"Pædofile" og "perverse" er helt malplacerede og unødigt grove og sårende ord at bruge, og jeg forstår ikke behovet for at tage så voldsomme ord i anvendelse.
Min første reaktion var, at billederne var lidt grænseoverskridende - på mig virkede det også, som om sønnen var "Mors lille mand", nok især, fordi der ikke var en far på billederne. Jeg tænkte nu slet ikke i seksuelle baner, mere i en eller anden "dreng tager mands rolle"-bane, men:
Hvis jeg så situationen "live", hvor storebror klapper på mors mave, ville det ikke støde mig det fjerneste. Jeg har selv store drenge på 12 og 14, og særligt den ene kunne jeg sagtens have stået sådan med "in natura" - og skam få den, der tænkte grimt om det! Jeg tror, det handler om, at et foto er en anden type visuel oplevelse, hvor man på en eller anden måde får "komprimeret" stemningen og indtrykket - det virker meget stærkere, end det ville gøre i virkeligheden. Man ved, det er opstillet, og netop derfor mangler der, i mine øjne, en person på billedet til at danne den "rigtige" familiehistorie med mor, far og barn/børn.
Det er ikke rationelt at reagere sådan på billederne, tror jeg - og det handler mere om stereotyper og fordomme og associationer (Ødipus, italienske drenge og deres mamma´er osv.), end om det, der EGENTLIG er på billedet.
At nogles associationer så går så vidt som til at tænke i pædofili og perversioner, finder jeg lidt foruroligende - eller bare ikke gennemtænkt.
Anmeld