Klokken er 02.21, og her ligger jeg og kan absolut ikke sove.
Har vendt fuldstændig op og ned på nat og dag, efter 24 timers uafbrudt Le Mans i flimmeren .. Jeg gør de hvert år, og jeg lærer det sgu aldrig 
MEN JANE, godt initiativ - Jeg vil da også gerne fortælle lidt om hvordan det går os her, og jeg er helt klar på en single mom's out, dag/aften, i sommerferien, hvis det kan blive her i Jylland 
Lidt forhistorie for dem der ikke kender mig:
Jeg fandt først ud af at jeg var gravid meget sent i min graviditet, og på daværende tidspunkt var jeg stadig sammen med faderen. Han arbejdede i Frankrig, og fik derfor besked om graviditeten over telefon - Synd for ham, men andet kunne jeg ikke gøre.
I starten var han med på det, men efter at han havde givet sine forældre besked droppede han det, og siden har jeg ikke haft kontakt til ham, udover det vi har haft igennem statsamtet, da han bad om faderskabstest.
Fødte Emil i maj 2009, og var enlig, indtil jeg mødte Lasse i starten af 2010. Vi blev kærester, og købte hus, men en måned inden vi skulle flytte ind, valgte Lasse at gå fra mig.
En KÆMPE nedtur for mig, og vi væltede simpelthen i uheld.
Jeg blev overfaldet, og blev også syg - Emil blev "overfaldet" i sin klapvogn, og det hele var simpelthen den rene elendighed.
MEN, nu går det fremad
- Jeg har stadig min depression og min angst, men har alligevel valgt at tage mine studier op igen. Er så småt begyndt, og har allerede scoret mig 4 10-taller og et 12-tal!
Desværre har jeg også fået konstateret hud og modermærkekræft, men jeg er i behandling, og det hele skrider fremad.
Grundet kræften har jeg valgt at sidde mine planer om flytning til Aalborg, lidt på standby, da jeg har et stort behov for mine nærmeste, og især min mor, i denne tid.
Emil er en dreng, med stort D, og kommer hjem fra dagpleje hver dag med jord under neglene og møg beskidt - Det kan vi li', en rigtig EMIL!! 
Hans sprog er, ifølge DP og læge yderst godt, og han bruger også en mund uden lige. Han er dog lidt af en klodsmajor, men det ligger til familien 
Han blev 2 år, den 26. maj, og det blev selvfølgelig fejret med det helt store kagebord - Sikke en succes. 
Tjaa - Ellers har vi det nu egentlig meget godt. Jeg er begyndt at se lidt til en fyr - Men ved endnu ikke hvor seriøst det er, så mere info får I ikke 
Dejligt at læse om alle jer andre, og at I også nyder livet med jeres dejlige unger!
I kan lige få et par (HAHA - MANGE!) billeder af hvad vi har lavet sammen, og hver for sig, den seneste tid 
STOOORE sommer-
Mette, som nyder livet, trods sygdom og andet bøvl! 
