The honeymoon is definetely over :(

Anonym skriver:

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

Anonym skriver:

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

michella80 skriver:

Ja jeg ved det. Men jeg er selv skilsmissebarn. Mine forældre blev skilt i 2003 og jeg kan ikke invitere dem samtidig fordi min far ikke vil være i stue med min mor. Og der er bare så mange ting der gør at det STADIG føles som et åbent sår. Det skal Carla bare ALDRIG udsættes for. Så må Casper og jeg hade hinanden men holde os i skindet, hvis det skulle komme dertil. Carla skal ikke ligesom jeg sidde og græde over at hendes mor eller far ikke kan dukke op på hendes fødselsdag fordi deres stolthed og behov for at hade den anden fylder mere. Det vil jeg virkelig KÆMPE for ikke sker

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

Huuuha, jeg føler virkelig med Jer.
Håber det vil gå så hurtigt og smertefrit som sådan noget nu kan...
Og husk på at vi er her i både gode - men i allerhøjste grad også i svære tider.

Pas på dig selv, hold hovedet ovenvande og husk at I gør det bedste I kan under de omstændigheder der nu engang desværre er.

Så vil alting bliver lidt lettere, og lidt lettere, og lidt lettere med tiden.

Knus til dig

Anonym skriver:

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

Åh..... Det er jeg ked af at høre, selvom det jo var på vej. Men nogle gange er det jo nok bedre at tage beslutningen og føre den ud i livet når begge alligevel ved den er på vej. Så kan alle komme videre og få ro på efterhånden. Kram til dig

Anonym skriver:

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

Er jeg ked af at høre, der er vist ikke andet for end et ordentlig 

UPDATE 2: SF er faldet til ro, ovenpå nogle massive raserianfald, og vi er blevet enige om at tage den stille og roligt. Han har bedt om at få J med til SE fra i morgen og 3 dage frem, så han kan få tid til at tænke og være sammen med sin søn, og det samme for mig. Jeg har efter en ordentlig tudetur sagt OK - man må give lidt og tage lidt. Til gengæld skal han så droppe at tage ham med en hel uge senere på måneden.

Vi er blevet "gode venner", holder i hånd og knuser når det er svært, og han har forklaret at han var i panik før, og i chok, men nu har han fået lukket dampen ud, så nu kan han tænke fornuftigt og snakke om de praktiske ting i en god tone - jeg er faktisk vildt imponeret over ham.  

Han siger at han vl blive i DK den første tid i egen lejlighed. Han vil have en 7/7 ordning, hvilket jeg stejlede fuldstændigt overfor, en han insisterer. Intet mindre. Til gengæld vil han så, om et års tid, flytte til SE hvor jeg så får J temmelig meget mere, da han jo bliver i DK hos mig, så jeg må bare indstille mig på at sluge kameler BIG time her i starten, og krydse fingre for at min lille dreng kan klare det. Med tiden skal den slevfølgelig også op til forhandling, men det er svært at argumentere for hvorfor JEG skal have ham flere dage end SF hvis han jo alligevel bor i DK. Så kunne det jo ligeså godt være ham der fik de fleste dage. Så den lader vi lige ligge lidt. I dag har vi begge taget fri, og J er hjemme. Vi vil hygge med ham og gå en lang tur og spise is. I morgen tager de så afsted. Shit, jeg hader det... Men svigermor skal jo også have sit bodsoffer, grrrr!

Jeg er OK, bedre end i går og har spist lidt i aftes. Glæder mig til dag som ikke skal være et rent helvede som i går. Vi græd jo HELE dagen, og jeg er aldrig blevet svinet så groft til som i går morges da SF's raseri var på sit højeste. Jeg flygtede ud af huset og mine veninder hældte kaffe på mig nede ved søen i uniparken.

Om eftermiddagen da jeg kom hjem var han slået om, og græd bare en hel masse, men var klar til at diskutere de praktiske ting omkring samvær og jul/fødselsdage. I aftes ville SF gerne være  alene med J, så jeg mødtes med mine 2 dejlige venner gennem 14 år, som kørte mig ud i en dejlig park og havde taget engangsgriller, hvidvin og petangue (kuglespil) med, og forsøgte at hygge om mig så godt de kunne mens jeg sad og faldt i staver og småtudede af og til. Da jeg kom hjem var SF faldet helt ned og vi lå i ske på sofaen og jeg tudede igen helt vildt fordi det havde været sådan en frygtelig dag. 

