Min alt for lille tvilling b :'(

kunne ikke forlade tråden uden lige at sende en

gør mig ondt at høre!

Sinore skriver:

kunne ikke forlade tråden uden lige at sende en

gør mig ondt at høre!

Mange tak .

Hvor gør det ,ig ondt at høre at i har mistet jeres lille pige. Det er det væste man kan blive udsat for. Sender min dybeste medfølelse til jer! Ønsker jer og den anden lille pige alt det bedste og krydser alt for hun kommer ud på den anden side i god behold!

Håber i har nogle at snakke med og i får snakket med hinanden! Det er bare så vigtigt!

sismofutten skriver:

Tak

Enayia skriver:

Hvor gør det ,ig ondt at høre at i har mistet jeres lille pige. Det er det væste man kan blive udsat for. Sender min dybeste medfølelse til jer! Ønsker jer og den anden lille pige alt det bedste og krydser alt for hun kommer ud på den anden side i god behold!

Håber i har nogle at snakke med og i får snakket med hinanden! Det er bare så vigtigt!

Mange tak. Det er der og vi snakker også så meget vi kan holde til det. - Det er lidt nemmere, at skrive det, end at sige...

Kofoed33 skriver:

Mange tak. Det er der og vi snakker også så meget vi kan holde til det. - Det er lidt nemmere, at skrive det, end at sige...

Det er rigtig godt. Det værste man kan gøre er at holde det inde med alle de spørgsmål man jo også har. hvad skete der, hvorfor osv oveni den kæmpe sorg det er at miste sit barn, sammen med alle de drømme og planer man havde.

Jeg ved det ikke er til nogen trøst nu, men jeg kan sige dig det bliver lidt bedre med tiden. Vi mistede også et barn for 1½ år siden i uge 37. Det lange første stykke tid var smerten også ubærelig, men med tiden "lærer" man at leve med smerten, og den bliver mindre. Tror aldrig den forsvinder helt.

Enayia skriver:

Det er rigtig godt. Det værste man kan gøre er at holde det inde med alle de spørgsmål man jo også har. hvad skete der, hvorfor osv oveni den kæmpe sorg det er at miste sit barn, sammen med alle de drømme og planer man havde.

Jeg ved det ikke er til nogen trøst nu, men jeg kan sige dig det bliver lidt bedre med tiden. Vi mistede også et barn for 1½ år siden i uge 37. Det lange første stykke tid var smerten også ubærelig, men med tiden "lærer" man at leve med smerten, og den bliver mindre. Tror aldrig den forsvinder helt.

 

Kender alt for godt til sorg, men processen er bare så fandens lang.

Puha det var godt nok også sent. Fik i svar på hvorfor?

Kofoed33 skriver:

Det er også en rigtig god måde at gøre det på. Nu ligger min mor i en dobbel grav på den gravplads der tilhøre vores sognekirke, så der vil hun kunne blive lagt ned ved siden af, hvis det er det vi ønsker. Min far er blevet gift igen, så ingen ved hvordan vi lige skal gøre med anden pladsen, så synes bestemt godt lille b kan få den plads eller ligge i midt, hun vil jo på igen måde fylde noget.

Men jeg vil heller ikke på nogen måde holde noget stort, det skal bare være os og måske vores forældre og søskende. Men det har vi lang tid til at beslutte.

Det lyder som en rigtig god løsning at ligge hende ved siden af mormor!  

DK skriver:

Det lyder som en rigtig god løsning at ligge hende ved siden af mormor!  

Det tænker jeg også.