Single mødre?

Pylle3 skriver:

Jeg tror der er noget du helt har misforstået. Der ligger enormt mange tanker og overvejelser bag en graviditet med en donor - det er ikke BARE noget man gør fordi man bevist ønsker sinkelivet med sit barn. Langt de fleste der vælger denne metode ville ØNSKE de havde en partner at dele denne fantatiske begivenhed og oplevelse det er at få et barn. Tiden render, uret tikker og de har ikke alverden med tid til at blive ved med at søge efter prinsen på den hvide hest - og hvorfor skal de så give afkald på det mest fantastiske og dyrebare man kan sætte til verden bare fordi at frøerne der kysset gennem tiden ikke har vist sig at the one and only.

 helt enig!

Pylle3 skriver:

Jeg tror der er noget du helt har misforstået. Der ligger enormt mange tanker og overvejelser bag en graviditet med en donor - det er ikke BARE noget man gør fordi man bevist ønsker sinkelivet med sit barn. Langt de fleste der vælger denne metode ville ØNSKE de havde en partner at dele denne fantatiske begivenhed og oplevelse det er at få et barn. Tiden render, uret tikker og de har ikke alverden med tid til at blive ved med at søge efter prinsen på den hvide hest - og hvorfor skal de så give afkald på det mest fantastiske og dyrebare man kan sætte til verden bare fordi at frøerne der kysset gennem tiden ikke har vist sig at the one and only.

K&S skriver:

Så kan man jo også sagtens have haft mange heste, men stadig ingen der var værd at satse på? Skal man så bare afskrive drømme om et barn?

Jeg er lidt nysgerrig - har du selv mand og barn/børn?

Jeg har mand og barn, men kan da stadig godt unde andre, der ikke har fundet drømmemanden at opleve glæden og den helt fantastiske følelse det er at blive mor!

Wups, jeg her aldrig på noget som helst tidspunkt givet udtryk for at jeg hverken kan glæde mig over eller unde single kvinder at få et barn! Aldrig... For det kan jeg sagtens, det er den skønneste følelse..

Det jeg ser som dilemma er at der ingen far er, og det syntes jeg er synd.

Uhhhh, kan godt se det med at hvis man ikke har haft heldet og fundet manden som vil dele det med én og pludselig står du med chancen for at alderen kan gå ind at påvirke din mulighed for naturlig graviditet. Ja så syntes jeg det er i orden at man måske vælger den beslutning at få et donorbarn.

Jeg har selv kæreste og venter barn.

Camillakn skriver:

Det er også rigtig dejligt at hun har fået sig et barn.
Ved det er et følsomt emne jeg har smidt op her, ikke for at støde nogen overhovedet.

Men kan ikke forholde mig til tanken at man er sund og rask men ikke kan lave babyen fordi man ik har en kæreste...
Jamen så må man op på hesten og finde sig en, syntes jo det er synd for barnet ikke at kende sin far ...

op på hesten igen...??? hmmm det er da en meget led måde at sige det på... for det er da ikke ALLE som finder drømmefyren....

skal de så bare ta den første og den bedste de bliver gravide med...? hva nu hvis den mand ik vil ha noget med barnet at gøre?

er det ik mere synd for at barn at ha en far som ik vil kendes ved en hvor barnet bare går og tror den er en fejl i sin fars øjne...

eller slet ik vide hvem faderen er og så bare vide at man er på denne jord af 100% kærlighed???

Pylle3 skriver:

Jeg tror der er noget du helt har misforstået. Der ligger enormt mange tanker og overvejelser bag en graviditet med en donor - det er ikke BARE noget man gør fordi man bevist ønsker sinkelivet med sit barn. Langt de fleste der vælger denne metode ville ØNSKE de havde en partner at dele denne fantatiske begivenhed og oplevelse det er at få et barn. Tiden render, uret tikker og de har ikke alverden med tid til at blive ved med at søge efter prinsen på den hvide hest - og hvorfor skal de så give afkald på det mest fantastiske og dyrebare man kan sætte til verden bare fordi at frøerne der kysset gennem tiden ikke har vist sig at the one and only.

Nemlig lige det jeg selv skrev som svar.

Du fik det bare meget til at lyde som om du forstod kvinder der havde den halve drøm mor og barn, der tænker jeg kvinder 20+.

Tror lige vi har misforstået hinanden.

jeg mener at så lange at æstetikken omkring befrugtning velbevares, så er insiminering af donor børn, til enlige kvinder iorden.altså dvs. kvinde bær+føder barn.

Der kommer et tidspunkt i de fleste kvinder liv, hvor man ønsker at realisere drømmen om mand, hus, børn. For nogle kvinder må man erkende, at drømmen om mand og barn, ikke bliver en realisering i den forventede rækkefølge. og så er det fantastisk at den nye teknologi tillader at der er håb for alle.

