The honeymoon is definetely over :(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

27. juni 2011

sarahb

Anonym skriver:



Yes, jeg fik et par timer mellem 2 og 6  Skal til køretime i dag så jeg kan komme i gang med 4. () køreprøve. Det er virkelig ikke for smart med mig for tiden. Startede dagen med at sende drengene afsted og så knækkede jeg mig i håndvasken mens jeg børstede tænder  - nerver? I think so! 

Det der lige nu fylder meget er, at der jo kommer til at gå nogle måneder med at skrive specialet færdigt, før vi tager nogen definitiv beslutning. Men om nogle uger skal vi en uge til hans hjemland og bo hos svigermor/-far  Han skal så på arbejde i dagtimerne så jeg og sønikke får dejlige 10 timer alene med mine svigerforældre HVER dag... Det kan nærmest ikke undgås at de lugter lunten, og svigermor vil jo smovse sig i detaljer hvis hun kan komme til det... Og 2 uger efter kommer hun så herned og skal bo i 11 dage!!!! Hun skal babysitte mens vi arbejder på en festival som frivillige, så vi kan komme hjem på skøre tidspunkter og også feste lidt. Lur mig om det ikke også bliver hårdt.. pyha!  Når man ikke ligefrem er "in lååååve", så er Svigermor simpelthen bare ikke et hit man vil høre på repeat, vel? 



Ja så kommer der til at gå et stykke tid før du kan få en afklaring på noget som helst. Men søde kan du gå så længe og have det så skidt...??

Ved du hvad køreprøven kommer når den kommer, det skal nok gå på et eller andet tidspunkt! Du skal ligge fokus på dig selv søde.
PUUUUHA Hvor skal i tilbringe lang tid med Svigermor, det må være MEGA hård og bestemt ikke noget der kan tilføje en masse ekstra kærlighed til situationen.

Det kan være hvis man er optimistisk at i når at genfinde kærligheden på de måneder søde. Hvem ved!?!!?
Men er han villig til at ændre sig radikalt i forbindelse med sit sociale liv?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. juni 2011

Barbamama

Anonym skriver:



Yes, jeg fik et par timer mellem 2 og 6  Skal til køretime i dag så jeg kan komme i gang med 4. () køreprøve. Det er virkelig ikke for smart med mig for tiden. Startede dagen med at sende drengene afsted og så knækkede jeg mig i håndvasken mens jeg børstede tænder  - nerver? I think so! 

Det der lige nu fylder meget er, at der jo kommer til at gå nogle måneder med at skrive specialet færdigt, før vi tager nogen definitiv beslutning. Men om nogle uger skal vi en uge til hans hjemland og bo hos svigermor/-far  Han skal så på arbejde i dagtimerne så jeg og sønikke får dejlige 10 timer alene med mine svigerforældre HVER dag... Det kan nærmest ikke undgås at de lugter lunten, og svigermor vil jo smovse sig i detaljer hvis hun kan komme til det... Og 2 uger efter kommer hun så herned og skal bo i 11 dage!!!! Hun skal babysitte mens vi arbejder på en festival som frivillige, så vi kan komme hjem på skøre tidspunkter og også feste lidt. Lur mig om det ikke også bliver hårdt.. pyha!  Når man ikke ligefrem er "in lååååve", så er Svigermor simpelthen bare ikke et hit man vil høre på repeat, vel? 



Åh gud mand. Kan jeres planer ikke laves om så I ikke skal putte en enormt antrengede maske på i SÅ mange dage??

Anmeld

27. juni 2011

Anonym trådstarter

sarahb skriver:



Ja så kommer der til at gå et stykke tid før du kan få en afklaring på noget som helst. Men søde kan du gå så længe og have det så skidt...??

Ved du hvad køreprøven kommer når den kommer, det skal nok gå på et eller andet tidspunkt! Du skal ligge fokus på dig selv søde.
PUUUUHA Hvor skal i tilbringe lang tid med Svigermor, det må være MEGA hård og bestemt ikke noget der kan tilføje en masse ekstra kærlighed til situationen.

Det kan være hvis man er optimistisk at i når at genfinde kærligheden på de måneder søde. Hvem ved!?!!?
Men er han villig til at ændre sig radikalt i forbindelse med sit sociale liv?



