Rejse uden baby?

interessante svar folk kommer med da

Jeg tror ikk jeg ville kunne...
Så hellere vente til barnet er gammelt nok til og forstå det eller til og tage med.

Hvis man har de store behov for at rejse uden barnet, altså set sådan med en uge eller to rejser - tænker jeg man måske sku ha ventet med og få barn..

Bryllupsrejse eller små weekendture er da okay for at pleje forholdet, men er vi oppe i en uge eller to, ville jeg vente til barnet ku komme med.

Jonna1979 skriver:

tror man skal gøre op med sig selv hvad man lyster herinde er der ligeså mange svar som der er mennesker.

igen kommer det an på er barnet 1 år eller 3 år og er det nogle barnet kommer ved fast???

Jeg tror der en grund til at så mange bliver skilt så længe man har små børn nemlig man glemmer hinanden og alt drejer sig om unger....

hvaa man skal og hvor længe må være op til en selv da der kun er en selv der kender sit barn.

tror det er vigtig man har tid uden sine børn

 Præcis!

Man skal passe på at man ikke stirrer sig blindt på hvad folk som Lola Jensen siger, hun kender jo ikke andre folks børn 

Min søn var som sagt på en uges ferie sidste sommer hos sin morfar, imens jeg bare var herhjemme. HAN var på ferie og HAN hyggede sig, ferien var for hans skyld, ikke min 

Maja_4000 skriver:

Det kunne jeg ikke finde på ..

Vi lytter til Lola Jensens råd med 1 år - 1 nat , 2 år - 2 nætter osv (: Og jeg ville ikke gide rejse syd på for så få dage (;

Er fuldstændig enig

Lou87 skriver:

Jeg tror ikk jeg ville kunne...
Så hellere vente til barnet er gammelt nok til og forstå det eller til og tage med.

Hvis man har de store behov for at rejse uden barnet, altså set sådan med en uge eller to rejser - tænker jeg man måske sku ha ventet med og få barn..

Bryllupsrejse eller små weekendture er da okay for at pleje forholdet, men er vi oppe i en uge eller to, ville jeg vente til barnet ku komme med.

hvis barnet er med, går det jo op i barnet alligevel, og IKKE at pleje forholdet.

Vores forhold er konstant under pres med papbørn, psykisk syg ex, exsvigerforældre som kræver at min mand tager sig af sin psykisk syge ex osv osv osv osv.

Vi har BRUG for, at være helt os engang imellem og huske på hvem vi er, og hvorfor vi er sammen. Er ungerne med går det alligevel op i alt det som det går op i derhjemme.
Og spørger man ungerne så tager de ganske sikkert gerne en uge hos bedsteforældrene, hvor de bliver knus-elsket og bundforkælet, end at ende som skilsmissebørn (igen et svigt for de store af dem). De kommer jo med på sommerferie, så der går ikke noget fra dem.

JEG har brug for at være Tazz engang imellem og ikke kun MOR. Det gør mig ikke til en dårlig eller umoden mor; det gør mig til en mor, som lytter til mine egne behov og tager dem seriøst, så jeg ikke koger over i et forsøg på, at leve op til de urealistiske krav folk som Lola Jensen sætter.

Jeg tror ikk jeg ville kunne...
Så hellere vente til barnet er gammelt nok til og forstå det eller til og tage med.

Hvis man har de store behov for at rejse uden barnet, altså set sådan med en uge eller to rejser - tænker jeg man måske sku ha ventet med og få barn..

Bryllupsrejse eller små weekendture er da okay for at pleje forholdet, men er vi oppe i en uge eller to, ville jeg vente til barnet ku komme med.

den synes jeg faktisk var lidt led  ..

Det undrer mig faktisk at der slet ikke er nogen der ville det, jeg er opvokset med nogle forældre der rejste ret meget, og jeg har da aldrig haft ondt af det?? vi var hos min mormor som vi så hverdag .. Og glædede os til mor kom hjem igen med gaver 

Men ja, jeg kunne godt finde på det.. Det skal jeg nu om 3 dage !! her er grunden at jeg åbenbart er FOR meget mor, kæresten føler ikke han får nok opmærksomhed (selvom jeg prøver) han savner os to alene, og når jeg graver langt ned i mig selv kan jeg også godt mærke at det er da lige det vi har brug for, en uge ALENE uden ansvar og kun hinanden at tænke på  Umiddelbart vil jeg ikke så gerne på den ferie da jeg VED at JEG kommer til at tude og synes det er PISSE hårdt, men altså nu bor vi også på lorte Fæøerne og jeg ku godt trænge til noget  !!!!!!!!!!  Det er min mor der skal have hende, og det stoler jeg 100 % på, hun kender hende næsten ligeså godt som mig hehe Og hun ser hende også næsten hver dag Jeg tror faktisk også det vil være sundt for mig at savne hende !! 

En sidste ting - Jeg FATTER ikke at folk kan have alle mulige fordomme, bare fordi man ikke selv kunne finde på det. Selvfølgelig elsker jeg min datter mere end noget andet, selvfølgelig kommer jeg til at savne hende meega meget. Men jeg er da hverken ond eller prøver at gøre noget der er dårligt for hende.. 

selvom Lola Jensen ikke mener det samme 

tazz skriver:

hvis barnet er med, går det jo op i barnet alligevel, og IKKE at pleje forholdet.

Vores forhold er konstant under pres med papbørn, psykisk syg ex, exsvigerforældre som kræver at min mand tager sig af sin psykisk syge ex osv osv osv osv.

