Alene og gravid. Abort eller ej

Har stået i præcis samme situation for 4 år siden, jeg valgte at få en abort efter jeg havde været deroppe 4 gange og ikke kinne gøre det! Mange gange efter har jeg været ked af jeg gjorde det og tænkt nu kunne mit barn have været så gammel osv....  (havde overhoved ikke mine forældres opbakning eller min x-kærestes til at beholde det)

Men efter noget tid fandt jeg en fantastisk kæreste som jeg venter barn med nu og ham havde jeg aldrig været sammen emd hvis jeg havde beholdt det dengang gang.

Synes bare du skal gøre op me dig selv om du vil være alene mor, jeg endte med at få abort for det mente jeg ikke jeg kunne eller ville klare.

Håber du kan bruge mit svar.

132319 skriver:

Jeg har stået i situationen og selvom jeg elsker min søn overalt, så ville jeg ikke gøre det igen.

Dels har jeg det elendigt med at jeg påduttet en mand at blive far når han ikke ville og dels så har det bare bragt en masse problemer og frustrationer for alle parter.

 

Det handler på ingen måde om at jeg ikke kan/kunne klare det selv for naturligvis kunne jeg det. Det handler om at jeg tog et valg som en anden intet kunne stille op med, det er jeg bestemt ikke stolt af!

Min søn er en dejlig dreng og jeg ville naturligvis aldrig bytte ham for noget men jeg ville ALDRIG tilråde nogen at få et barn alene, mod faderens vilje!


For at det ikke skal være løgn, så er jeg nu alene med to små børn (nummer 2's far og jeg gik dog først fra hinanden da min datter var 2 måneder) og jeg er ked af at jeg aldrig får de der dejlige familieliv som man ser andre have.

Det vil jeg så - ikke bevidst selvfølgelig, og ja det er hårdt at være alene mor 24/7, men så er det heller ikke værre. 

Men hvis uheldet er ude og man ved man ikke ville kunne leve med en abort (som jeg) ville jeg aldrig anbefale nogen at få een abort, og med hensyn til faderen, vil give dig helt ret i at det er hårdt når man har et barn med en far der ikke vil sit barn, men barnet er jo ikke mindre elsket af den grund, hvis forældre bliver skilt er donerbørn eller lign. så er det bare nogle andre problematikker man står med, men kernefamilien i dag er nærmere undtagelsen end reglen. 

Og igen hvis man ikke vil have børn må man jo beskytte sig

Det vil jeg så - ikke bevidst selvfølgelig, og ja det er hårdt at være alene mor 24/7, men så er det heller ikke værre. 

Men hvis uheldet er ude og man ved man ikke ville kunne leve med en abort (som jeg) ville jeg aldrig anbefale nogen at få een abort, og med hensyn til faderen, vil give dig helt ret i at det er hårdt når man har et barn med en far der ikke vil sit barn, men barnet er jo ikke mindre elsket af den grund, hvis forældre bliver skilt er donerbørn eller lign. så er det bare nogle andre problematikker man står med, men kernefamilien i dag er nærmere undtagelsen end reglen. 

Og igen hvis man ikke vil have børn må man jo beskytte sig

Forskellighed er der naturligvis plads til og jeg vil til hver en tid tilråde abort hvis der er en mand indvolveret der ikke ønsker at blive far. For mig handler det om at tænke på andre end sig selv og dét gjorde jeg ikke dengang og vil ikke råde andre til at tage det samme valg 

Min søn har en skøn far i min datters biologiske far, for mig skaber gener ikke forældre og jeg er lykkelig for at han har ham 

Mht. donorbørn så har moderen jo fra start af netop valgt at få et barn med noget sæd som er givet til formålet.

Som du selv skriver, er kernefamilien langt fra en realitet hos alle men jeg mener stadig at børn skal være 100% ønsket af de indvolverede parter og vil derfor i dette tilfælde tilråde abort.


Naturligvis skal man da beskytte sig, men den KAN altså smutte for selv den bedste.

N&J skriver:

Skal man fandme ikke bede om børnebidrag fra faderen.. nå da da..

hvorfor skal man ikke det, man har som du selv skriver været to om at lave baby og far (der ikke får noget ansvar) betaler lige over 1100 hvor han kan trække de 999 fra i fradrag - så reelt set betaler han 101 kr. om mdr. til at forsøge et barn som han faktisk selv har været med til at skabe - hvis man ikke vil have børn så må man jo beskytte sig, men tydeligvis har du ikke stået der for så havde du nok haft en tand mere indsigt og forståelse for hvad du rent faktisk sidder og udtaler dig om, det er altid nemt at sige hvad man vil og ikke vil gøre i diverse situtioner, men det er lidt noget andet at stå der.

