Min søn er grim...

Anonym skriver:

Underligt emne faktisk. Men sagen er den, at jeg selv synes min søn er meget lidt køn.

Jeg elsker ham over alt på jorden, og jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Han er gudeskøn, og utrolig charmerende, men samtidig er han altså også meget lidt køn.

Jeg har faktisk altid haft det sådan med ham, ja faktisk lige fra han blev født.

Jeg sagde til en kollega i sjov "han kan ikke være min, jeg kan umuligt lave så grimt et barn". Det var naturligvis i sjov, og jeg lader selvfølgelig aldrig min søn høre noget af dette.

Er jeg helt underlig når jeg synes min egen søn er grim?

Ja , jeg syns det underligt at syns sin søn er grim.  Det forstår jeg slet ikke man kan syns , det er jo en blanding af far og mor .. 
Jeg syns min søn er gudesmuk  . Han har rødt hår , og er bleg , og hvad så . Jeg syn han er smuk ..  

Mathilde skriver:

Hmm altså der er da ikke ret mange børn der er direkte smukke, synes jeg ikke...de kan være charmerende, nuttede osv. men smukke i objektiv forstand, synes jeg meget få er. Det der gør dem smukke i mine øjne er, at de er fantastiske og at de hver især er små mirakler

Men at du ligefrem synes din søn er grim, gør mig da lidt nysgerrig efter at se ham Hvad er det der gør, at du synes han er grim?

Hvad det præcis er der gør ham mindre køn, ved jeg faktisk ikke helt. Han er meget tyk i hovedet, og hans øjne sidder dybt i ansigtet (ligesom sin fars). Han er rødhåret med fregner...

Men altså han er jo selvfølgelig charmerende på sin helt egen måde.

ih jeg kunne godt tænke mig at se din dreng.. men det vil du nok ikke nu hvor du jo har valgt at være anonym... 

jeg tror ærligt talt ikke at han er grim... 

jannebjerre skriver:

Ej det sys jeg på ingen måde er iorden at tænke/sige om sit eget barn!
Er rystet!!!

Hvorfor?? Jeg synes det er super flot hun tør skrive det!! Der er jo vildt mange mødre der sidder derude med den tanke, men tør ikke skrive/sige det!

Handler det ikke om hvordan man anskuer skønhed, bare fordi en lever op til standerne for skønhed, så betyder det jo ikke at personen er pæn fordi han/hun måske er en idiot. 

Jeg havde en bedste ven, da jeg var 15, han var høj ranglet, rødhåret, havde fregner og var ikke køn hvis vi ser på et skønhedsideal, men når jeg så ham så var han smuk, han havde det mest fantastiske personlighed, og jeg har aldrig mødt nogen som ham og han var virkelig smuk i mine øjne, så jeg mener oprigtigt at det at være smuk udenpå hænger sammen med at være det indeni.

Min kæreste og jeg har netop talt om, at man da sagtens kan få et ikke så kønt barn - men sådan er det jo? Det er jo helt fair at man selv ved det ikke er den kønneste, men at man heldigvis elsker barnet som du selv skriver du gør Jeg synes det er en fair følelse, og jeg kan ikke hidse mig op over det..

Min kæreste og jeg sad netop og talte om det inden jeg fandt dette indlæg

Malene84 skriver:

Hvorfor?? Jeg synes det er super flot hun tør skrive det!! Der er jo vildt mange mødre der sidder derude med den tanke, men tør ikke skrive/sige det!

jannebjerre skriver:

Ja det er fint nok at skrive det - men referede nu mere til den kommentar, hun fik fyret af til sin kollega

Jeg er bare af den opfattelse, at hvis man virkelig elsker eller er forelsket, så er den person man elsker gudesmuk, hvad enten H*n er en trold eller en model...forstår du???

Ja, det forstår jeg! Jeg er nemlig helt enig med dig  Jeg har nok ikke helt fulgt med, havde ikke læst kommentaren til kollegaen.

Malene84 skriver:

Hmmm da du sikkert kommer til at høre rigtig meget skidt for dit indlæg, ville jeg skynde mig at skrive lidt og give dig en

Jeg har respekt for dit indlæg, da jeg har respekt for folk der tager forskellige tabu emner op - og dette indlæg hører meget med i den kategori.

Jeg har ikke selv prøvet det du beskriver, jeg har været totalt vild med mine drenges udseende fra day one - mest fordi de ligner deres far! Ser du ikke noget af din kæreste/mand i din søn? Jeg håber virkelig han vokser på dig, så du kan se ham som gudesmuk en dag

 

Tak Malene

Der er jo naturligvis en grund til at jeg er anonym, dels fordi jeg ikke ønsker at udstille mit barn, og dels fordi jeg ikke vil huskes som hende der synes hendes egen søn er grim.

Som mor synes jeg jo at han er gudesmuk, men jeg ved godt at andre ikke vil synes han er smuk, for jeg kan godt se objektivt på ham, og dermed ved jeg at han ikke er en af dem andre vil finde smuk.

I bund og grund kan det jo være fuldstændig ligegyldigt! Faktisk tror jeg også ind imellem folk henvender sig til ham/os, netop fordi han ser charmernde og ikke smuk ud - forstår du?

Dine drenge er jo også oprigtigt pæne, så jeg kan godt forstå at du aldrig har tænkt tanken. Jeg har også en ældre søn, og han er virkelig også en pæn dreng, så denne følelse er helt ny for mig.

Malene84 skriver:

Hvorfor?? Jeg synes det er super flot hun tør skrive det!! Der er jo vildt mange mødre der sidder derude med den tanke, men tør ikke skrive/sige det!