uden sine forældre? :(

Jeg ville ikke smutte videre uden sådan en 

Det er jo fantastisk at I har fået  et sted at bo, så I kan starte en ny familie sammen. Jeg ville lade dem komme til mig. Og hvis de ikke kan finde ud af det, ville det måske nærmere være en lettelse end at du hele tiden skulle gå rundt med en dårlig mavefornemmelse over om du gør tingene godt nok. Du har om få måneder noget meget vigtigere at tænke på. 

Da jeg læste det, kunne jeg heller ikke lade være med at tænke at du ikke er så gammel? Er det store eller små søskende du har? Og er de slet ikke interesseret? Søskende kan være mere forstående end forældre :-)

Hej søde

Din historie lyder meget som min egen.

Jeg har gennem flere år forsøgt, at leve op til min far, for at opnår hans respekt, men uden held.  for 3 år siden valgte han så at cutte forbindelsen, fordi jeg havde fanget min stedmor i en løgn. De var ellers mit netværk, som hentede min datter, mens jeg selv var på arbejde.

Jeg røg ud i en langvarig depression, som heldigvis har sluppet sit tag.

Jeg har gjort op med mig selv, hvad jeg vil, og jeg vil ikke være den der er usikker og bange for at træde min far overtærene.

Og når jeg tænker tilbage, så har jeg jo aldrig været god nok.

Han har ikke set sit barnebarn i 3 år, og jeg ønsker ikke længere, at have noget med ham, at gøre for jeg har et bedre liv uden ham og hans familie.  Jeg tænker at han går glip af så meget, ved at følge sine børnebørn fra, ting som han aldrig vil kunne få igen. Og han kommer slet ikke til, at se bebse når hun bliver født, eller have indflydelse på noget som helst.

Hvis jeg var dig, ville jeg se, at komme væk fra det giftige hjem, for der er ingen grund til, at du skulle ryge ud i en fødselsdrepression, og hvis de ikke ønsker at støtte dig og bare kritisere dig, bliver det kun være i fremtiden.

nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men tænk på, hvordan du ønsker din skal lille famillie skal være. Og din lille bebs har brug for en stærk mor, og ikke en der er usikker på sig selv.

Få din forlovet til, at bakke op omkring dig, og dine beslutninger, og brug dine venner, som er der for dig og støtter dig, de er mere værd end en famillie der ikke kan andet end kritisere og lave ondsindet sladder,, og du kan ikke lave om på dem, men du har et valg. Læg dem på is, og lad være med, at indrage dem i fremtiden.

Du skal finde ud af om du vil have dem med til bryllup og barnedåb. Jeg har valgt ikke at invitere min fars famillie, for jeg ønsker ikke, at invitere nogle der kun vil komme og skabe dårlig stemning, til en vigtig dag i mit liv.

Stol på dig selv, og tænk over, hvad du vil tilbyde dit barn også i fremtiden.

 

mvh. inpe uge 35+0

 

 

Sakris skriver:

Jeg ville ikke smutte videre uden sådan en 

Det er jo fantastisk at I har fået  et sted at bo, så I kan starte en ny familie sammen. Jeg ville lade dem komme til mig. Og hvis de ikke kan finde ud af det, ville det måske nærmere være en lettelse end at du hele tiden skulle gå rundt med en dårlig mavefornemmelse over om du gør tingene godt nok. Du har om få måneder noget meget vigtigere at tænke på. 

Da jeg læste det, kunne jeg heller ikke lade være med at tænke at du ikke er så gammel? Er det store eller små søskende du har? Og er de slet ikke interesseret? Søskende kan være mere forstående end forældre :-)

nej er ikke særlig gammel, men har måtte blive voksen i en tidlig alder. jeg har 2 små søskende som faktisk kommer på ferie i 3 uger, da min stedfar skal arbejde uden for dk og kan ikke tage dem med da det er lidt risikabelt. de er rigtige glade for det og gæder sig helt vildt. har to ældre søskende begge gift den ene med 3 børn problemet er bare at vi ligger spredt i dk. så ser dem ikke særlig tit, men for mig er mine små søskende mine børn. at få afvide jeg ikke er voksen og er som barn tænker jeg ja er stadig ung men har da også skulle lege mor siden jeg var 8. så at få afvide man ikke klare det og nu skal jeg passe på mit barn ikke bliver taget. det som om de forventer det, men de glemte at det var mig der smed mine søskende i børnehave og dagpleje tog dem i skole da de blev ældre, lavede mad tog opvask.

