Er det virkelig bedst at skrige & råbe sig gennem veerne???

 

Nej da - du skal da ikke bruge al din energi på at skrige  Under begge mine fødsler har jeg nærmest været i en form for meditation under veerne og ikke sagt et ord - først under presseveerne har jeg råbt

Hvorfor "skal hun da ikke det?" 

Det er vel forskelligt fra kvinde til kvinde hvad der hjælper. 

Jeg skreg og hylede, ikke hele tiden dog, men i udvidelsesfasen som begge gange gjorde sindsygt ondt pga. et vedrop og en krop der modarbejede det  Men til gengæld var jeg stille i de 3 timer presseveerne varede anden gang. 

Jeg fik ikke at vide at jeg skabte mig eller brugte min energi forkert, fik tværtimod at vide at der da vist var nogke vilde kræfter i mig og jeg skulle endelig bare komme ud med det.

For mig ville det være at bruge min energi forkert, hvis jeg skulle anstrenge mig for at tie stille fordi "det gør man" 

jeg så for ikke så lang tid siden i det program der hedder kropumulig at den ene læge skulle undersøge sin smertetærskel og hvad der kunne gøre at den blev højere..

Han fik sat noget varmt (en lille dims) på hånden og så skulle han sige til når det gjorde for ondt.. Så havde de et udgangspunkt.. Bagefter skulle han prøve at bande helt vildt imens, ogil sidst havde de en flaske med blomsterlugt i, og der scorede han aller højest..

SÅ ud fra det så hjælpe det faktisk at bande og sådan, når noget gør ondt... Men der er mange jm der ikke vil ha man skriger og råber, fordi man skal koncentrere sig om at arbejde MED veen og ikke imod veen.. Jeg tror det er meget individuelt.. Jeg skreg vist noget, kan faktisk ikke huske det... Og det gik ikke langsomt med at åbne mig.. Da jeg skulle presse sagde jm at jeg skulle sige den lyd man gør når noget er mega hårdt.. Min datter var ude efter 10 min og 3 presseveer.. Ved ikke om det havde noget at sige, men holdte også vejret imens, så der kunne jeg jo slet ikke skrige.. Men kun sige den der lyd som når man ikke kan åbne et syltetøjsglas.. haha...

MDybvad skriver:

Hej Allesammen 

Jeg har lige modtaget en mail fra Libero, med gode råd omkring fødslen. Der står bl.a. gode råd til Far, om hvordan han kan teste ens smertetærskel. Der står følgende:

"Din kæreste kan lære at arbejde med sin smertetærskel
Måske kender du din kæreste så godt, at du ved hvordan hun reagerer på smerte? Hvis du er i tvivl, så prøv at få din kæreste til at holde hårdt om en isterning, eller giv hende et hestebid på låret (husk at spørge om lov først!). Hvordan reagerer hun?  

	Råber hun højt eller skriger? Så er der nogen der mener, at det et tegn på, at hun vil blive god til at arbejde med sine veer.
	Spænder hun i læberne, laver stram mund, og klemmer smerten inde? Så fortæl hende, at det er vigtigt at give "los" og sige "av" meget højt i et råb eller skrig. Så er du med til at forberede hende på en god fødsel.

NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også "

Jeg hører nok til den gruppe som bider smerten i mig, og ikke skriger så meget. Men  gør det mon mine veer dårligere?? Jeg hæfter mig ved det sidste der står " NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også. "... Har det en sammenhæng???

Jeg undres.... Og håber i kan hjælpe mig med gode råd ved at dele jeres erfaringer

Knus og god dag  

Sikke noget ualmindeligt forfærdeligt vrøvl der skrives i Liberos mail - godt jeg ikke modtager dem!

Jeg høre til dem der ikke siger et kvæk under fødslen, jo når en ældre dame arbejder imod mine veer, så kan jeg brokke mig... Men ellers er jeg en stille dame.... 

Er spændt på hvordan det er ved næste fødsel... 

Nogle har brug for at skrige og råbe - andre har ikke... 

MDybvad skriver:

7 cm på 20 minutter????  Det er jo nærmest umenneskeligt !! Hehe... Så kan jeg godt forstå det må ha' været svært at lade være med at beklage sig en smule bare 

Ja, jeg så også en udsendelse en dag hvor en kvinde råbte og skreg... Hendes jm sagde også at hun skulle presse i stedet for at skrige... Det andet fik hun jo ikke noget ud af 

tro mig det var heller ikke sjovt men det var en super fødsel på kun 2 timer 5 min fra 1 vee så det gik bare stærkt og mentalt var jeg slet slet ikke med

Fik at vide af jordemoderen der var med under fødslen, at jeg skulle bruge min energi på vejrtrækningen når der var veer, og da der så var presveer skulle jeg bruge energien på at presse istedet for at skrige

Årr jeg skreg og fik at vide jeg skulle holde min mund Hun sagde det intet hjalp alligevel ..

Synes det lyder meget mærkeligt!!

Jeg gik "ind i mig selv", var dybt koncentreret og hverken råbte, skreg, var sur, eller stønnede og pustede vildt højt.. Jeg arbejdede med veerne og havde slet ikke lyst til at bruge energi på at skulle skrige osv..
Jeg fik også kæmpe ros af personalet fordi jeg ikke havde skældt dem ud, sparket eller forlangt en masse urimeligt..  De sagde der åbenbart var mange der gjorde det.. Da vi kom ind på fødegangen og jeg bare sad der med veer og ventede var der også en som fødte ved siden af og hun hylede og skreg.. det var helt vildt.. kiggede på min kæreste og sagde "er det virkelig det jeg skal igennem, lyder jo forfærdeligt!!!"  Men man tager det jo forskelligt..

Det allerbedste du kan gøre er at tage dybe indåndinger igennem næsen og puste LANGSOMT ud igennem munden. Det fik mig igennem alle mine veer. Koncentreret arbejde

Kunne sagtens forestille mig at det bliver noget lignende for mit vedkommende  .. det er jo også fint at sige noget hvis man på den måde bedre kan give slip, som du beskriver... Men det lød bare som om at man burde skrige og råbe for at få de bedste veer.. Hmm, det undrede jeg mig bare en del over.. for det er vel helt individuelt hvordan man tackler smerten!

Ja - Det lød faktisk også lidt kunstigt, at manden skulle give konen råd om, hvordan hun skulle tackle smerten ved at give hende hestebid 

Kh Molly