Jeg finder det enormt respektløs for os som er enlige mødre at udtale sig på den måde (og det her er måden du udtaler dig på ikke at du har en anden mening om tingene) om noget man ikke selv har prøvet på egen krop, fair nok at din verden er så sort og hvid, men i min verden er mit barn det vigtigste - og verden har farver. 

det er overhovedet ik for at være respektløs..

men det er vores valg som kvinde at enten beholde eller ik beholde det og hvis man for starten ved at manden ik ønsker at være far ( jaja så ved jeg godt man kunne beskytte sig, det er et fælles ansvar også kvindes) og man så vælger at beholde barnet så har man selv valgt at være enlig mor/far og hvad det indeholder, hvis faren så ik ønsker at se barnet eller være en del af barnets liv, synes jeg ik det okay at pådutte ham det bidrag hvis man fra starten har vist hvordan han havde det med ..

jeg er ik enlig ved ik hvad det vil sige at være det kunne forskellige mig det hårdt  nogen har selv valgt det andre har ik..

 

men min mening er ik sagt for at træde nogen over fødderne overhovedet så det undskylder jeg da for hvis jeg har!!

synes bare efterhånden der desværre er mange tilfælde hvor kvinder bare misbruger den "magt" der ..

132319 skriver:

Forskellighed er der naturligvis plads til og jeg vil til hver en tid tilråde abort hvis der er en mand indvolveret der ikke ønsker at blive far. For mig handler det om at tænke på andre end sig selv og dét gjorde jeg ikke dengang og vil ikke råde andre til at tage det samme valg 

Min søn har en skøn far i min datters biologiske far, for mig skaber gener ikke forældre og jeg er lykkelig for at han har ham 

Mht. donorbørn så har moderen jo fra start af netop valgt at få et barn med noget sæd som er givet til formålet.

Som du selv skriver, er kernefamilien langt fra en realitet hos alle men jeg mener stadig at børn skal være 100% ønsket af de indvolverede parter og vil derfor i dette tilfælde tilråde abort.


Naturligvis skal man da beskytte sig, men den KAN altså smutte for selv den bedste.

Men uanset hvad så er det jo altid et egoistisk valg at få børn - især i denne verden. 

En abort for mig personligt ville være ubæreligt - det ville jeg ikke kunne leve med, selv ved en voldtægt ville jeg have svært ved at leve med det, så mit valg var enten at gøre det mod ham eller mod mig, jeg spurgte ham for nyligt om jeg havde taget hans frihed fra ham (skal lige siges at han ikke ser sin datter) og det sagde han nej til, hans liv er jo ikke forandret, og det var det vigtigste spørgsmål for mig iht. min datters far - men nu vidste han også godt at jeg ville beholde barnet hvis jeg blev gravid og vi dyrkede stadig ubeskyttet sex i over et år (og ja man er to om at beskytte sig) men jeg ser på ingen måder mit valg som forkert hverken for mig eller ham eller min datter - man kan sige jeg tog ansvaret for at vi havde været uansvarlige og min datter er ligeså ønsket som et barn med to forældre, og sandsynligvis også tættere med sine bedsteforældre fordi jeg har haft brug for dem mere end hvis jeg havde en mand. Jeg ved godt den dag kommer hvor min datter vil spørge hvorfor ville far ikke have mig, men det vil donarbarnet også - bare omformuleret hvorfor har jeg ingen far ligesom alle de andre, og skilsmisse barnet vil spørge er det min skyld at far ikke er her mere fx, - selvfølgelig kommer der et svigt som man som forældre skal være forberedt på og tackle, men jeg har begge mine forældre og har da også oplevet det svigt bare i form af mennesker der var tæt på mig som døde alt for tidligt, livet er fyldt med vanskeligheder, men det betyder ikke at et barn med kun en forældre vil være mere udsat hvis denne forældre formår at skabe det grundlag der er nødvendigt for at kommer igennem vanskelighederne.

Jeg mener oprigtigt at den dag man vælger at være ubeskyttet, den dag påtager man sig også ansvaret for konsekvenserne - i det her tilfælde et barn - ellers skal man beskytte sig eller lade være med at dyrke sex - men nu går jeg vitterligt heller ikke ind for abort (på min krop - det kan sagtens være jeg ville tænke anerledes hvis jeg gjorde)

N&J skriver:

Men uanset hvad så er det jo altid et egoistisk valg at få børn - især i denne verden. 