Jeg håber og tror ikke, at det at blive insimineret med donoræg er en DRØM for de kvinder, det er en plan B, en nødløsning fordi det biologiskeur tikker og manden fortsat er udeblevet. . .

det der forarger mig med sædoner er udvælgelsen af donoræg, som i min verden er too much, mener ikke man skal vælge barn ud fra UDDANNELSE, samt indkomst, syntes det med at opsætte intiligensrate for et ufødt barn er OVERFLADISK, og oplysninger om bil er sagen uvedkommende, det er meget forkert. I virkeligheden er mandens karriere, bil, samt yndlingsmusik absolut ingen garanti for at barnet bliver inteligent.

så vælger man disse medtoder, syntes, at jeg man bør overveje de klassiske spørgsmål som højde+farve+øjenfarve

Camillakn skriver:

Wups, jeg her aldrig på noget som helst tidspunkt givet udtryk for at jeg hverken kan glæde mig over eller unde single kvinder at få et barn! Aldrig... For det kan jeg sagtens, det er den skønneste følelse..

Det jeg ser som dilemma er at der ingen far er, og det syntes jeg er synd.

Uhhhh, kan godt se det med at hvis man ikke har haft heldet og fundet manden som vil dele det med én og pludselig står du med chancen for at alderen kan gå ind at påvirke din mulighed for naturlig graviditet. Ja så syntes jeg det er i orden at man måske vælger den beslutning at få et donorbarn.

Jeg har selv kæreste og venter barn.

Du kan da også sagtens have fået barn med manden (måske endda drømmemanden) og så ende ud med at være singlemor uden at barnet har kontakt til faren?

Hvorfor er det okay, hvis tiden er ved at rende ud og alderen begynder at være en faktor? Hvad er det, der gør forskellen?

Jeg kan ikke læse, hvornår du i dine udtalelser, under singler at få børn - her har jeg citeret dig i dit oprindelige indlæg:

Min 100% ærlige mening:

Nej, jeg syntes det er fedt at muligheden er der for par. Men syntes det er egoistisk at man som single vælger at få sig et barn på den måde. For det kan umuligt gavne barnet ikke at kende sin far.

Camillakn skriver:

Nemlig lige det jeg selv skrev som svar.

Du fik det bare meget til at lyde som om du forstod kvinder der havde den halve drøm mor og barn, der tænker jeg kvinder 20+.

Tror lige vi har misforstået hinanden.

Camillakn skriver:

Jeg kunne ikke lade værre. Vi har lige set Danmark ifølge bubber om Det at donere sæd, modtage donor sæd og være et donor barn.

Hvad er jeres helt ÆRLIGE mening omkring det?
Skal singler have lov til at få et donorbarn?

 

Min 100% ærlige mening:

Nej, jeg syntes det er fedt at muligheden er der for par. Men syntes det er egoistisk at man som single vælger at få sig et barn på den måde. For det kan umuligt gavne barnet ikke at kende sin far.

Hej ;.)

Al respekt for, at vi alle har hver sin mening! 

Jeg synes det er super godt, at singler har en mulighed for at få et barn, hvis de ikke selv har været så heldig at møde en, som de kunne få et barn med. For hvad skal man gøre, hvis man ikke har mødt en?? Jeg har flere gode veninder i den situation og flere af dem overvejer selv at få et barn, fordi det er DERES eneste mulighed for at få et barn, inden de rammer de 38-40 år. Og det er da super - efter min mening - at de på den måde får deres ønske opfyldt og ikke skal fratages retten for at få børn. At de ikke kender deres far synes jeg ikke er et problem. Der findes alligevel overraskende mange mennesker, som har en far, de ikke kender af den ene eller anden grund. 

Der findes flere blandt mine venner som er tæt på at vælge denne beslutning og der er også flere herinde, som har valgt denne beslutning. Umiddelbart virker det som en stor succes for mig at se... Og jeg glædes over, at fordi man ikke liiiige har været heldig at møde the one and only, at så har man denne mulighed alligevel. 

Det var min holdning :-) 

aya-zia skriver:

op på hesten igen...??? hmmm det er da en meget led måde at sige det på... for det er da ikke ALLE som finder drømmefyren....

skal de så bare ta den første og den bedste de bliver gravide med...? hva nu hvis den mand ik vil ha noget med barnet at gøre?

er det ik mere synd for at barn at ha en far som ik vil kendes ved en hvor barnet bare går og tror den er en fejl i sin fars øjne...

eller slet ik vide hvem faderen er og så bare vide at man er på denne jord af 100% kærlighed???

Altså den har jeg svaret på en gang...

Men vi tager den igen

Som sagt nej man skal ikke tage den første og den bedste.
Man skal få børn med en som ønsker det samme som en selv, et liv sammen med barnet. Og jo det er helt klart synd hvis faderen bare skrider så er han et dumt svin. At man er sat til verden med 100% kærlighed er det bedst man kan blive.