det har så gjort at i den tid jeg har haft inden jeg blev gravid ville jeg bare gerne leve uden at skulle tage ansvar for alle andre. har aldrig taget stoffer eller været langt ude, har stadig haft styr på tingene. smed det liv med det samme jeg blev gravid. for børn er mit største ønske i livet ville gøre alt for de ikke skulle igennem det samme som mig.

undskyld den lange forklaring men er bare ved at være træt af folk tror at man ikke kan bare fordi man er ung. 

inpe skriver:

Hej søde

Din historie lyder meget som min egen.

Jeg har gennem flere år forsøgt, at leve op til min far, for at opnår hans respekt, men uden held.  for 3 år siden valgte han så at cutte forbindelsen, fordi jeg havde fanget min stedmor i en løgn. De var ellers mit netværk, som hentede min datter, mens jeg selv var på arbejde.

Jeg røg ud i en langvarig depression, som heldigvis har sluppet sit tag.

Jeg har gjort op med mig selv, hvad jeg vil, og jeg vil ikke være den der er usikker og bange for at træde min far overtærene.

Og når jeg tænker tilbage, så har jeg jo aldrig været god nok.

Han har ikke set sit barnebarn i 3 år, og jeg ønsker ikke længere, at have noget med ham, at gøre for jeg har et bedre liv uden ham og hans familie.  Jeg tænker at han går glip af så meget, ved at følge sine børnebørn fra, ting som han aldrig vil kunne få igen. Og han kommer slet ikke til, at se bebse når hun bliver født, eller have indflydelse på noget som helst.

Hvis jeg var dig, ville jeg se, at komme væk fra det giftige hjem, for der er ingen grund til, at du skulle ryge ud i en fødselsdrepression, og hvis de ikke ønsker at støtte dig og bare kritisere dig, bliver det kun være i fremtiden.

nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men tænk på, hvordan du ønsker din skal lille famillie skal være. Og din lille bebs har brug for en stærk mor, og ikke en der er usikker på sig selv.

Få din forlovet til, at bakke op omkring dig, og dine beslutninger, og brug dine venner, som er der for dig og støtter dig, de er mere værd end en famillie der ikke kan andet end kritisere og lave ondsindet sladder,, og du kan ikke lave om på dem, men du har et valg. Læg dem på is, og lad være med, at indrage dem i fremtiden.

Du skal finde ud af om du vil have dem med til bryllup og barnedåb. Jeg har valgt ikke at invitere min fars famillie, for jeg ønsker ikke, at invitere nogle der kun vil komme og skabe dårlig stemning, til en vigtig dag i mit liv.

Stol på dig selv, og tænk over, hvad du vil tilbyde dit barn også i fremtiden.

 

mvh. inpe uge 35+0

 

 

det er virkelig dejligt at høre jeg ikke er ene om det. er virkelig også glad for at have min forlovede og mine veninder. de har virkelig været her den sidste tid.

jeg har virkelig været langt nede og var jo derfor jeg blev indlagt. men at indse at det var dem som havde kørt mig ned gjort alt bare foravandt fra mine skuldre. det havde længe gået ud over min forlovede, og har enlig også været grunden til de troede han havde det sådan med mig. for lige efter vi har fundet ud af det har det bare været vidunderligt mellem os. tror seriøst uendeligt kærlighed. 

jeg tror jo godt at jeg kan jeg ved jeg nok skal blive en god mor, kan da hvertfald godt blive bedre end dem. men alligevel føler jeg det er forkert at lukke dem ude. det er jo min far, men som du siger det er bedre at sige fra end jeg bliver kørt mere ned.

kom enlig kun til at tænke over det sådan her for kan jo ikke lade vær med at ville arrangere bryllup men hvad med pigens far han er jo altid den som skal føre hende op ad gulvet. og uden er det jo enlig ikke det samme. og på den måde tænkte jeg er det nu det rigtige valg. men kan mærke bare at snakke om det så bliver jeg bare mere skuffet over den måde de er på. at gå fra at ville være med inde til fødslen til slet ikke at være en del af mit eller deres børnebørns liv. men ja deres valg kører frem og tilbage hele tiden, nu må jeg bare holde fast i min beslutning. 

eget rodet men mange tak for dit svar. dejligt at vide jeg ikke er ene om det her. 

