Har dit barn en time out stol eller bliver værelset brugt...

Mira0911 skriver:

Som stedet hvor dit barn skal sidde og blive god igen, når det har lavet noget ikke skulle eller ikke har hørt efter hvad der blev sagt? 

Eller har dit barn en time out stol? 

Vi havde talepædagogen på besøg i dag, da Julie's skal have gang i snakkeriet og det går strygende.. 

Talepædagogen foreslog at vi hen over sommeren skulle begynde med time out stolen, når hun f.eks slet ikke vil høre på hvad jeg siger, når hun trækker stikket ud til fjernsynet... Hvor pædagogen fortæller at jeg skal sætte hende på stolen i max 2 minutter, og hvis hun går fra stolen, startes tiden forfra... Når hun så har sat der i 2 min. kan hun komme ned og sige undskyld og så er den skid væk... 

Både som jeg og pædagogen snakkede om, ingen af os vil nogensinde bruge barnets værelse til sådan noget, barnets værelse er et sted, hvor det kan hygge sig, have det sjovt og hvor det er rart at være... Det skal ikke laves om til et dårligt sted når man har gjort noget forkert... Sådan har min holdning altid været til det.. 

Hvad bruger I hjemme ved Jer? Time out? Eller noget andet f.eks straf? 

Sober tone tak! 

vi bruger time out og i dp har hun altid kørt med; ' nu sidder du lige her og holder pause.'

Vi bruger ikke værelset - det skal være et neutralt og død kedeligt sted... Så han sidder på en lille stol op ad døren...

Mira0911 skriver:

Som stedet hvor dit barn skal sidde og blive god igen, når det har lavet noget ikke skulle eller ikke har hørt efter hvad der blev sagt? 

Eller har dit barn en time out stol? 

Vi havde talepædagogen på besøg i dag, da Julie's skal have gang i snakkeriet og det går strygende.. 

Talepædagogen foreslog at vi hen over sommeren skulle begynde med time out stolen, når hun f.eks slet ikke vil høre på hvad jeg siger, når hun trækker stikket ud til fjernsynet... Hvor pædagogen fortæller at jeg skal sætte hende på stolen i max 2 minutter, og hvis hun går fra stolen, startes tiden forfra... Når hun så har sat der i 2 min. kan hun komme ned og sige undskyld og så er den skid væk... 

Både som jeg og pædagogen snakkede om, ingen af os vil nogensinde bruge barnets værelse til sådan noget, barnets værelse er et sted, hvor det kan hygge sig, have det sjovt og hvor det er rart at være... Det skal ikke laves om til et dårligt sted når man har gjort noget forkert... Sådan har min holdning altid været til det.. 

Hvad bruger I hjemme ved Jer? Time out? Eller noget andet f.eks straf? 

Sober tone tak! 

vores går på værelset og hun går derop og kan til tider bliver hysterisk, men hun ved godt hun skal tænke over hvad hun har gjort oppe på sit værelse også bliver hun god igen

Tin skriver:

Det er en konsekvens for voksne og en straf for barnet, som man udfører når barnet ikke lige arter sig som vi forældre har bestemt.

 

Tiltrods for at jeg har et stk meget vanskeligt barn har jeg aldrig brugt straf til ham og jeg kommer aldrig til det! Tydelige voksne og tydelige grænser, og trygge rammer det er det der skaber totale voksne med tiden.

Ligesom vi kan blive enig om at vold avler vold......så avler straf altså også straf, og de børn der bliver opdraget på denne måde, straffer deres voksne når de bliver ældre, ved ikke at have den nødvendige tillid til at kunne dele vigtige ting i deres liv, eller ved at blive oprørsk som teenager.

Det er bare min teori, og jeg kan jo fint se, at mine egne børn, og så ham der  er en stor mundfuld trives og udvikler sig i positiv retning, og hvis opdragelse kan ske med kærlighed, hvorfor så bruge straf!!????

lisbeth2910 skriver:

Jeg mener ikke at forskellen er at børn der er "uden for rækkevide" reflektere - overhovedet, nærmere tværtimod.

Jeg mener at konsekvens er nødvendigt - f.eks. at blive taget ud af fællesskabet fordi mange børn i den gruppe, ikke selv kan falde ned/slappe af og derfor har brug for at den voksne hjælper dem med at få ro - lidt tid alene - ikke til at reflektere, men til at få styr på sine følelser og ro i kroppen. Jeg ville så heller ikke i sådan en situation vælge og placere et barn på en stol alene i et rum. Jeg ville placere barnet alene - sammen med mig. Håber det giver mening. For jeg læser det nu nok som om vi er enige! Konsekvens over for "normale" børn ja, men ikke i form af straf og placering på en stol. Men hvis du mener at man bliver fjernet fra middagsbordet hvis man sidder og spytter i maden, så er vi også enige der!

tak for uddybelsen.  Og du har ret. Vi er fuldstændig enige.

