Min kæreste og jeg forsøgte længe at blive gravide og det lykkedes bare ikke! Hver gang stortudede jeg, men mest af alt fordi jeg mente at dette var min egen skyld, fordi jeg bare ikke kunne stoppe med at ryge! Og gud hvor var jeg flov! Jeg stoppede hele tiden med at ryge, så ofte at folk omkring mig begyndte at latterliggøre det (PB var en lille hemmelighed mellem mig og kæresten)
Jeg fattede ikke mig selv. Jeg var vred og hidsig over min rygning og ønskede at jeg kunne trylle det væk. Jeg læste side op og side ned om alle risici ved at ryge under en graviditet og puh, hvor fik jeg grædt! Men det hjalp ikke en dyt, også selvom jeg prøvede at ssociere cigaretten med "Baby dør".. Oh yeah. Jeg forsøgte med ekstreme metoder for at stoppe.
Hver gang jeg stoppede med at ryge, gik en cigaret fra at lugte dårligt til pludselig at dufte
og det så sku lidt sexet og sejt ud, at stå der med en cigaret og være social med alle de andre, ih hvor de dog hygger sig med deres smøg og venner...
Kan andre rygere genkende dette?
Det kunne min veninde. Men ikke selve billedet, men idylliseringen af det. Jeg tog hendes råd og gik i gang med at læse bogen (Allen Carr)
Jeg nåede at læse bogen færdig inden jeg stod med de famøse to streger på en urintilsølet pind. Jeg kiggede lige i min kalender for at se hvornår jeg røg sidste cigaret og det er enten torsdag eller fredag, sidste uge (alle de andre gange jeg er stoppet, har jeg kendt datoen og klokkeslettet) og det er så fucking rart, ikke at være eks-ryger, men at være ikke-ryger.
Jeg skriver dette, fordi jeg for første gang har fuldt ud forståelse for hvad det vil sige at være ryger og være/gerne vil være gravid! Jeg er en af de som fordømte gravide og sagde helt ærligt, jeg stopper 3 mdr. inden jeg påbegynder PB SENEST!og kunne jeg så det? Hell no...
Jeg siger ikke at alle rygere endte med at skamme sig, som jeg gjorde (er nok alt for optaget af andres mening om mig, til at kunne 'give a fuck') Men min egen nedvurdering af mig selv var rigelig - jeg havde bestemt ikke behov for andre til at ydmyge mig. De ydmygende kommentarer hjalp ikke på andet end at ødelægge mit eget skrantende selvbillede, for jeg er, ligesom ALLE klar over risikoen, så der er faktisk ingen grund til at pointere dette, med håb om at dette skulle virke.