Min alt for lille tvilling b :'(

MaybeBaby skriver:

Så er jeg hende, der sidder her med tårer i øjnene. Søde søde lille dig, altså! Jeg kan ikke skrive noget, der ikke allerede er skrevet, men du skal lige have verdens største kram!!! Du kan altid skrive og jeg håber I kommer stærkere ud af det her Peter og dig!

Mange tak, det håber og tror vi også, men desværre tager det tid.

Kofoed33 skriver:

Jeg har allerede lagt mig meget sårbart ud i denne tråd, så folk må endelig spørge.

Ja jeg skal føde begge, men nu aner vi ikke om jeg skal gøre det viginalt eller holde os til planen om PKS. Det er lidt uvis, hvor stor hun vil være, men intet "udtørre" hun lidt ellers opløses hun, hvilket i begge tilfælde er klamt og uhumant, ingen byrde på den måde blive efterladt. Puha.

Det ville være dejligt, at føde og begrave hende, så alt er klart til lille a, når hun kommer ud, istedet for den blanding af føleser og strees der vil gide, at skulle håndtere begge dele på en gang.

Tak for svar... Ja det er frygteligt at skulle glæde sig så meget til noget så stort og samtidig opleve sorgen at miste .... det gør mig virkelig ondt... Håber det bedste for jer... Knus og de varmeste tanker fra mig...

***S*** skriver:

Det gør mig virkelig ondt!!  Håber I har familie og venners støtte bag jer!

Stort

det har vi heldigvis. Mange tak.

AnneBJ skriver:

har først set indlægget nu... det gør mig så ufatteligt ondt! min allerdybeste medfølelse og bedste ønsker for resten af graviditeten!

Mange tak.

Pia. skriver:

Tak for svar... Ja det er frygteligt at skulle glæde sig så meget til noget så stort og samtidig opleve sorgen at miste .... det gør mig virkelig ondt... Håber det bedste for jer... Knus og de varmeste tanker fra mig...

Det var så lidt. Håber ikke det var for voldsomt et svar, det var i hvert fald ucensureret.

Mange mange tak.

Det gør mig ondt

 

Jeg kender en hvor den ene dreng døde i 21 uge.

Han gik nu ikke i opløsning`?

Men hun fik ks i 36 uge,hvor hun fik dem begge ud.

Den lille var lidt trykket men var ellers en fin lille dreng.

Den "store" vejede 2900 g og var 48 cm

Hun gik til scanning hver 14 dag indtil uge 28 hvor det var hver uge.

Håber du kommer godt igennem

Kofoed33 skriver:

Det var så lidt. Håber ikke det var for voldsomt et svar, det var i hvert fald ucensureret.

Mange mange tak.

Slet slet ikke...  Tænker meget på jer...

Carina:-) skriver:

Det gør mig ondt

 

Jeg kender en hvor den ene dreng døde i 21 uge.

Han gik nu ikke i opløsning`?

Men hun fik ks i 36 uge,hvor hun fik dem begge ud.

Den lille var lidt trykket men var ellers en fin lille dreng.

Den "store" vejede 2900 g og var 48 cm

Hun gik til scanning hver 14 dag indtil uge 28 hvor det var hver uge.

Håber du kommer godt igennem

Ved heller ikke om opløsninger det rigtige ord. Vi skulle antage hun opsugede alt forstervandet og ville rådne lidt. Hud og indvolde kan forsvinde (større chance for det ikke gør), men knoglerne/busken vil altid forblive. Hun vil også kunne gøre det imod satte og tørre ud.

Men ved ikke lige hvordan det skal forklares på en human og censureret måde, så lyder opløst lidt pænnere.

Kofoed33 skriver:

Mine er så tveæggende, ved ikke hvilken forskel det gør i hendes endelige udseende. Fik de lov til at begrave hende eller ville de det ikke?

Hun blev brændt og kom i en lille urne. Hun kom i jorden på de ukendtes gravsted, men de fik lov til at være med til urnenedsættelsen alligevel, så de ved hvor hun ligger men ikke har et gravsted at skulle holde. Hun, hendes mand og den raske levende nyfødte tvilling var alene afsted til urnenedsættelsen, det var deres private øjeblik. Der var ingen begravelse i kirken. For mig var det den rigtige måde at respektfuldt sige farvel, uden at de trak pinslen i langdrag, men også huskede at fejre og være lykkelige for det mirakel der trods sorgen stadig kom.

DK skriver:

Hun blev brændt og kom i en lille urne. Hun kom i jorden på de ukendtes gravsted, men de fik lov til at være med til urnenedsættelsen alligevel, så de ved hvor hun ligger men ikke har et gravsted at skulle holde. Hun, hendes mand og den raske levende nyfødte tvilling var alene afsted til urnenedsættelsen, det var deres private øjeblik. Der var ingen begravelse i kirken. For mig var det den rigtige måde at respektfuldt sige farvel, uden at de trak pinslen i langdrag, men også huskede at fejre og være lykkelige for det mirakel der trods sorgen stadig kom.

Det er også en rigtig god måde at gøre det på. Nu ligger min mor i en dobbel grav på den gravplads der tilhøre vores sognekirke, så der vil hun kunne blive lagt ned ved siden af, hvis det er det vi ønsker. Min far er blevet gift igen, så ingen ved hvordan vi lige skal gøre med anden pladsen, så synes bestemt godt lille b kan få den plads eller ligge i midt, hun vil jo på igen måde fylde noget.

Men jeg vil heller ikke på nogen måde holde noget stort, det skal bare være os og måske vores forældre og søskende. Men det har vi lang tid til at beslutte.