Kh Mette

lisbeth2910 skriver:

Det med og tælle til 3 - det forstår jeg så heller ikke hvorfor man gør. Hvad sker der når man har talt til 3 og barnet stadig står og griner af en? Tæller man så til 5 - 15 eller 500? I don't get it. Hvis man virkelig vil straffe kan man da lige så godt gøre det fra starten af i stedet for at tælle ned til det. Men igen så synes jeg en kort præcis forklaring der somme tider bare kan være: JEG vil ikke have at du spytter i aftensmaden! når barnet så siger hvorfor ja så er det helt ok at sige fordi jeg siger det. Længere har den ikke nød og være!

Må jeg lige stille et hurtigt spørgsmål?

Vi tænker ikke på os selv som nogen der bruger straf (herunder time out) i opdragelsen af vores søn (godt 2 1/2). Ind i mellem, hvis han fx sparker til ting, kommer han op på skødet lidt, men jeg har aldrig rigtig tænkt på det som en straf.

Til gengæld kan jeg godt finde på at tælle til 3. Er det helt forfærdeligt eller er det fordi det er navnet på en metode jeg ikke kender?

Eks: Min søn kravler op på noget. Jeg siger til ham at han skal kravle ned igen, men han ignorerer mig. Så er det jeg siger at jeg tæller til 3 og så kommer jeg og hjælper ham ned. Så tæller jeg til 3, og hvis han stadig er i gang med det han ikke må, går jeg stille og roligt hen og stopper ham og vender ham væk/prøver at få ham i gang med noget andet. For det meste er han selv stoppet inden jeg når 3. Jeg tror ikke det er fordi han er bange for "konsekvensen", men mere at han lige så godt kan stoppe når han nu ved jeg kommer og stopper ham lige om lidt. Er det helt forkert? Eller det er måske ikke det du mener med "at tælle til 3"?

pokulati skriver:

Må jeg lige stille et hurtigt spørgsmål?

Vi tænker ikke på os selv som nogen der bruger straf (herunder time out) i opdragelsen af vores søn (godt 2 1/2). Ind i mellem, hvis han fx sparker til ting, kommer han op på skødet lidt, men jeg har aldrig rigtig tænkt på det som en straf.

Til gengæld kan jeg godt finde på at tælle til 3. Er det helt forfærdeligt eller er det fordi det er navnet på en metode jeg ikke kender?

Eks: Min søn kravler op på noget. Jeg siger til ham at han skal kravle ned igen, men han ignorerer mig. Så er det jeg siger at jeg tæller til 3 og så kommer jeg og hjælper ham ned. Så tæller jeg til 3, og hvis han stadig er i gang med det han ikke må, går jeg stille og roligt hen og stopper ham og vender ham væk/prøver at få ham i gang med noget andet. For det meste er han selv stoppet inden jeg når 3. Jeg tror ikke det er fordi han er bange for "konsekvensen", men mere at han lige så godt kan stoppe når han nu ved jeg kommer og stopper ham lige om lidt. Er det helt forkert? Eller det er måske ikke det du mener med "at tælle til 3"?

For det 1. vil jeg gerne lige sige at jeg ikke gidder sidde og gøre mig til dommer over hvad der er rigtig og forkert. Men jeg vil gerne fortælle hvordan jeg mener man burde handle. De spørgsmål jeg har stillet i denne debat er blot fordi jeg er helt udeforstående overfor nogen af de metoder der bliver beskrevet.

Det med at tælle til 3 tænker jeg nok som du beskriver. Men jeg forstår ikke hvorfor man gør det. Hvorfor tæller du til 3 istedet for bare at fortælle ham at du ikke vil have det og så fjerne ham fra situationen hvad gør det at du tæller. Jeg ser det mere som en nedtælling til at nu kommer jeg og tager dig, istedet for bare at handle? Helt forkert vil jeg ikke kalde det. Tror da bestemt ikke han bliver dybt dybt traumatiseret af det. Men forstår bare ikke hvorfor man gør det? I min verden er det bedre og sige: Jeg vil ikke have du står på stolen og så blidt fjerne ham og flytte hans fokus. Der skal så lidt til at fjerne fokus hos små børn. Neeeej se der er en edderkop og så er han allerede et nyt sted henne, og har glemt alt om at han hellere vil lege at stolen er et bjerg. Håber du forstår hvad jeg mener:-)

pokulati skriver:

Må jeg lige stille et hurtigt spørgsmål?

Vi tænker ikke på os selv som nogen der bruger straf (herunder time out) i opdragelsen af vores søn (godt 2 1/2). Ind i mellem, hvis han fx sparker til ting, kommer han op på skødet lidt, men jeg har aldrig rigtig tænkt på det som en straf.

Til gengæld kan jeg godt finde på at tælle til 3. Er det helt forfærdeligt eller er det fordi det er navnet på en metode jeg ikke kender?

