Anonym skriver:
Jeg vil gerne slå fast, at kommentaren til min kollega var sagt med et smil på læben, selvfølgelig skal jeg tænke over hvad jeg siger. Og bagefter synes jeg måske også selv at det var lige på grænsen til hvad jeg kunne tillade mig. MEN min søn var der ikke, hørte det ikke, og får det aldrig af vide.
Han har bestemt personligheden i orden, og jeg elsker ham selvfølgelig for den han er! Men køn det får du mig ikke til at sige han er... 
Jeg ved det godt, at det var bare noget sjovt. Det jeg prøver at forklare er, at nogle gange selv om vi siger tingene med smil kan indeholde en mening, som ikke er mening, if you know what I mean
Hvis nu den du snakkede med pludseligt sige: jeg, jeg kan godt se, hvad du mener med dit grim barn eller noget lignende, villle det gør rigtigt ondt. Det er bare en gammel strategisk beskyttelse af os og dem vi elsker. Som vi vil af de andre snakker om dem, det er den måde vi skal snakke om dem... Jeg ved ikke, om jeg kan forklare rigtigt. Desuden er der helt sikker flere end du tror, at de slet ikke har tænkt på noget som helst, for de måske kunne de ikke se noget forkert i din dreng.
Og tillykke med hans charme. Man bliver træt at se på smukke prinsesser (gaaaab) og prinser (gaaaaaab) I den sidste ende bliver man mest glad for especielle børn, som er sjov at snakke med, som bare man kan snakke med uden at lyde så pive og dumme hele tiden og at man kan mærke, at de er stærke. Han få success senere i livet
Anmeld