Tynens tabertråd

Macrolf skriver:

I'm here for you

Hvor meget vil du gerne smide? Jeg kan jo varmt anbefale madlog, og så syntes jeg klart du skal unde dig selv 1 dag om måneden hvor du går amok i alt det usunde - det holder motivationen oppe at have noget at se frem til

Jeg har faktisk været startet på madlog de første 4-5 uger af mit vægttab, men det var lige som om at jeg mistede gejsten for det fra den ene dag til den anden.
Dog har jeg overvejet at melde mig ind igen nu her. Min vægt har bare stået stille det sidste lange stykke tid og jeg er rasende og træt af det

Lørdag d. 19.03.11
Det hele blev i dag tricket med en kommentar fra min ene niece.
Vi sad og så billeder fra da førstebarnet var 1 år og pludselig faldt den:
Ej, hvor var du bare tynd engang!

Gulp!
Busted!

Jo, jo.. Jeg vidste da godt, at jeg måske havde været lidt sløv mht. at holde min krop ved lige det sidste års tid, men for fa´en....
Nu har det hele bare været så træls det sidste lange stykke tid, så jeg har simpelthen ikke gidet at ofre på noget når det galdt mad.
Min eneste "nydelse" som jeg har haft HELT i fred og helt for mig selv.
Og hvorfor skulle jeg ofre?
Jeg har jo altid bare spist løs, uden at det har haft den store betydning for min krop.

Ej okay, hvis jeg tænker nærmere over det...
Jeg vidste faktisk godt at jeg var begyndt at bule ud, men altså.
Jeg har jo trukket maven ind, og ingen har sagt noget, så har hele tiden tænkt at det da ikke var blevet så slemt.

Hmmm...
Egentlig så vidste jeg jo egentlig også godt, at jeg ikke har haft succes med at komme i mine jeans de sidste 9-10 måneder.
Men hvis jeg nu bare lod være med at sige det til nogen, og så ellers bare så tiden lidt an, så ville den hændelse hvor jeg lå i sengen med tårerne brændende bag øjnene, og med vold og magt (Og et hysterisk brøl af opgivelse!) prøvede at tvinge lynlåsen op til midten, så jeg havde en jordisk chance for at få lukket knappen sammen, bare lige så stille glide i glemmebogen - Og det bedste af det hele; Ingen i hele verden udover mig, behøvede at vide noget.

Måske så jeg tiden an lidt for længe.
Så fedt er det altså bare heller ikke at skulle trække maven ind KONSTANT!
I dagplejen, i børnehaven, i samfundet, foran kæresten.. Argh!

Det er faktisk heller ikke det fedeste, at man ikke har en jordisk chance for at sætte sine leggins korrekt,
Lidt for langt op over navlen, og det ligner at man har en gravidmave + at man risikerer at få en delle ovenover buksekanten.
Lidt for langt nede under navlen, og man får en ganske markeret skillekant mellem mave/lår-regionen + at man risikerer... Ej, man er faktisk sikker på! at man får en omgang bolledejsmave udover buksekanten...

... Tynd engang.... KLASK!

Jeg vidste det jo godt!
... Og derfor gør det bare så MEGA ondt at få at vide!


Fuck!

Hvordan kunne jeg lade det gå så langt?

Søndag d. 200311

Jeg er lige stået op som den allermest nederen person overhovedet!
Sådan føler jeg det i hvert fald.

Kommentaren (Som jeg forresten åbenbart er den eneste der bed mærke i af alle os der sad der) sidder bare i mig endnu, og den har tydeligvis ikke tænkt sig at slippe.

Øv, hvor er jeg bare i skoddårligt humør!
Jeg føler mig ramt og truffet på alle tænkelige måder overhovedet.
Jeg er sur, jeg er træt. Jeg er fornærmet, ked af det, opgivende, rasende indebrændt og ikke mindst tyk!
- Og jeg har kun mig selv at takke.

Jeg har tænkt som en gal siden igår.
Tænkt på hvor meget mad egentlig fylder i min hverdag.
Jeg spiser faktisk nonstop, og selvfølgelig er det ikke de gode ting af slagsen, der ryger ned.
Jeg må gøre noget! Jeg er virkelig kommet ud på et sidespor.

Man er kommet ud på et sidespor, når man ikke kan fungere en halv dag, uden at skulle have den ene eller anden form for slik, sukker eller chokolade.
Man er ude på et sidespor når al væske man indtager på et døgn er brunt og boblende.
Man er kommet ud på et sidespor, når det føles forkert at sidde i sofaen og se fjernsyn uden at skulle spise.
Og man er seriøst ude på et sidespor, når man i vildskab ransager skabene efter noget spiseligt, bare fordi at man keder sig, og ikke ved hvad man ellers skal tage sig til.

Jeg væmmes faktisk....

Jep! Det er stadig søndag.
Nu bare med et helt andet indhold end jeg nogensinde havde troet...

Jeg gjorde det sgu!
Til sidst kunne jeg ikke holde mig selv ud længere.
Jeg ditchede mand og børn og kørte ind til mit gamle styrketræningscenter.

Med det samme jeg trådte ind af døren og lyden af bass og lugten af gummisko og svedne håndklæder ramte mit ansigt, fik jeg lyst til at brøle "I´M HOME!!!"

Jeg tog en times (hygge)træning derinde og selvom mit trænningstøj strammede så deformt som aldrig før, følte jeg allerede at jeg tabte mig de første 2 kg. bare ved at underskrive indmeldingsblanketten.
Uhh! What a rush...

Mandag d. 210311

Med megen indre protest blev vægten fundet frem igen.
Puhh..
Den sved.

Bare 2 kg. mere, så er jeg på min højgravidtitetsvægt - Bare med mere fedt, mindre baby.
Min førgraviditetsvægt 2. gang var på 66.

