kan godt sætte mig ind i din desperation og fortvivelse.
MEN jeg har også lyst til at ruske dig. Når nogle her i debatten prøver at give dig et velment skub og motivation til at bide tænderne sammen og få overstået de par uger så tager du ikke imod det og understreger bare at du har meget ondt og at alle de med bækkenløsning ikke kan have oplevet det samme som dig.  Jeg har læst at du har haft bækkenproblemer forud for graviditeten men det var vel med i dine overvejelser da du valgte at blive gravid at det kunne ende sådan her eller? Der kommer jo også en hverdag efter din mands barsel hvor du står alene med alle børnene og ikke kan tage medicin pga amningen.

Få nu bare overstået den sidste tid selv om det er benhårdt. Set i det lange perspektiv er det her jo bare et par uger i et meget langt liv

Anonym skriver:

Jeg har banket i bordet...... Og fik den besked at hvis jeg havde dårlig samvittighed overfor mine andre børn og manglede søvn, så skulle jeg bare vente til jeg havde født, for så ville det blive meget værre....

Men syntes slet ikke det kan sammenlignes, for der er farmand der jo til at tage over....

Men nu har jeg været ved lægen, og hun vil gå vider med det til sygehuset og tage en snak med dem om at jeg kun skal gå til uge 37+0.

Amandas-mor skriver:

Kære dig, du kan tro jeg føler med dig. Jeg var selv møllen igennem med bækkenløsning og jeg tror ikke der er nogen som ikke har prøvet det, som forstår hvor slemme de smerter er. (Her snakker jeg om rigtig bækkenløsning og ikke de alm. bækkensmerter under graviditet som mange også kalder for bækkenløsning). Problemet med bækkenløsning er jo at man ikke kan aflaste et bækken ligemeget hvad man end gør. Ligemeget om man står, går, sidder eller ligger kan man ikke aflaste. Jeg husker udemærket hvordan det var at ligge der nat efter nat og ikke kunne sove. Man kan jo heller ikke bare altid tage en lur om dagen, for det gør jo lige ondt at ligge om det så er nat eller dag. Jeg havde somme tider held med at kunne sove en halv times tid af gangen om dagen i en stol hvis jeg fik nogle puder under.

Til sidst fik jeg at vide af lægerne at i tilfælde af så slemme smerter, og fordi søvn er så vigtig, så burde jeg (på trods af alt debat der ellers kører) tage 2 panodil at sove på, hvis det kunne hjælpe mig til at få nogle timers sammenhængende søvn. Min egen læge sagde enda at jeg også kunne tage dem om dagen hvis det var helt uudholdeligt. Jeg ville bare lige nævne det, for det er jo ens eget valg.

Mht igangsættelse, så skal du ikke være så bange for om det ender i kejsersnit, for en ny undersøgelse viser at der ikke er større risiko for kejsersnit end ellers selv om man bliver sat i gang.

Jeg blev tilbudt at blive sat i gang til termin (hvilket de så nægtede bagefter fordi jeg havde termin juleaften   så jeg måtte pænt gå 14 dage over tiden til januar) før jeg blev sat i gang. Men jeg tænker da at du måske også kunne få tilbudet om at blive sat i gang til termin? Det gør de hvis man har slemme nok smerter. Men husk at skære det ud i pap for dem så de virkelig fatter hvor ondt det gør. Du skal stå fast på dit.  

Er du opmærksom på foreningen til oplysning om bækkenløsning:

http://baekkenloesning.dk/?pid=1

Du kan læse mange ting om bækkenløsning på den side som din læge måske ikke har fortalt dig. Det kunne jeg i alt fald, og det hjalp mig meget.

Jeg føler bare så meget med dig, for det er så slemt med det bækkenløsning. Hvis det er nogen trøst, så oplevede jeg (og flere andre jeg har talt med) at så snart fødslen er overstået så letter smerterne markant. De går self. ikke over straks, men bliver meget bedre med det samme barnet er ude. Nu her 6 mdr efter fødslen mærker jeg ikke nær så meget til det mere.

Sender dig stort kram og tanker

Hejsa

Jeg har talt med lægen idag, og hun har fået sat i stand at vi skal på sygehuset på mandag til samtale, samt vægtsscanning... Også bliver klogere på hvad vi gør der!

Det med at der er blevet fundet ud af der ikke er større risiko for kejsersnit ved igangsættelse, end normalt. Hvor har du det fra? For da vi var til samtale sidst (ca 2 mdr siden) der brugte de den rigtig meget som grund til ikke at ville sætte mig i gang før tid.... Men kunne jeg nu sige jeg har det her, og hvorra jeg har det kunne jo være de ændre mening...... Så kunne være rigtig fedt at høre hvor du har det fra, og om det evt var noget jeg kunne fremvise for dem på skrift???

Knus

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg kan ikke komme på aflastning.... Det koster jo!  Så det gør man ikke bare længere......

Ej det er altså ikke rigtig 

Selvfølgelig aflaster de når det er nødvendigt!

Nu tror jeg også at du overdriver bare en lille bette smule.

Ann. skriver:

Ej det er altså ikke rigtig 

Selvfølgelig aflaster de når det er nødvendigt!

Nu tror jeg også at du overdriver bare en lille bette smule.

