Min mand og jeg fulgtes ind i kirken.
Almindeligvis ville min far skulle følge mig, men da han døde i 2000, ville mit andet valg have været at min ældste søn Tobias skulle følge mig ind i kirken. Tobias døde af kræft i 2007 og uden ham begyndte det bare at føles sært og desperat at blive ved med at bevæge sig ned ad listen.
Da vi mødtes med præsten snakkede vi om det, og ret hurtigt blev vi klar over at det mest rigtige for os var at følges ind i kirken. Ikke mindst fordi vi i årene op til vores bryllup havde været igennem mere medgang og modgang end de fleste oplever i et helt liv. - Og i præstens øjne handlede vores vielse derfor ikke om at vi skulle starte et ægteskab, vi skulle bare gøre det officielt for alle andre at vi gerne vil være sammen altid.
Anmeld