Anonym skriver:

nej er ikke særlig gammel, men har måtte blive voksen i en tidlig alder. jeg har 2 små søskende som faktisk kommer på ferie i 3 uger, da min stedfar skal arbejde uden for dk og kan ikke tage dem med da det er lidt risikabelt. de er rigtige glade for det og gæder sig helt vildt. har to ældre søskende begge gift den ene med 3 børn problemet er bare at vi ligger spredt i dk. så ser dem ikke særlig tit, men for mig er mine små søskende mine børn. at få afvide jeg ikke er voksen og er som barn tænker jeg ja er stadig ung men har da også skulle lege mor siden jeg var 8. så at få afvide man ikke klare det og nu skal jeg passe på mit barn ikke bliver taget. det som om de forventer det, men de glemte at det var mig der smed mine søskende i børnehave og dagpleje tog dem i skole da de blev ældre, lavede mad tog opvask.

det har så gjort at i den tid jeg har haft inden jeg blev gravid ville jeg bare gerne leve uden at skulle tage ansvar for alle andre. har aldrig taget stoffer eller været langt ude, har stadig haft styr på tingene. smed det liv med det samme jeg blev gravid. for børn er mit største ønske i livet ville gøre alt for de ikke skulle igennem det samme som mig.

undskyld den lange forklaring men er bare ved at være træt af folk tror at man ikke kan bare fordi man er ung. 

Jeg tror skam ikke at du nogensinde ville blive en dårligere mor fordi du er ung! Er selv vokset op med en mor der kun var 19, og jeg har haft den bedste opvækst 

Mente mere at du var ung i forhold til problemstillingen. Idag ville problemstillingen for mig være enkel. Men da jeg stod med noget lign. for 7 år siden vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det, og synes det var strengt at mine forældre ikke bare kunne være de voksne jeg havde brug for. Jeg valgte at kotte kontakten med min far. Og han oprettede igen kontakten efter et par år. Det er blevet langt bedre efter min datter er kommet til! 

Hvad siger dine søskende til det hele?

(iøvrigt var der intet i mit forrige indlæg der skulle opfattes negativt, er da ked af hvis jeg har fået det formuleret sådan!) 

Anonym skriver:

jeg står og skal flytte i rækkehus. er forlovet med faren til barnet. nok er jeg ung men overraskende nok har jeg mere styr på min økonomi end min far. er aldrig gået i minus. grunden til jeg skulle flytte var på grund af det skimmel plus det ikke var pengene værd der ude for han fuskede en masse. mistede 30000 på det men vi klarer os stadig. nok har vi ikke været kærester længe men vi har kendt hinanden længere tid end det.

jeg synes ikke at man som forældre kan stå og sige at man ikke får en uddannelse og ikke kan klare det som forældre. for mig kan jeg kun se at de har sagt de selv er sådan. han har uddannelse men er aldrig brugt. han står stadig i gæld fra han var ung også har jeg ikke styr på min økonomi selvom jeg kunne vise dem exel ark hvor alt var på plads.

jeg synes bare ikke at man som forældre kan behandle sine børn på den måde. ens børn skal ikke lege forældre for en. man burde elske sine børn for alt. og kan seriøst ikke se hvad jeg har gjort forkert i deres øjne. at være ung burde ikke være grunden. 

Du har fat i rigtig mange gode ting - og nej at være ung betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man ikke kan tage vare på en tilværelse med barn osv.