Men nu gør vi det som jeg jo HELE TIDEN har bedt om! Vi tager den md ro, trækker vejret, snakker sammen om det hele og ser tiden lidt an uden nødvendigvis at sidde lårene af hinanden hele tiden. Bare det at vi kan snakke sammen uden bebrejdelse er jo en kæmpestor ting. Så vi skal snakke om de praktiske ting igen når han kommer tilbage fra SE. 

Kh

Mig

Anonym skriver:

UPDATE 2: SF er faldet til ro, ovenpå nogle massive raserianfald, og vi er blevet enige om at tage den stille og roligt. Han har bedt om at få J med til SE fra i morgen og 3 dage frem, så han kan få tid til at tænke og være sammen med sin søn, og det samme for mig. Jeg har efter en ordentlig tudetur sagt OK - man må give lidt og tage lidt. Til gengæld skal han så droppe at tage ham med en hel uge senere på måneden.

Vi er blevet "gode venner", holder i hånd og knuser når det er svært, og han har forklaret at han var i panik før, og i chok, men nu har han fået lukket dampen ud, så nu kan han tænke fornuftigt og snakke om de praktiske ting i en god tone - jeg er faktisk vildt imponeret over ham.  

Han siger at han vl blive i DK den første tid i egen lejlighed. Han vil have en 7/7 ordning, hvilket jeg stejlede fuldstændigt overfor, en han insisterer. Intet mindre. Til gengæld vil han så, om et års tid, flytte til SE hvor jeg så får J temmelig meget mere, da han jo bliver i DK hos mig, så jeg må bare indstille mig på at sluge kameler BIG time her i starten, og krydse fingre for at min lille dreng kan klare det. Med tiden skal den slevfølgelig også op til forhandling, men det er svært at argumentere for hvorfor JEG skal have ham flere dage end SF hvis han jo alligevel bor i DK. Så kunne det jo ligeså godt være ham der fik de fleste dage. Så den lader vi lige ligge lidt. I dag har vi begge taget fri, og J er hjemme. Vi vil hygge med ham og gå en lang tur og spise is. I morgen tager de så afsted. Shit, jeg hader det... Men svigermor skal jo også have sit bodsoffer, grrrr!

Jeg er OK, bedre end i går og har spist lidt i aftes. Glæder mig til dag som ikke skal være et rent helvede som i går. Vi græd jo HELE dagen, og jeg er aldrig blevet svinet så groft til som i går morges da SF's raseri var på sit højeste. Jeg flygtede ud af huset og mine veninder hældte kaffe på mig nede ved søen i uniparken.

Om eftermiddagen da jeg kom hjem var han slået om, og græd bare en hel masse, men var klar til at diskutere de praktiske ting omkring samvær og jul/fødselsdage. I aftes ville SF gerne være  alene med J, så jeg mødtes med mine 2 dejlige venner gennem 14 år, som kørte mig ud i en dejlig park og havde taget engangsgriller, hvidvin og petangue (kuglespil) med, og forsøgte at hygge om mig så godt de kunne mens jeg sad og faldt i staver og småtudede af og til. Da jeg kom hjem var SF faldet helt ned og vi lå i ske på sofaen og jeg tudede igen helt vildt fordi det havde været sådan en frygtelig dag. 

Men nu gør vi det som jeg jo HELE TIDEN har bedt om! Vi tager den md ro, trækker vejret, snakker sammen om det hele og ser tiden lidt an uden nødvendigvis at sidde lårene af hinanden hele tiden. Bare det at vi kan snakke sammen uden bebrejdelse er jo en kæmpestor ting. Så vi skal snakke om de praktiske ting igen når han kommer tilbage fra SE. 

Kh

Mig

Jeg tager simpelthen hatten af for Jeres måde at tackle det på - Begge to!

Jeg håber det kan lade sig gøre, at I kan fortsætte med at snakke sammen i ordentlig tone, og komme ud af det sammen, gennem alle de mange beslutninger, som skal tages fremover.

Du er en stærk pige!   Og du gør det bedste du kan!!  