Vi har BRUG for, at være helt os engang imellem og huske på hvem vi er, og hvorfor vi er sammen. Er ungerne med går det alligevel op i alt det som det går op i derhjemme.
Og spørger man ungerne så tager de ganske sikkert gerne en uge hos bedsteforældrene, hvor de bliver knus-elsket og bundforkælet, end at ende som skilsmissebørn (igen et svigt for de store af dem). De kommer jo med på sommerferie, så der går ikke noget fra dem.

JEG har brug for at være Tazz engang imellem og ikke kun MOR. Det gør mig ikke til en dårlig eller umoden mor; det gør mig til en mor, som lytter til mine egne behov og tager dem seriøst, så jeg ikke koger over i et forsøg på, at leve op til de urealistiske krav folk som Lola Jensen sætter.

Nu skrev jeg jo også bare min holdning at JEG ikke TROR jeg kunne

Det var jo ikke og sige at DU ikke kunne gøre det og at DU sku være en dårlig mor pga det - husk det

Skriver jo ikke min mening for at jokke nogen over tæerne..
Og det du skriver er jo nok ikk engang halvdelen af jeres problemer, så ja i har da sikkert mere brug for tiden sammen.
Men altså (uden igen og jokke dig / nogen over tæerne ) så ligger man vel lidt som man har redt ?? LAD VÆR OG TAGE DET NEGATIVT!
Din mand ved vel han har en psykisk syg eks, og du ved/vidste det vel også som du kom ind i forholdet... og det kræver jo nok bare det mere arbejde ved siden af de andre prob. i har jer.
Fint at i så har behov for at komme væk måske en hel uge, det har jeg bare ikke Der mener jeg at en weekend ville være rigeligt "barnefri" for mig.. hvorimod at "ferier" på en uge eller to godt kunne være ferie SAMMEN med mit barn
Men nu har jeg heller ikk nogen "tunge" ting og slæbe rundt med a la det du skriver.

SÅ tror ikk vi to kan blive enige, da vi lever i to forskellige verdener

tazz skriver:

hvis barnet er med, går det jo op i barnet alligevel, og IKKE at pleje forholdet.

Vores forhold er konstant under pres med papbørn, psykisk syg ex, exsvigerforældre som kræver at min mand tager sig af sin psykisk syge ex osv osv osv osv.

Vi har BRUG for, at være helt os engang imellem og huske på hvem vi er, og hvorfor vi er sammen. Er ungerne med går det alligevel op i alt det som det går op i derhjemme.
Og spørger man ungerne så tager de ganske sikkert gerne en uge hos bedsteforældrene, hvor de bliver knus-elsket og bundforkælet, end at ende som skilsmissebørn (igen et svigt for de store af dem). De kommer jo med på sommerferie, så der går ikke noget fra dem.

JEG har brug for at være Tazz engang imellem og ikke kun MOR. Det gør mig ikke til en dårlig eller umoden mor; det gør mig til en mor, som lytter til mine egne behov og tager dem seriøst, så jeg ikke koger over i et forsøg på, at leve op til de urealistiske krav folk som Lola Jensen sætter.

 .. 

Jeg er SÅ meget enig med dig! 

og har også lige skrevet et eller andet om lola hehe ..

En weekend kunne jeg også godt finde på, hvis Isabella er i trygge rammer, men tror ikke jeg ville kunne undvære hende en uge...

Men jeg kigger langt fra ondt på folk der kunne finde på det... Hvis det fungere for dem, så helt fint

Syntes tilgengæld det er total langt ude det der med 1 år=1 nat, osv..... Det lyder for mig som om man skal gøre barnet total mor/far syg..... Skulle man så først kunne tage en uge væk fra barnet når barnet er 7 år?? Og hele det først år må man ikke være væk fra barnet én eneste nat??

Lou87 skriver:

Nu skrev jeg jo også bare min holdning at JEG ikke TROR jeg kunne

Det var jo ikke og sige at DU ikke kunne gøre det og at DU sku være en dårlig mor pga det - husk det

Skriver jo ikke min mening for at jokke nogen over tæerne..
Og det du skriver er jo nok ikk engang halvdelen af jeres problemer, så ja i har da sikkert mere brug for tiden sammen.
Men altså (uden igen og jokke dig / nogen over tæerne ) så ligger man vel lidt som man har redt ?? LAD VÆR OG TAGE DET NEGATIVT!
Din mand ved vel han har en psykisk syg eks, og du ved/vidste det vel også som du kom ind i forholdet... og det kræver jo nok bare det mere arbejde ved siden af de andre prob. i har jer.
Fint at i så har behov for at komme væk måske en hel uge, det har jeg bare ikke Der mener jeg at en weekend ville være rigeligt "barnefri" for mig.. hvorimod at "ferier" på en uge eller to godt kunne være ferie SAMMEN med mit barn
Men nu har jeg heller ikk nogen "tunge" ting og slæbe rundt med a la det du skriver.

SÅ tror ikk vi to kan blive enige, da vi lever i to forskellige verdener

Arhj, nu skriver du sådan set, at så burde man have ventet med at få børn. Så det er ikke kun hvad du kunne eller ikke kunne.

Og nej, men ligger ikke som man har redt! Hun blev først syg efter vi var blevet gift. Så det var ikke med i planerne, at børnene skulle rykkes fra alt de kender og bo her. Det var ikke med i planerne, at hun skulle ryge ind og ud af den lukkede afdeling og være ved at od'e flere gange. Det var ikke med i planerne at ungern skulle i intensiv psykologisk behandling i 1½ år.
Hun have ingen af de problemer før for et par år siden.