Anonym skriver:
Jeg synes jeg står lidt et træls sted lige i tiden. Så håber der er nogen her inde som kan komme med nogle gode råd eller støttende ord. Undskylder på forhånd hvis det er forvirrende og langt.
Er gravid og venter til september er så lykkelig for det men har også været svært. Jeg har boet ved min far og sted mor i noget tid, de har i alt den tid jeg har boet der kørt ned på mig at jeg nok ikke klare det at mit barn kunne dø og kørte enlig kun på de negative ting. Det havde stille kørt mig ned uden jeg selv havde tænkt over det. Så meget at jeg faktisk blev indlagt med voldsomme smerter i maven. Finder ud af det ved at snakke med en jordemor, og beslutter at det enlig er okay også kunne jeg tage en snak med dem, men jeg skulle samme tid tage det med ro for var åbenbart også skyld i det. Bliver udskrevet og bliver jagtet ud af sygehuset af min stedmor og farmor(kunne slet ikke følge med, løb næsten bag dem, for de havde travlt)
Nå men tog snakken med dem men intet forstod de, skulle bare køres længere ned. Det var hvert fald ikke dem som havde hentydet til det at det var mit eget problem og det kørte jo heller ikke godt med kæresten, og han var hvert fald også ved at være træt af mig osv. Så alt var mit problem. Jeg var ikke taknemmelig nok, og de havde gjort så meget for mig. Problemet er de ikke kunne se hvad jeg har gjort tilbage selvom de burde havde været der for mig. Min mor døde af kræft, i alt den tid hun har været syg skulle jeg høre på min stedmor græde over hendes gamle far som stadig lever i dag, mens jeg fik af vide af min far at jeg kunne godt gøre det lettere for hende. Det og nu er de to tidspunkter i mit liv hvor jeg virkelig har haft brug for deres støtte, at jeg havde familie som ville hjælpe mig igennem, men hvor de har valgt jeg ikke er vigtig nok, for blev smidt ud begge gange.
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Skal jo planlægge barnedåb og håber ikke for længe til bryllup, da vi er forlovet 
Men hvad med min far? Hvad med den side af familien? Jeg ved ikke om jeg skal tro de bliver gode igen. For de blev det aldrig sidste gang og er 2 år siden. Har i alt den tid snakket med dem en gang om måneden højest og det var altid noget med om jeg ville være med i familie gaver. Er jeg forkert på den og burde acceptere som de er? Eller skal jeg lade dem komme til mig også indtil da så er de bare ude af mit liv?
tak på forhånd 
Jeg har lige "mistet" min mor til min baby. Altså hun ikke vil have noget med mig at gøre. Så hvis du har lyst til at snakke, kan jeg godt følge med på det der med "forældre-brraa"..