Eks: Min søn kravler op på noget. Jeg siger til ham at han skal kravle ned igen, men han ignorerer mig. Så er det jeg siger at jeg tæller til 3 og så kommer jeg og hjælper ham ned. Så tæller jeg til 3, og hvis han stadig er i gang med det han ikke må, går jeg stille og roligt hen og stopper ham og vender ham væk/prøver at få ham i gang med noget andet. For det meste er han selv stoppet inden jeg når 3. Jeg tror ikke det er fordi han er bange for "konsekvensen", men mere at han lige så godt kan stoppe når han nu ved jeg kommer og stopper ham lige om lidt. Er det helt forkert? Eller det er måske ikke det du mener med "at tælle til 3"?

Frederic render som regl løs i butikker og derved ender han de mystiske steder... Så vi bruger også 'tælle til 3'

Kan finde på at følge en medarbejder der kører med en gitterpalle på en elhund og han sniger sig ind og hopper op på den...

Noget andet er når han kravler op i kølebokse. 1. Siger; Frederic (fanger hans opmærksomhed) jeg vil gerne have du hopper ned derfra. Frederic; nej mor. Siger igen; jeg vil gerne have du hopper ned nu og gør du ikke det tæller jeg til 3...

ja kunne da lige så godt gå hen og fjerne ham derfra, men det er netop det han ønsker - opmærksomhed for noget han ved ikke er okay.

Han er som regl nede inden jeg har talt til 2... Konsikvensen? ja hvis han ikke hopper ned af sig selv, må jeg hjælpe ham ned derfra... Og han har altså fået 2 ben at gå på og kan han komme op, kan han også komme ned igen..

For det 1. vil jeg gerne lige sige at jeg ikke gidder sidde og gøre mig til dommer over hvad der er rigtig og forkert. Men jeg vil gerne fortælle hvordan jeg mener man burde handle. De spørgsmål jeg har stillet i denne debat er blot fordi jeg er helt udeforstående overfor nogen af de metoder der bliver beskrevet.

Det med at tælle til 3 tænker jeg nok som du beskriver. Men jeg forstår ikke hvorfor man gør det. Hvorfor tæller du til 3 istedet for bare at fortælle ham at du ikke vil have det og så fjerne ham fra situationen hvad gør det at du tæller. Jeg ser det mere som en nedtælling til at nu kommer jeg og tager dig, istedet for bare at handle? Helt forkert vil jeg ikke kalde det. Tror da bestemt ikke han bliver dybt dybt traumatiseret af det. Men forstår bare ikke hvorfor man gør det? I min verden er det bedre og sige: Jeg vil ikke have du står på stolen og så blidt fjerne ham og flytte hans fokus. Der skal så lidt til at fjerne fokus hos små børn. Neeeej se der er en edderkop og så er han allerede et nyt sted henne, og har glemt alt om at han hellere vil lege at stolen er et bjerg. Håber du forstår hvad jeg mener:-)

 

Ved at tælle til 3, så giver man barnet en mulighed for at handle selvstændigt. De tænker jo altså ikke ligeså hurtigt som vi kloge voksne gør.

Når man tæller til 3 (og de fleste forældre erfarer hurtigt at man faktisk kun knap når til 2 før en reaktion fra barnet), så får barnet tid til at reflekterer over det den er ifærd med,, og derved når de at kunne handle selv udfra det. Det giver dem en positiv oplevelse, da de selv går ud af en situation, frem for at de skal ydmyges i fuld offentlighed ved at skulle fjernes af mor, der nu er lidt stram i masken

Samtiddig skal man jo selvfølgelig huske at rose barnet, når det selv løser problemet jo.....

Vi bruger værelset... Og mener ikke min datter er blevet traumatiseret her af, eller at hun ikke vil/tør/gider sit værelse...?

Jeg selv blev da også sendt på værelset da jeg var mindre og ikke opførte mig ordentligt. Så kunne jeg smække med døren på vej der hen Og så kunne jeg herefter hidse mig ned med nogle legesager 

Det samme gør Emma (dog ikke smæk med døren) hun bliver 4 år til aug. og hun ved godt at der er forskel på at lege på værelset og blive sendt derind pga. "ulykker".

Når hun så har hidset sig ned plejer en af os at gå ind og snakke med hende om hvorfor og hvordan - og det giver faktisk en ret god dyb snak

Hun får selvfølgelig også en grund til hvorfor hun ryger på værelset når det sker.

Desuden bruger vi også den med 1-2-3, så har man nemlig ligsom givet en advarsel så hun har tid til at ændre adfærd/hidse sig ned. Og hun ved godt at når man når til 3 så falder der brænde ned - så det er tit nok at begynde med 1...

Altså jeg bruger "timeout" når Liam, skaber sig fuldstændig åndsvagt ogikke vil høre efter, til trods for at har fået tingene af vide flere gange..

Men det faktisk sjældent han kommer i timeout 

Nogen gange sidder han der i 4-5 min eller til han er kølet ned..

Som regel sidder han på en taburet midt i hans værelse!