Har du fortrudt dit barns navn?

henh01 skriver:

ikke fortrudt, men tænker sommetider at han bliver træt af at skulle forklare folk at det ikke er NoaH men NoaM.. Jeg erved at være lidt træt af at skulle skærer det ud i pap for folk.. haha

Sådan er det også lidt her, og min mand er lidt ked af måden vores datters navn bliver stavet på... Madeleine... Vi udtaler det på dansk, men mange udtaler det MadeleiiiiiiiiiiN eller MadeliiiiiiiiiN.... OH MY GOD, hvor fucking svært kan det være???? Vi har efterhånden adopteret mange nye udenlanske navne som er LANGT svære at udtale, men simple navne skal lige en tur i tunge vrideren..

MEN nej, fortryder ikke

Jeg har idag vænnet mig til min søns navn: Hussein men dengang for 8 år siden var det utrolig svært for mig at acceptere at han skulle hedde det navn og kunne slet ikke bruge navnet i starten.

Jeg va ung og dum og naiv og lod hans far bestemme enerådigt hvad drengen skulle hedde og det har jeg gevaldigt fortrudt idag, specielt fordi drengen ikke selv vil hedde Hussein men have et dansk navn.

Jeg har så med tiden vænnet mig til hans navn og tænker slet ikke over det længere men vil også acceptere hvis han som voksen eller ung dreng får lyst til at ændre hans navn.

 

Jeg vil ikke sige at jeg fortryder.. 

Han er og bliver en Vincent.. Det eneste der ærger mig er at det er svært for ham at sige - han siger ikke sit eget navn endnu..

Efter tvillingedåben, så behøver jeg ikke engang at skulle stave eller gentage navnet for folk mere, når de spørger hvad han hedder...  

Vil ikke sige vi har fortrudt det, men så sent som igår sad vi i bilen og snakkede om at vi så gerne ville have haft en datter der hed Joe Line

december-babyen skriver:

Jeg har idag vænnet mig til min søns navn: Hussein men dengang for 8 år siden var det utrolig svært for mig at acceptere at han skulle hedde det navn og kunne slet ikke bruge navnet i starten.

Jeg va ung og dum og naiv og lod hans far bestemme enerådigt hvad drengen skulle hedde og det har jeg gevaldigt fortrudt idag, specielt fordi drengen ikke selv vil hedde Hussein men have et dansk navn.

Jeg har så med tiden vænnet mig til hans navn og tænker slet ikke over det længere men vil også acceptere hvis han som voksen eller ung dreng får lyst til at ændre hans navn.

 

Kunne du ikke give ham et dansk mellem navn nu, som han så kan vælge at bruge hvis han vil? Hussein er immervæk et meget ladet navn her i Danmark - og i resten af verden? 

Det kunne slet ikke komme på tale dengang og som sagt så var jeg en rigtig push-over og lod hans far bestemme.

Det er nu minimalt hvad vi har mødt af mobberier eller fordomme overfor hans navn

Men jeg har da fortrudt at lade en mand bestemme enerådigt uden at jeg kunne sige noget til det..

Skal dog nævne at min dreng bare er en Hussein idag...han er klog, smuk, dejlig, gavmild og hjælpsom og jeg tænker slet ikke over hans navn på normale dage

Slet ikke han er og bliver bare en Lukas

Vores søn er bare en daniel super sød dejlig kærlig og en mega Bølle

Jeg har aldrig fortrudt min drengs navn Micas. Men er dog lidt træt af, at folk altid tror, at han enten hedder Lucas, Michael eller Nicklas. Men det burde jeg måske have sagt mig selv?  Selv siger han højt og tydeligt, når nogle ikke forstår hans navn: Nej, jeg hedder Micas! Og siger de bare "ja" - de har stadig ikke forstået det  Det er dog mest den ældre generation...

Så det tænker jeg lidt over her 2. gang, men nej, jeg har aldrig, på trods af dette, fortrudt. Han kunne slet ikke hedde andet... 

De to stores navne har jeg aldrig fortrudt eller været i tvivl om: Isabella og Laura. Men Maja var meget svær at finde navn til. Da hun kom til verden prøvede vi et nyt navn til hende nærmest hver dag i 14 dage og det endte altså med at hun hed Maja i nogle dage og så blev det Maja. Det er såmænd også helt fint, og hun er en lille Maja, men vi havde også Annika oppe at vende, og syntes bedre og bedre om det navn.