I dag stod vægten på hele 77,4 kg.
Altså hele 11,4 kg. ekstra

Selvom det lige tog mig en halv times tid at komme over, tog fanden pludselig ved mig.
Jeg fandt en sort sæk i bedste "De unge mødres drøm"-stil og smed ALT indhold af slikskabet ud.
Colaerne blev hældt i vasken og mit hemmelige "kæreste/børnefri-lager" af Frellsens chokolade blev kvast og kylet i sækken (Altså, den sorte af slagsen!     )
NU skal der kæmpes!

Jeg har besluttet mig for at måle mig.
Det rygtes jo desværre at vægten på et tidspunkt står stille, så derfor vil jeg være beredt for at bevare min nyfundne motivation.

Overarm: 33 cm.
Mave: 98,5 cm.
Lår: 68,5 cm.
Kriseunderdelen: 111 cm.
(Under hoften, for mit vedkommende)
Over knæet: 46 cm.

Og nu det mest grænseoverskridende...
Billederne fra min begyndelse i marts:

(Ja, ved godt at spejlet skal pudses   )

Hvor skriver du bare kanon Tynen!! Tak for at du i den grad indvier os i alle dine tanker -du ved de tanker vi egentlig alle sammen har, men ikke siger højt... Glæder mig til fortsættelsen...

hvor er du fantastik trine.. :)

men fuck hvor ville jeg da være lykkelig hvis jeg havde en krop som din..

er næsten på samme vægt som dig.. men min krop ser ud som om en abe har hængt i mit maveskind i 40 år... føj for den.. og dermed ser jeg enorm ud.. suk. lorte mave.. 

Det er fantastisk skrevet, og jeg tror bestemt du får nogen med på vognen...

Jeg er selv igang, og jep vægten står stille, og jeg fik IKKE målt mig fra starten, men selv børnenes pædagoger er begyndt at bemærke jeg taber mig, så jeg har stadig gejsten.

Og så har jeg et mål... d. 24/9 har jeg et væddemål med en veninde... Og jeg mangler idag, 10 kilo.

Det SKAL bare lykkes...

Tynen: jeg ser en forkert vane her og det er ikke alt det du propper i hovedet og ikke alt det du donker dig selv oven i hovedet med - ved du hvad det er, det er at du har glemt dig selv i alt det her.

jeg er et stress forløb igennem i øjeblikket og ved du hvad der har været allersværest for mig, det er at sige JEG  i stedet for MAN... og de i alle henseender..   jeg har faktisk ikke eksisteret..

det sprang mig lige i øjene da jeg læste din tekst

Man er kommet ud på et sidespor, når man ikke kan fungere en halv dag, uden at skulle have den ene eller anden form for slik, sukker eller chokolade.
Man er ude på et sidespor når al væske man indtager på et døgn er brunt og boblende.
Man er kommet ud på et sidespor, når det føles forkert at sidde i sofaen og se fjernsyn uden at skulle spise.
Og man er seriøst ude på et sidespor, når man i vildskab ransager skabene efter noget spiseligt, bare fordi at man keder sig, og ikke ved hvad man ellers skal tage sig til.

prøv at skifte alle man ud med jeg, så blir det hele mere nært og meget mere dig og endnu mere vigtigt.

se her.

JEG er kommet ud på et sidespor, når JEG ikke kan fungere en halv dag, uden at skulle have den ene eller anden form for slik, sukker eller chokolade.
JEG er ude på et sidespor når al væske JEG indtager på et døgn er brunt og boblende.
JEG er kommet ud på et sidespor, når det føles forkert at sidde i sofaen og se fjernsyn uden at skulle spise.
Og JEG er seriøst ude på et sidespor, når JEG i vildskab ransager skabene efter noget spiseligt, bare fordi at JEG keder mig, og ikke ved hvad JEG ellers skal tage sig til.

hvad siger du så... kan du se forskellen på teksten..  sålange VI  bruger MAN, så handler det jo ikke om os, så er det sådan lidt nogen andre, når vi begynder at sige jeg, så kommer det alt for tæt på og kan faktisk godt gøre ret ondt.

Tynen, jeg har tabt 5 kg bare ved at komme af med min stress (helt væk er den ikke endnu), ved at få min søvn og ved at få lidt motion i løbet af ugen. Jeg har ikke ændret ret meget af mine spisevaner, dog har jeg taget et enkelt ordsprog til mig som min coach gav mig.

HVAD DU SPISER EFTER ATTEN, SÆTTER SIG OM NATTEN...

jeg spiser stort set aldrig noget om aftenen/efter aftensmaden mere.. så er det kun et stk frugt eller grøntsager som gulerod.. pssst jeg sover faktisk også meget bedre.

plus et andet råd fra min coach, hvor meget spiser du.. ? på en skala fra 1 til 10 - hvor 1 er sulten og 10 er overmæt. jeg sagde 8..  er det nødvendigt at spise så meget spurgte hun ? nææ tænkte jeg... " hvor ville du være mæt, hvis du tænker dig godt om spurgte hun..  øhm 5 vel sagde jeg så...   ja.. vi behøver ikke overspise..  føl efter og spis kun det har behov for og ikke mere..

Tynen, de her billeder er fra Marts, hvordan går det ?

Jeg er her sammen med dig.. jeg startede på 78 kg, så lidt mere end dig..  er nu nede på 73 og har været længere nede..  ved ik lige, hvad der er sket de sidste 14 dage.. men det er gået lidt i stå..

jeg vil holde øje med denne tråd, jeg elsker dine skriv og hvis jeg har gode råd, vil jeg komme med dem. og ellers ved du jo godt hvor du kan finde mig.

kæmpe knus..