En abort for mig personligt ville være ubæreligt - det ville jeg ikke kunne leve med, selv ved en voldtægt ville jeg have svært ved at leve med det, så mit valg var enten at gøre det mod ham eller mod mig, jeg spurgte ham for nyligt om jeg havde taget hans frihed fra ham (skal lige siges at han ikke ser sin datter) og det sagde han nej til, hans liv er jo ikke forandret, og det var det vigtigste spørgsmål for mig iht. min datters far - men nu vidste han også godt at jeg ville beholde barnet hvis jeg blev gravid og vi dyrkede stadig ubeskyttet sex i over et år (og ja man er to om at beskytte sig) men jeg ser på ingen måder mit valg som forkert hverken for mig eller ham eller min datter - man kan sige jeg tog ansvaret for at vi havde været uansvarlige og min datter er ligeså ønsket som et barn med to forældre, og sandsynligvis også tættere med sine bedsteforældre fordi jeg har haft brug for dem mere end hvis jeg havde en mand. Jeg ved godt den dag kommer hvor min datter vil spørge hvorfor ville far ikke have mig, men det vil donarbarnet også - bare omformuleret hvorfor har jeg ingen far ligesom alle de andre, og skilsmisse barnet vil spørge er det min skyld at far ikke er her mere fx, - selvfølgelig kommer der et svigt som man som forældre skal være forberedt på og tackle, men jeg har begge mine forældre og har da også oplevet det svigt bare i form af mennesker der var tæt på mig som døde alt for tidligt, livet er fyldt med vanskeligheder, men det betyder ikke at et barn med kun en forældre vil være mere udsat hvis denne forældre formår at skabe det grundlag der er nødvendigt for at kommer igennem vanskelighederne.

Jeg mener oprigtigt at den dag man vælger at være ubeskyttet, den dag påtager man sig også ansvaret for konsekvenserne - i det her tilfælde et barn - ellers skal man beskytte sig eller lade være med at dyrke sex - men nu går jeg vitterligt heller ikke ind for abort (på min krop - det kan sagtens være jeg ville tænke anerledes hvis jeg gjorde)

Vi har i den grad forskellige holdninger til tingene og fred være med det. Jeg går 100% ind for abort og er bestemt heller ikke bleg for at indrømme at jeg har fået en, da jeg var yngre.


Et ansvar kan jo i høj grad også være at få en abort, især hvis graviditeten skyldes en tanketorsk eller et kondom der sprang. Jeg tror og håber at de færreste dyrker ubeskyttet sex bare for at gøre det.

Du skriver meget om hvor elsket din datter er og TRO mig, det er min søn også så det er slet slet ikke det, det her handler om!!

Jeg har ikke frarøvet hans biofar fritid, han kommer når det passer ind i hans planer (en aftale vi begge er tilfredse med, da han bor i udlandet) så for mig er det SLET ikke om hvor vidt barnet vil blive elsket men om at jeg dengang jeg blev gravid, handlede mod faderens vilje og DET ville jeg aldrig gøre igen ELLER råde andre til!

Vi har i den grad forskellige holdninger til tingene og fred være med det. Jeg går 100% ind for abort og er bestemt heller ikke bleg for at indrømme at jeg har fået en, da jeg var yngre.


Et ansvar kan jo i høj grad også være at få en abort, især hvis graviditeten skyldes en tanketorsk eller et kondom der sprang. Jeg tror og håber at de færreste dyrker ubeskyttet sex bare for at gøre det.

Du skriver meget om hvor elsket din datter er og TRO mig, det er min søn også så det er slet slet ikke det, det her handler om!!

Jeg har ikke frarøvet hans biofar fritid, han kommer når det passer ind i hans planer (en aftale vi begge er tilfredse med, da han bor i udlandet) så for mig er det SLET ikke om hvor vidt barnet vil blive elsket men om at jeg dengang jeg blev gravid, handlede mod faderens vilje og DET ville jeg aldrig gøre igen ELLER råde andre til!

Jeg er slet ikke i tvivl om at dit barn er elsket, men jeg mener stadig at hvis man dyrker sex så er risikoen stadig for at man bliver gravid, og medmindre man er uheldig både på p-piller og kondom så er man jo beskyttet hvis man bruger begge dele, så jeg ser ingen undskyldning.