Jamen den tro må du gerne gå i, men det er altså hvad jeg har fået besked på.....

Fru Hansen skriver:

Uha. Jeg svinger så meget mellem min lyst til at skælde dig og ud min forståelse for dig.
I min sidste graviditet havde jeg bækkenløsning i en grad så jeg ikke kunne noget som helst. Jeg havde som du også børn i forvejen og mange nætter uden søvn. Og mange dage hvor jeg ikke slog til som mor for mine børn. For ikke at tale om at min mand og jeg ikke havde et normalt samliv og et ikke-eksisterende sexliv i alle 9 mdr.
Her 2½ år efter fødslen har jeg stadig bækkenproblemer og smerter. Så jeg kan godt sætte mig ind i din desperation og fortvivelse.
MEN jeg har også lyst til at ruske dig. Når nogle her i debatten prøver at give dig et velment skub og motivation til at bide tænderne sammen og få overstået de par uger så tager du ikke imod det og understreger bare at du har meget ondt og at alle de med bækkenløsning ikke kan have oplevet det samme som dig.  Jeg har læst at du har haft bækkenproblemer forud for graviditeten men det var vel med i dine overvejelser da du valgte at blive gravid at det kunne ende sådan her eller? Der kommer jo også en hverdag efter din mands barsel hvor du står alene med alle børnene og ikke kan tage medicin pga amningen.

Få nu bare overstået den sidste tid selv om det er benhårdt. Set i det lange perspektiv er det her jo bare et par uger i et meget langt liv

Fru Hansen skriver:

Uha. Jeg svinger så meget mellem min lyst til at skælde dig og ud min forståelse for dig.
I min sidste graviditet havde jeg bækkenløsning i en grad så jeg ikke kunne noget som helst. Jeg havde som du også børn i forvejen og mange nætter uden søvn. Og mange dage hvor jeg ikke slog til som mor for mine børn. For ikke at tale om at min mand og jeg ikke havde et normalt samliv og et ikke-eksisterende sexliv i alle 9 mdr.
Her 2½ år efter fødslen har jeg stadig bækkenproblemer og smerter. Så jeg kan godt sætte mig ind i din desperation og fortvivelse.
MEN jeg har også lyst til at ruske dig. Når nogle her i debatten prøver at give dig et velment skub og motivation til at bide tænderne sammen og få overstået de par uger så tager du ikke imod det og understreger bare at du har meget ondt og at alle de med bækkenløsning ikke kan have oplevet det samme som dig.  Jeg har læst at du har haft bækkenproblemer forud for graviditeten men det var vel med i dine overvejelser da du valgte at blive gravid at det kunne ende sådan her eller? Der kommer jo også en hverdag efter din mands barsel hvor du står alene med alle børnene og ikke kan tage medicin pga amningen.

Få nu bare overstået den sidste tid selv om det er benhårdt. Set i det lange perspektiv er det her jo bare et par uger i et meget langt liv

Jamen det kan ikke sammenlignes med alm bækkenløsning, så det er overhovedet ikke noget jeg skriver for ikke at ville høre på folks gode råd, kærlige skub osv.....

Jeg ville hellere end gerne sige at nu er der kun 25 dage tilbage, men det er bare lettere sagt end gjort.......

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg har talt med lægen idag, og hun har fået sat i stand at vi skal på sygehuset på mandag til samtale, samt vægtsscanning... Også bliver klogere på hvad vi gør der!

Det med at der er blevet fundet ud af der ikke er større risiko for kejsersnit ved igangsættelse, end normalt. Hvor har du det fra? For da vi var til samtale sidst (ca 2 mdr siden) der brugte de den rigtig meget som grund til ikke at ville sætte mig i gang før tid.... Men kunne jeg nu sige jeg har det her, og hvorra jeg har det kunne jo være de ændre mening...... Så kunne være rigtig fedt at høre hvor du har det fra, og om det evt var noget jeg kunne fremvise for dem på skrift???

 

Knus

Håber meget for dig at de vil lytte når I skal til samtale

Det med igangsættelser og den der undersøgelse var noget som jeg hørte i tv avisen. Jeg tror nok at det var på dr. Jeg tror stadig at det kan findes på deres hjemmeside for det er lige for nyligt. Det er en læge der har forsket meget i det og gennemgået rigtig mange fødsler. Han fandt at der ikke var en højere procent af dem som blev sat i gang som endte i kejsersnit end dem der fødte alm. De sagde at denne undersøgelse var banebrydende og ville være med til at ændre praksis og gøre at man ikke længere ville tøve nær så meget med at sætte i gang, hvis der var en god grund til at gøre det.

Men det er dog stadig sådan at igangsættelse øger risikoen for langvarig og mere smertefuld fødsel

Amandas-mor skriver:

Men det er dog stadig sådan at igangsættelse øger risikoen for langvarig og mere smertefuld fødsel

jeg blev sat i gang 2 uger før tid pga den lilles vægt der på det tidspunkt blev skønnet til langt over 4 kg..

Det var på ingen måde sjovt, det siger jeg ikke for at skræmme dig. veer gør ondt, men kunstige veer gør ti gange så meget ondt og kan ikke smertedækkes. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så smertefuldt (har født min datter helt naturligt)

Jeg håber de gør hvad der er bedst for din lille pige og dig.