Som det ser ud nu er der bare ikke noget at gøre ved netop den ting. Jeg er bare ude på at skabe de allerbedste betingelser for et godt samarbejde, og så er muligheden for at finde hinanden igen..tja... Jeg tror helt ærligt bare ikke på det. Den følelse jeg har af at være det forkerte sted går ikke bare sådan lige væk. Jeg har prøvet at føle sådan her før, og det er bare mavefornemmelsen der siger at det er begyndelsen til enden. 

 

Anmeld

27. juni 2011

Anonym trådstarter

michella80 skriver:



Åh gud mand. Kan jeres planer ikke laves om så I ikke skal putte en enormt antrengede maske på i SÅ mange dage??



Ja, det er dælme lang tid, men hvis det er det der skal til for at vi med tiden kan gå hver til sit på de bedste mulige grundlag, så giver jeg det gerne den tid det tager. Selvom det bliver hårdt, det ved jeg. 

Som jeg ser det - hvis jeg virkelig skal forlade mit elskede barns elskede far fordi JEG ikke har følelserne for ham, så må jeg selv sluge samtlige kameler der skal til for at sikre min søn de bedste betingelser fremover. 

Anmeld

27. juni 2011

Barbamama

Anonym skriver:



Ja, det er dælme lang tid, men hvis det er det der skal til for at vi med tiden kan gå hver til sit på de bedste mulige grundlag, så giver jeg det gerne den tid det tager. Selvom det bliver hårdt, det ved jeg. 

Som jeg ser det - hvis jeg virkelig skal forlade mit elskede barns elskede far fordi JEG ikke har følelserne for ham, så må jeg selv sluge samtlige kameler der skal til for at sikre min søn de bedste betingelser fremover. 



Det er sgu en stor ting!!!! Jeg har også sagt til Casper at SKULLE vi nogensinde være så uheldige at det ikke går mellem os, så skal det ikke gå ud over Carla

Anmeld

27. juni 2011

sarahb

Anonym skriver:



Som det ser ud nu er der bare ikke noget at gøre ved netop den ting. Jeg er bare ude på at skabe de allerbedste betingelser for et godt samarbejde, og så er muligheden for at finde hinanden igen..tja... Jeg tror helt ærligt bare ikke på det. Den følelse jeg har af at være det forkerte sted går ikke bare sådan lige væk. Jeg har prøvet at føle sådan her før, og det er bare mavefornemmelsen der siger at det er begyndelsen til enden. 

 



nej som du skrev til michella så er det dit valg og så må du også lige bide i det sure æble for at det ikke skal gå ud over jeres samarbejde. Har i tænkt jer at fortælle det til Sviger når hun er hos jer eller.
Ved han godt at det er på sidste vers og når alle disse ting er overstået så er det slut?
Sødeste har lyst til at tage dig under mine vinger lige nu hvis jeg havde nogle og give dig mad, ro og en masse styrke

Anmeld

27. juni 2011

Anonym trådstarter

sarahb skriver:



nej som du skrev til michella så er det dit valg og så må du også lige bide i det sure æble for at det ikke skal gå ud over jeres samarbejde. Har i tænkt jer at fortælle det til Sviger når hun er hos jer eller.
Ved han godt at det er på sidste vers og når alle disse ting er overstået så er det slut?
Sødeste har lyst til at tage dig under mine vinger lige nu hvis jeg havde nogle og give dig mad, ro og en masse styrke



Har lige skrevet et udførligt svar på nogle af spørgsmålene  på FB - er I ikke derinde? 

Anmeld

27. juni 2011

Anonym trådstarter

michella80 skriver:



Det er sgu en stor ting!!!! Jeg har også sagt til Casper at SKULLE vi nogensinde være så uheldige at det ikke går mellem os, så skal det ikke gå ud over Carla



Det har vi bestemt også snakket om - men en ting er hvad man siger i fredstid... 

Anmeld

27. juni 2011

sarahb

Anonym skriver:



Har lige skrevet et udførligt svar på nogle af spørgsmålene  på FB - er I ikke derinde? 



nej det er jeg desværre ikke. Men søde hvis du ikke orker, så skal du ikke svare. det er hvad du har det bedst med...
Tjekker fra min mors profil mht til børnetøjs firmaer osv. Men hun kan nok ikk blive medlem af NS

Anmeld

27. juni 2011

Anonym trådstarter





nej det er jeg desværre ikke. Men søde hvis du ikke orker, så skal du ikke svare. det er hvad du har det bedst med...
Tjekker fra min mors profil mht til børnetøjs firmaer osv. Men hun kan nok ikk blive medlem af NS



Her er svaret:

 

