Det er så sjovt med grænser - for de ændrer sig efterhånden som vi ændrer os.
Da jeg var ung ville jeg under ingen omstændighed være gammel mor.
Min mor fik mig da hun var 32 og jeg har altid haft den ældste (og sureste) mor (sådan følte jeg det i hvertfald). Derfor besluttede jeg at jeg ville have de børn jeg skulle have inden jeg blev 32.
Så gik tiden og jeg blev 26-27-28-29 FUUUUUUCK panik........... nu havde jeg skisme travlt.
For jeg havde jo ikke mødt manden i mit liv - eller i hvertfald ikke ham jeg ville have børn med. Og så kunne jeg da godt se at hele min tidsplan begyndte at knibe lidt.
Da jeg var 31 år mødte jeg ham så. Men men men - han var en ung knægt på 25 og jeg syntes egentlig også at han skulle afslutte sin uddannelse først, og selv få lysten til at få børn, inden jeg proppede børn i halsen på ham.
Så jeg endte med at være 34 før end jeg fik mit første barn. Ikke just det jeg selv havde haft som intention. Men sådan ville mit liv det.
Jeg har hele tiden vidst at jeg gerne ville have to børn. Og det var manden med på. Men ikke der hvor vi boede (for lidt plads) så først da vi flyttede for 1,5 år siden gik vi igang med at arbejde på 2'eren. Og igen - livet går ikke altid som du håber.
Så først nu (efter en smule hjælp) er det lykkedes os at lave nr. 2. Jeg har termin til maj - lige inden jeg fylder 40 år.
Jeg er siden kommet frem til - at min mor kunne have haft en hvilken som helst alder - det havde ikke ændret den måde hun var på. Så mit udgangspunkt vil altid være: Mit hus er åbent for mine børns venner, og jeg vil gøre det rart at være hos os.
Desuden er det så idag ikke helt så ualmindeligt at få børn i min alder som det var for 40 år siden
Hilsen Katja 12+1
Anmeld
