Min søn er grim...

Anonym skriver:

Underligt emne faktisk. Men sagen er den, at jeg selv synes min søn er meget lidt køn.

Jeg elsker ham over alt på jorden, og jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Han er gudeskøn, og utrolig charmerende, men samtidig er han altså også meget lidt køn.

Jeg har faktisk altid haft det sådan med ham, ja faktisk lige fra han blev født.

Jeg sagde til en kollega i sjov "han kan ikke være min, jeg kan umuligt lave så grimt et barn". Det var naturligvis i sjov, og jeg lader selvfølgelig aldrig min søn høre noget af dette.

Er jeg helt underlig når jeg synes min egen søn er grim?

Men det er vel lige meget....altså om børn er smukke eller grimme, tænker jeg.. Eller var det mere om du var mærkelig fordi du synes det?

SØS skriver:

Jeg synes det er et dejligt befriende indlæg trådstarter har lavet. Og helt ærligt så kan jeg kun tage hatten af for dine ord. Efter min mening er der mange børn, der ikke er særlig kønne, men det betyder jo ikke, at de ikke er charmerende og dejlige børn.

Jeg har faktisk tit tænkt på, om forældre til "mindre kønne børn" mon selv kan se, at deres poder ikke er de smukkeste...

Som en anden også skriver så afhænger det med udseende jo af øjet der ser.

Hapser lige

Anonym skriver:

Underligt emne faktisk. Men sagen er den, at jeg selv synes min søn er meget lidt køn.

Jeg elsker ham over alt på jorden, og jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Han er gudeskøn, og utrolig charmerende, men samtidig er han altså også meget lidt køn.

Jeg har faktisk altid haft det sådan med ham, ja faktisk lige fra han blev født.

Jeg sagde til en kollega i sjov "han kan ikke være min, jeg kan umuligt lave så grimt et barn". Det var naturligvis i sjov, og jeg lader selvfølgelig aldrig min søn høre noget af dette.

Er jeg helt underlig når jeg synes min egen søn er grim?

Da frederic kom til verden ved pks, så jeg ham kortvarigt pakket ind i håndklæder...

Jm kom med ham og sagde snus til ham... Tænkte bare; irg han er da bare mega ulækker og grim - han er ikke min, gå væk..

Den tanke nager stadig i mit hoved...

Men syntes selv han er en lækker charmeprins idag.

Hehe  til Trådstarter

Jeg synes det er befriende at nogen tør at være ærlige omkring deres mening i forhold til sine børn; at man godt at se at ens eget barn efter samfundets standarder ikke er verdens kønneste barn.

Hun skriver jo stadig at han er smuk og charmerende på sin egen måde, og hun har jo bestemt ikke antydet nogen steder at hun ikke elsker ham. Jeg synes der er flere der får det til at lyde som om hun er en dårlig mor der ikke elsker sit barn, og det er på ingen måde det der bliver skrevet eller den opfattelse jeg får.

Jeg har da set adskillige unger som jeg synes er mindre kønne (også herinde) - og hvad så? Jeg kunne da aldrig finde på at fortælle andre hvor grimt deres barn er, men dét at nogle forældre nok godt selv kan se det og tør stå ved det, det er da fint - man skal vel ikke have tæv for at være ærlig

Så længe man ikke lader ungen vokse op med ordene "hold kæft hvor er du grim" og ligefrem giver dem dårlig selvværd, så synes jeg altså ikke det er så slemt at lave et anonymt lille indlæg, hvor man indrømmer at man måske ikke har født den næstse supermodel (selvom han/hun da sagtens kan blive kønnere med alderen).

Min lillesøster (undskyld søs) var virkelig ikke et kønt barn og vi grinede lidt af hvor grim men charmerede hun var som baby, men hun er da en hottie i dag

Så slap nu af folkens, det er jo bare TS' mening.

Hilsen Winnie som faktisk synes at flyveører og fregner er skønt og ønskede begge dele som barn

MajaPiraya skriver:

hvor sørgeligt! Hvordan har du det selv med dine tanker? Og hm, måske et dumt spørgsmål, men elsker du den pæne mere end den ikke på pæne?Det er sikkert normalt, ikke alle er pæne. Min storesøster f. eks. var altid den pæne pige, som var meget piget og charmerende, imens min søster og jeg var drenge-piger, som ikke var så smukke i forhold til hende Det er bare meget tabulagt og svært foeær andre at forstå.

Jeg har det ok med mine følelser. Jeg elsker ham jo præcist som en mor skal elske sit barn, grimt eller ej.

Og nej jeg elsker ikke den største mere end den mindre. Min kærlighed til dem er forskellig, men jeg vil gerne slå fast, at jeg elsker dem begge lige højt!!!

Eva. skriver:

Men det er vel lige meget....altså om børn er smukke eller grimme, tænker jeg.. Eller var det mere om du var mærkelig fordi du synes det?

Du har ret, det er fuldstændig ligegyldigt om de er grimme eller ej.

Jeg tænker måske bare om jeg er den eneste. Jeg mener, der er jo mange der opretter billedemner med "se mit barn", og så kom jeg til at tænke på, nogle af dem mon ikke er klar over at deres barn ikke er det smukkeste i verden.

Ikke at man ikke skal oprette disse emner alligevel, selvfølgelig skal man det hvis man har lyst til.

SØS skriver:

Jeg synes det er et dejligt befriende indlæg trådstarter har lavet. Og helt ærligt så kan jeg kun tage hatten af for dine ord. Efter min mening er der mange børn, der ikke er særlig kønne, men det betyder jo ikke, at de ikke er charmerende og dejlige børn.

Jeg har faktisk tit tænkt på, om forældre til "mindre kønne børn" mon selv kan se, at deres poder ikke er de smukkeste...

Som en anden også skriver så afhænger det med udseende jo af øjet der ser.

Det vi er i hvert fald nogle der kan - altså se at de ikke er de smukkeste i hele verden...

morethanperfect skriver:

Er man grim fordi man har rødt hår og fregner  Briller ku han jo ik gøre for 

Ha ha  nej, men det er nu de færreste små drenge med postkasserødt hår og fregner, der er specielt kønne.

Men dermed ikke sagt at de ikke kan være frygtelig charmerende

jeg må ærligt indrømme jeg har det meget underligt med en diskution om skønhed, for er den virkelige skønhed ikke den vi har inden i?? hvis skønheden er den der sidder uden på, ja så kan alle jo blive kønne, med de rette midler, og er det virkeligt den opfattelse man har idag??

hold dog op!!!
hvordan i alverden kan man få sig selv til at sige sådan om sit barn? om det er i sjov eller ej er da fuldstændig ligegyldigt! er chokeret!!! du burde skamme dig, at du kunne få dig selv til at komme med sådan en udtalelse!