OK, har lige læst lidt på det I skriver om, og det er jo nøjagtig de ting jeg selv har gået og tumlet med sidenganske kort tid efter brylluppet. Mit svar må blive at jeg føler at sammen med vielsesringene fik jeg   udleveret et sæt nye briller med dobbelt styrke. Dvs. at jeg sagtens kan se SF som den fantastiske far og person han er. Men samtidig er jeg pludselig smerteligt opmærksom og bevidst om de ting som jeg virkelig troede jeg kunne leve med. Det er ikke - gentager - IKKE et spørgsmål om at SF er en dårlig mand, en skidt fyr eller på nogen måde ubehagelig. Det er et spørgsmål om at vi alligevel ikke lever op til hinandens billede af den person vi havde håbet vi hver især var. Han sagde f.eks. til mig at han havde "håbet at jeg ville ændre mig når vi fik et barn og blev en familie" - det er 3 dage siden!!! Jeg har aldrig fået nogen form for indtryk af at han ønskede at jeg skulle ændre mig, men der kan man jo se - den har alligevel ligget inde bag ved forelskelsen og luret. Jeg tror ikke engang at han selv har været klar over det før på det sidste. Jeg tror desværre at der er tale om at vores ønske om familie, og ønske om at vi ikke havde satset forkert i vores (trods alt) meget omfattende valg ved at være sammen på tværs af grænser og forskelle har været så stort at vi ikke har kunnet og villet være 100% ærlige overfor os selv når det kom til stykket.

 

Da jeg mødte SF fortalte han mig i store vendinger om de to meget lange forhold han havde haft, med kvinder som han begge gange var sikker på at det skulle være. Da de til sidst valgte at gå (fordi de ville videre ud i livet og søge der es drømme) blev han sønderknust og tvivlede på sig selv og hele hans person. Det han drømte om var familie og livslang kærlighed. Jeg drømte om kærlighed, passion og familie (i den rækkefølge), og jeg vidste at vi ikke kunne vente for mange år med at starte familie da han trods alt var 11 år ældre end mig. Jeg mener ikke at jeg var umoden, men jeg forelskede mig og med forelskelsen kommer drømmene... På 4 år har vi mødt hinanden, jeg er flyttet til hans land, boet der et år, flyttet til DK og stiftet familie - kronen på værket var et ægteskab. Gik det for stærkt? Måske. Var det det rigtige for os i de øjeblikke? Absolut. Ville jeg gøre det samme igen - JA! Desværre føles det nu som om at han har accepteret at der ikke er flere eventyr at hente for os. Nu er det tid at sætte sig dybt i sofaen og smelte sammen til en og samme person for livet. Han nærmer sig de 40 (næste år) og har bare den indstilling at han ikke rigtigt "gider mere halløj". Jeg er 27 og der er masser af "halløj" i vente for mig.

 

 

Jeg tror aldrig at vi kommer til at fortryde at vi fandt hinanden. Det ved jeg faktisk! Se hvilken gave vi fik?! Og jeg er sikker på at der er andre derude som vil gøre os 120% lykkeligere, som ikke vil forsøge at få os til at ændre os,  men vil elske os sådan som vi virkelig er. Jeg er ret sikker på at havde vi ikke fundet hinanden, så havde SF nok aldrig fået børn. Han vil trods alt have det bedste i verden med sig ud af det her. Jeg er stadig ung, og jeg har fået et ordentlig drag over næsen af livet. Der vil gå længe før jeg tør stole på mine følelser igen for nogen - tænk hvis de en dag forsvandt igen? At tvivle på sig selv er noget af det værste man kan gå igennem og jeg ser ikke andet end tvivl i spejlet. Er jeg et godt menneske? Er jeg for evigt stemplet som præmieegoist? Vil jeg skade min søn for livet? Bliver jeg nogensinde mig selv igen? Bliver jeg lykkelig? Osv. - spørgsmålene bliver bare endnu mere corny når jeg fortsætter. Jeg har nu forsøgt at svare. Håber I kan forstå lidt af det jeg siger. Jeg er udmærket klar over hvordan det lyder - at blive gift og 2 mdr senere være på vej væk. Det var bestemt ikke sådan historien var skrevet i mit hoved for 2 mdr siden. Men jeg må følge min mavefornemmelse - også selvom det gør ondt. Og så må jeg bruge resten af mine dage på at kompensere for J. Knuselske ham for to når hans far ikke kan være der, og sørge for de bedste betingelser for de to.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.