Beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne. Det var altså ikke meningen.
Det bygger bare på egen erfaring og observation. Og jo, der er folk som siger sådan i negativ mening, men jeg skulle vel ikke have generaliseret. Det er da helt i orden lige at måtte vende sig til et nyt navn, men jeg ser det lidt som med mad. Er du på besøg hos nogen og får serveret mad, du ikke kender, så spiser man da alligevel og er høflig omkring det? Man skærer da ikke ansigter og fortæller at "det kan jeg ikke lide, for det har jeg ikke fået før"...
Bare for at opklare: Jo, mit ene barn har et forholdsvis sjældent navn men det er ikke på nogen måde hverken nyt eller udenlandsk - og alligevel har jeg måttet tage imod en del skeptiske kommentarer af den type. Det er helt i orden, at hele verden ikke er enige med os i navnevalget, det forventer jeg faktisk ikke, men jeg tillader mig at mene, at hvis den eneste grund til at trække på næsen er, at man tilfældigvis ikke har hørt navnet før, så er begrundelsen lidt for tynd. Bare min mening.
Anmeld