Du skal gøre lige præcis, hvad du føler for - ingen kan tage beslutningen for dig. Jeg kan godt forstå, at det er svært at cutte forbindelsen til din far, og det gør det jo heller ikke nemmere, når du har mistet din mor Lige meget hvad, vil han altid være din far, og det sidder bare i én - jeg har selv en far, som jeg har lagt afstand til og det tog mig 4 år at komme over det! Jeg kan stadig fælde en tåre over at tingene er som de er, og at han ikke rigtig får noget med sit kommende barnebarn at gøre (jeg ser ham ca. en gang om året), men det er et valg han selv har været med til at træffe, idet han ingen interesse viser for mit liv og dermed heller ikke mine børn.

Hvor svært det end er, så må du simpelthen lukke alt det LORT ude som de fyrer af til dig! Hvad f***** bilder de sig ind!? Bliver sgu så sur over at folk ikke har andet at tage sig til end være efter andre - pas dog jer selv, hvis I ikke kan sige noget positivt! ARGH!!!
Du er meget mere værd end det! Husk det altid!

Glæder mig meget på jeres vegne over, at I har fået et rækkehus, så du kan lægge afstand til det negative hjem. Hvordan du så videre vælger er helt op til dig - vælg med hjertet, intet valg er forkert så
Men som en anden også skrev, så sørg for at have din mands opbakning - det er simpelthen guld værd, når man træffer svære beslutninger

Sender al mulig held og lykke til dig, din forlovede og jeres lille bebs

inpe skriver:

Hej søde

Din historie lyder meget som min egen.

Jeg har gennem flere år forsøgt, at leve op til min far, for at opnår hans respekt, men uden held.  for 3 år siden valgte han så at cutte forbindelsen, fordi jeg havde fanget min stedmor i en løgn. De var ellers mit netværk, som hentede min datter, mens jeg selv var på arbejde.

Jeg røg ud i en langvarig depression, som heldigvis har sluppet sit tag.

Jeg har gjort op med mig selv, hvad jeg vil, og jeg vil ikke være den der er usikker og bange for at træde min far overtærene.

Og når jeg tænker tilbage, så har jeg jo aldrig været god nok.

Han har ikke set sit barnebarn i 3 år, og jeg ønsker ikke længere, at have noget med ham, at gøre for jeg har et bedre liv uden ham og hans familie.  Jeg tænker at han går glip af så meget, ved at følge sine børnebørn fra, ting som han aldrig vil kunne få igen. Og han kommer slet ikke til, at se bebse når hun bliver født, eller have indflydelse på noget som helst.

Hvis jeg var dig, ville jeg se, at komme væk fra det giftige hjem, for der er ingen grund til, at du skulle ryge ud i en fødselsdrepression, og hvis de ikke ønsker at støtte dig og bare kritisere dig, bliver det kun være i fremtiden.

nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men tænk på, hvordan du ønsker din skal lille famillie skal være. Og din lille bebs har brug for en stærk mor, og ikke en der er usikker på sig selv.

Få din forlovet til, at bakke op omkring dig, og dine beslutninger, og brug dine venner, som er der for dig og støtter dig, de er mere værd end en famillie der ikke kan andet end kritisere og lave ondsindet sladder,, og du kan ikke lave om på dem, men du har et valg. Læg dem på is, og lad være med, at indrage dem i fremtiden.

Du skal finde ud af om du vil have dem med til bryllup og barnedåb. Jeg har valgt ikke at invitere min fars famillie, for jeg ønsker ikke, at invitere nogle der kun vil komme og skabe dårlig stemning, til en vigtig dag i mit liv.

Stol på dig selv, og tænk over, hvad du vil tilbyde dit barn også i fremtiden.

 

mvh. inpe uge 35+0

 

 

Jeg vil bare lige tilføje til et andet svar du har skrevet, at det ikke nødvendigvis er faren, der følger kvinden op ad gulvet - her bliver det min lillebror, der skal gøre det, for han kender mig bedre end nogen anden, så den ære skal han have

Har en veninde, der har det bedste forhold til sin far, men hun vælger også hendes lillebror til at følge hende op ad gulvet

Så det kunne være lidt ekstra til overvejelserne

Sakris skriver:

Jeg tror skam ikke at du nogensinde ville blive en dårligere mor fordi du er ung! Er selv vokset op med en mor der kun var 19, og jeg har haft den bedste opvækst 

Mente mere at du var ung i forhold til problemstillingen. Idag ville problemstillingen for mig være enkel. Men da jeg stod med noget lign. for 7 år siden vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det, og synes det var strengt at mine forældre ikke bare kunne være de voksne jeg havde brug for. Jeg valgte at kotte kontakten med min far. Og han oprettede igen kontakten efter et par år. Det er blevet langt bedre efter min datter er kommet til! 

