Er det virkelig bedst at skrige & råbe sig gennem veerne???

Jeg skreg ikke under min første fødsel, men det gjorde jeg tilgengæld under den anden... Det kom meget naturligt for mig, da det virkelig gjorde ondt, og jeg ikke måtte presse da jeg kun var 8 cm. åben... så i ren frustration og smerte skreg jeg, og det hjalp mig til at kunne holde (lidt) igen med pressetrangen.

Jeg synes du skal gøre hvad du føler for under fødsel. Man kan godt have en forestilling om at man vil gøre sådan og sådan, men når det så kommer til stykket så reagerer man HELT anderledes end forventet

MDybvad skriver:

Hej Allesammen 

Jeg har lige modtaget en mail fra Libero, med gode råd omkring fødslen. Der står bl.a. gode råd til Far, om hvordan han kan teste ens smertetærskel. Der står følgende:

"Din kæreste kan lære at arbejde med sin smertetærskel
Måske kender du din kæreste så godt, at du ved hvordan hun reagerer på smerte? Hvis du er i tvivl, så prøv at få din kæreste til at holde hårdt om en isterning, eller giv hende et hestebid på låret (husk at spørge om lov først!). Hvordan reagerer hun?  

	Råber hun højt eller skriger? Så er der nogen der mener, at det et tegn på, at hun vil blive god til at arbejde med sine veer.
	Spænder hun i læberne, laver stram mund, og klemmer smerten inde? Så fortæl hende, at det er vigtigt at give "los" og sige "av" meget højt i et råb eller skrig. Så er du med til at forberede hende på en god fødsel.

NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også "

Jeg hører nok til den gruppe som bider smerten i mig, og ikke skriger så meget. Men  gør det mon mine veer dårligere?? Jeg hæfter mig ved det sidste der står " NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også. "... Har det en sammenhæng???

Jeg undres.... Og håber i kan hjælpe mig med gode råd ved at dele jeres erfaringer

Knus og god dag  

jeg skreg ikke.... men gik lidt i panik da min mand ikke talte for mig  så der kunne jeg godt lige gi mig til kende.....

Men da jeg ganske få gange gav mig til kende (havde en meget nem fødsel)sagde hun til mig jeg skulle arbejde sammen med veerne.. tænke noget godt fordi jeg kom tættere på så jeg kunne se min datter...

Men har fået af vide enten er man en skriger, ellers er man ikke...... du kan prøve at overbevise dig selvom det ene eller det andet, men du ved det først når du gennemgår en fødsel.... Men det bedste er at hvile i sig selv......

Og min mand gav ikke mig et hestebid, så havde jeg nok skreget og pandet ham en

Jeg husker ikke så meget fra min første fødsel  Men min anden? Jeg skreg og brølede, og jordemoren kunne lige have vovet på at bede mig om at holde min kæft! Tværdimod sagde hun, at jeg bare skulle fortsætte, hvis det var dét jeg følte for  For mig hjalp det, både til at stå igennem veerne/presseveerne, og gav mig kræfter til at fortsætte...

MDybvad skriver:

Hej Allesammen 

Jeg har lige modtaget en mail fra Libero, med gode råd omkring fødslen. Der står bl.a. gode råd til Far, om hvordan han kan teste ens smertetærskel. Der står følgende:

"Din kæreste kan lære at arbejde med sin smertetærskel
Måske kender du din kæreste så godt, at du ved hvordan hun reagerer på smerte? Hvis du er i tvivl, så prøv at få din kæreste til at holde hårdt om en isterning, eller giv hende et hestebid på låret (husk at spørge om lov først!). Hvordan reagerer hun?  

	Råber hun højt eller skriger? Så er der nogen der mener, at det et tegn på, at hun vil blive god til at arbejde med sine veer.
	Spænder hun i læberne, laver stram mund, og klemmer smerten inde? Så fortæl hende, at det er vigtigt at give "los" og sige "av" meget højt i et råb eller skrig. Så er du med til at forberede hende på en god fødsel.

NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også "

Jeg hører nok til den gruppe som bider smerten i mig, og ikke skriger så meget. Men  gør det mon mine veer dårligere?? Jeg hæfter mig ved det sidste der står " NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også. "... Har det en sammenhæng???

Jeg undres.... Og håber i kan hjælpe mig med gode råd ved at dele jeres erfaringer

Knus og god dag  

Ha ha ha.... Okay, at de lige frem fortæller farmand sådan noget.. nåh??!!