UPDATE: Vi har været oppe hele natten og jeg orker ikke at gå i detaljer. Bottom line: Vi skal skilles. Vi er ulykkelige. Vi er allerede i gang med at samarbejde så godt vi nu kan og jeg æder kameler i stor stil. 

Jeg er i chok, og i dag er definitivt den værste dag i mit liv. 

det skal nok gå

Du er en fantastisk mor og han virker som en fantastisk far ... hmm

skal du så stadig med til udlandet og bo hos sviger ??

tror måske det ville være godt for dig (hvis du kan overskue at undvære j så længe) at få helt fri .... lade sf tage ham med til sviger ... og så lade dem passe, pleje og forkæle j

håber det bedste for jeres fremtid ...

og undskylder hvis du føler jeg snager

det er ikke med vilje ...  føler bare virkelig med jer og jeres situation

serinasmor

Anonym skriver:

UPDATE 2: SF er faldet til ro, ovenpå nogle massive raserianfald, og vi er blevet enige om at tage den stille og roligt. Han har bedt om at få J med til SE fra i morgen og 3 dage frem, så han kan få tid til at tænke og være sammen med sin søn, og det samme for mig. Jeg har efter en ordentlig tudetur sagt OK - man må give lidt og tage lidt. Til gengæld skal han så droppe at tage ham med en hel uge senere på måneden.

Vi er blevet "gode venner", holder i hånd og knuser når det er svært, og han har forklaret at han var i panik før, og i chok, men nu har han fået lukket dampen ud, så nu kan han tænke fornuftigt og snakke om de praktiske ting i en god tone - jeg er faktisk vildt imponeret over ham.  

Han siger at han vl blive i DK den første tid i egen lejlighed. Han vil have en 7/7 ordning, hvilket jeg stejlede fuldstændigt overfor, en han insisterer. Intet mindre. Til gengæld vil han så, om et års tid, flytte til SE hvor jeg så får J temmelig meget mere, da han jo bliver i DK hos mig, så jeg må bare indstille mig på at sluge kameler BIG time her i starten, og krydse fingre for at min lille dreng kan klare det. Med tiden skal den slevfølgelig også op til forhandling, men det er svært at argumentere for hvorfor JEG skal have ham flere dage end SF hvis han jo alligevel bor i DK. Så kunne det jo ligeså godt være ham der fik de fleste dage. Så den lader vi lige ligge lidt. I dag har vi begge taget fri, og J er hjemme. Vi vil hygge med ham og gå en lang tur og spise is. I morgen tager de så afsted. Shit, jeg hader det... Men svigermor skal jo også have sit bodsoffer, grrrr!

Jeg er OK, bedre end i går og har spist lidt i aftes. Glæder mig til dag som ikke skal være et rent helvede som i går. Vi græd jo HELE dagen, og jeg er aldrig blevet svinet så groft til som i går morges da SF's raseri var på sit højeste. Jeg flygtede ud af huset og mine veninder hældte kaffe på mig nede ved søen i uniparken.

Om eftermiddagen da jeg kom hjem var han slået om, og græd bare en hel masse, men var klar til at diskutere de praktiske ting omkring samvær og jul/fødselsdage. I aftes ville SF gerne være  alene med J, så jeg mødtes med mine 2 dejlige venner gennem 14 år, som kørte mig ud i en dejlig park og havde taget engangsgriller, hvidvin og petangue (kuglespil) med, og forsøgte at hygge om mig så godt de kunne mens jeg sad og faldt i staver og småtudede af og til. Da jeg kom hjem var SF faldet helt ned og vi lå i ske på sofaen og jeg tudede igen helt vildt fordi det havde været sådan en frygtelig dag. 

Men nu gør vi det som jeg jo HELE TIDEN har bedt om! Vi tager den md ro, trækker vejret, snakker sammen om det hele og ser tiden lidt an uden nødvendigvis at sidde lårene af hinanden hele tiden. Bare det at vi kan snakke sammen uden bebrejdelse er jo en kæmpestor ting. Så vi skal snakke om de praktiske ting igen når han kommer tilbage fra SE. 

Kh

Mig

Går du via statsamtet, så kan din mand ikke få ham så meget. De går ind og kigger på alder og derfra kan man se hvor mange nætter knægten må være væk fra moar.