Hvad siger dine søskende til det hele?

(iøvrigt var der intet i mit forrige indlæg der skulle opfattes negativt, er da ked af hvis jeg har fået det formuleret sådan!) 

nej tror bare stadig jeg var oprevet over det rockertand skrev. i mine øre lød det for mig at man som forældre er okay hvis man er sådan. ville blive så skuffet over mig selv hvis jeg var sådan overfor mine børn. har set så meget om det. er i samarbejde med kommunen ude og holde foredrag omkring alle mulige problemstillinger børn og unge bliver udsat for og har selv været en af dem. set så mange forældre som smider deres børn ud i en alder af 15. alt det misbrug og alt det. for mig må man tage ansvar når man har børn og når de bliver ældre tage mere og mere ansvar for sig selv men lige meget hvad har de jo brug for sine forældre deres opbakning og kærlighed. tror bare jeg var overrasket over det svar hun gav, du må undskylde hvis min overraskelse har gået ud over dig, var ikke meningen

(det lige gået op for mig jeg bruger helt vildt lang tid til at skrive en masse)

mine søskende er overrasket over hvordan de kan være men de er her for at støtte så kunne bare skrive til dem eller ringe. så er dejligt at vide jeg har dem.  

NadiaSK skriver:

Du har fat i rigtig mange gode ting - og nej at være ung betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man ikke kan tage vare på en tilværelse med barn osv.

Du skal gøre lige præcis, hvad du føler for - ingen kan tage beslutningen for dig. Jeg kan godt forstå, at det er svært at cutte forbindelsen til din far, og det gør det jo heller ikke nemmere, når du har mistet din mor Lige meget hvad, vil han altid være din far, og det sidder bare i én - jeg har selv en far, som jeg har lagt afstand til og det tog mig 4 år at komme over det! Jeg kan stadig fælde en tåre over at tingene er som de er, og at han ikke rigtig får noget med sit kommende barnebarn at gøre (jeg ser ham ca. en gang om året), men det er et valg han selv har været med til at træffe, idet han ingen interesse viser for mit liv og dermed heller ikke mine børn.

Hvor svært det end er, så må du simpelthen lukke alt det LORT ude som de fyrer af til dig! Hvad f***** bilder de sig ind!? Bliver sgu så sur over at folk ikke har andet at tage sig til end være efter andre - pas dog jer selv, hvis I ikke kan sige noget positivt! ARGH!!!
Du er meget mere værd end det! Husk det altid!

Glæder mig meget på jeres vegne over, at I har fået et rækkehus, så du kan lægge afstand til det negative hjem. Hvordan du så videre vælger er helt op til dig - vælg med hjertet, intet valg er forkert så
Men som en anden også skrev, så sørg for at have din mands opbakning - det er simpelthen guld værd, når man træffer svære beslutninger

Sender al mulig held og lykke til dig, din forlovede og jeres lille bebs

har nemlig brug for han kunne være der for min mors død er faktisk ikke så langt væk igen. hun kommer aldrig til at opleve mine børn, mit bryllup eller noget. og er enda ikke den yngste. har en bror på 11. og det værste var hun døede lige inden min søster konfirmation.

heldigvis bakker min forlovede mig meget op. deler alt med ham. han gør så meget for at jeg kan komme godt igennem det her som muligt. og er vidunderligt. og er glad for han troede på mig selv da jeg ikke selv gjorde.

men ja gør mig gal at man skal være sådan. hvis ikke man har noget ordentligt at sige så lad dog vær med at sige noget.

og jeg siger mange tak. er dejligt med nogle søde ord.