Men altså jeg tror bare du skal gøre det der fungere for dig. Jeg sagde til mig selv at jeg i hvert fald ikke skulle ligge og skrige for fulde lunger inde på den stue. Så det blev til en masse stille av'er og fuck det strammer hæ hæ...

Men held og lykke. det er SÅ stort!!!

nej det fjerner energien at skrige og "skabe sig"

jeg sagde ikke en dyt. andet end støn. det havde jeg slet ikke kræfter til. men jeg fødte også på 6 og 4 timer så der skulle alle kræfter samles på en gang for der var ikke pauser.

Her hjalp det JA! Og jeg skreg og hylede i dén grad  

Jeg synes nogen gange at folk gør lidt for meget en ære i at fortælle at de INTET sagde da de fødte -Hvorfor har jeg aldrig forstået. Man tackler smerte forskelligt.

Min daværende kæreste stod faktisk og pressede med da Kamille blev født. Han sagde "Preeeeeeeeeeeeees, skat" og begyndte selv at presse -Det var simpelthen så morsomt 

Hej Allesammen 

Jeg har lige modtaget en mail fra Libero, med gode råd omkring fødslen. Der står bl.a. gode råd til Far, om hvordan han kan teste ens smertetærskel. Der står følgende:

"Din kæreste kan lære at arbejde med sin smertetærskel
Måske kender du din kæreste så godt, at du ved hvordan hun reagerer på smerte? Hvis du er i tvivl, så prøv at få din kæreste til at holde hårdt om en isterning, eller giv hende et hestebid på låret (husk at spørge om lov først!). Hvordan reagerer hun?  

	Råber hun højt eller skriger? Så er der nogen der mener, at det et tegn på, at hun vil blive god til at arbejde med sine veer.
	Spænder hun i læberne, laver stram mund, og klemmer smerten inde? Så fortæl hende, at det er vigtigt at give "los" og sige "av" meget højt i et råb eller skrig. Så er du med til at forberede hende på en god fødsel.

NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også "

Jeg hører nok til den gruppe som bider smerten i mig, og ikke skriger så meget. Men  gør det mon mine veer dårligere?? Jeg hæfter mig ved det sidste der står " NB! Pointen er, at når din kæreste åbner munden i et skrig, så åbner livmoderen sig også. "... Har det en sammenhæng???

Jeg undres.... Og håber i kan hjælpe mig med gode råd ved at dele jeres erfaringer

Knus og god dag  

Hvor lyder det langt ude...

Veer og "alm" smerter kan slet ikke sammenlignes... Veer er meget kraftige muskelsammentrækninger og under min tredje fødsel, hvor jeg var i fysisk bedst form, synes jeg ikke det gjorde så ondt som jeg huskede, at det mere virkede som en krampe.

Jeg tåler en del smerte, og havde på forhånd bestemt mig for, at jeg ikke ville bedøves på nogen måde, da jeg er af den overbevisning (ved godt det lyder lidt flippet) at jeg er skabt til at føde, og derfor ikke har brug "noget"

Så jeg er sikker på at psyken spiller mere ind end noget andet...

Og jeg råbte som jeg følte det gjorde mig bedst, og det hjælper, men det var ikke i smerte, måske mere som kamp-råb

Hestebid og isterninger kan ikke komme i nærheden af de følelser/smerter man har under en fødsel

Zeus skriver:

Jeg husker ikke så meget fra min første fødsel  Men min anden? Jeg skreg og brølede, og jordemoren kunne lige have vovet på at bede mig om at holde min kæft! Tværdimod sagde hun, at jeg bare skulle fortsætte, hvis det var dét jeg følte for  For mig hjalp det, både til at stå igennem veerne/presseveerne, og gav mig kræfter til at fortsætte...

Præcis det er instinkt at råbe, når det føles rigtigt....

Eh... i følge Bs er det den værste måde at gøre det på fordi man bruger sin kræfter forkert:-):-)

Men hvad der er rigtigt eller forkert ved jeg sørme ikke.

Personligt prustede jeg bare av ava og lign, skreg eller råbte ikke overhovedet sidste gang. Havde slet ikke lysten til det.

Nej da - du skal da ikke bruge al din energi på at skrige  Under begge mine fødsler har jeg nærmest været i en form for meditation under veerne og ikke sagt et ord - først under presseveerne har jeg råbt