Jeg går skam også ind for kvindes ret til selv at bestemme om man skal have en abort eller ej, men jeg vil bare ikke kunne leve med det.

Det jeg mener er at hvorfor er det faderen du gør det mod, han har jo kendt risikoen for at dyrke sex, ligeså vel som du har, så reelt set har han I gjort det mod jer selv, hvad med det du gør mod dig selv hvis du handler imod dine ønsker og får en abort. Jeg mener virkelig (uden at det skal lyde forkert) at hvis man virkeligt ønsker et barn (når man finder ud af at man er gravid), så vil også have barnet uanset omstændighederne. Men hvis man ikke ønsker barnet fordi faderen ikke vil være i billede, så ønsker man sig virkelig ikke et barn på det tidspunkt (og det har ikke noget med barnet at gøre - men ens egne ønsker), og så kan jeg godt forstå at man kan få en abort - den følelse har jeg bare ikke haft og derfor kan jeg ikke sætte mig ind i det - jeg var mor fra det øjeblik da jeg så stregerne. 

men jeg kender flere der har sagt de ville ønske de havde valgt anerledes ift. børn både enlige og ikke enlige (som derefter er blevet enlige) og det er jo ikke fordi de ikke elsker deres børn eller ønskede deres børn - men de ville gerne have ventet, og så var det jo da de blev gravide ikke "barnet" de ønskede men pakken - alt det som barnet repræsentaterede - som en familie. men jeg mener at hvis man vælger at få et barn (uden at faderen er involveret) så skal det også være fordi man ønsker sig et barn og ikke kan forestille sig livet videre uden det barn i denne verden. 

N&J skriver:

Jeg er slet ikke i tvivl om at dit barn er elsket, men jeg mener stadig at hvis man dyrker sex så er risikoen stadig for at man bliver gravid, og medmindre man er uheldig både på p-piller og kondom så er man jo beskyttet hvis man bruger begge dele, så jeg ser ingen undskyldning.

Jeg går skam også ind for kvindes ret til selv at bestemme om man skal have en abort eller ej, men jeg vil bare ikke kunne leve med det.

Det jeg mener er at hvorfor er det faderen du gør det mod, han har jo kendt risikoen for at dyrke sex, ligeså vel som du har, så reelt set har han I gjort det mod jer selv, hvad med det du gør mod dig selv hvis du handler imod dine ønsker og får en abort. Jeg mener virkelig (uden at det skal lyde forkert) at hvis man virkeligt ønsker et barn (når man finder ud af at man er gravid), så vil også have barnet uanset omstændighederne. Men hvis man ikke ønsker barnet fordi faderen ikke vil være i billede, så ønsker man sig virkelig ikke et barn på det tidspunkt (og det har ikke noget med barnet at gøre - men ens egne ønsker), og så kan jeg godt forstå at man kan få en abort - den følelse har jeg bare ikke haft og derfor kan jeg ikke sætte mig ind i det - jeg var mor fra det øjeblik da jeg så stregerne. 

men jeg kender flere der har sagt de ville ønske de havde valgt anerledes ift. børn både enlige og ikke enlige (som derefter er blevet enlige) og det er jo ikke fordi de ikke elsker deres børn eller ønskede deres børn - men de ville gerne have ventet, og så var det jo da de blev gravide ikke "barnet" de ønskede men pakken - alt det som barnet repræsentaterede - som en familie. men jeg mener at hvis man vælger at få et barn (uden at faderen er involveret) så skal det også være fordi man ønsker sig et barn og ikke kan forestille sig livet videre uden det barn i denne verden. 

Den der med at man ikke skal dyrke sex hvis man ikke vil have børn, holder efter min mening SLET ikke . Skulle man så reelt kun have sex hvis man var interesseret i en graviditet? Ahhh, den holder bare ikke! Sex er et dyrisk instinkt vi mennesker har og vi gør det for nydelsens skyld, i aller højeste grad.

132319 skriver:

Den der med at man ikke skal dyrke sex hvis man ikke vil have børn, holder efter min mening SLET ikke . Skulle man så reelt kun have sex hvis man var interesseret i en graviditet? Ahhh, den holder bare ikke! Sex er et dyrisk instinkt vi mennesker har og vi gør det for nydelsens skyld, i aller højeste grad.

Det gør vi jo egentlig ikke, det er et dyrisk instint i os, så det handler om reproduktion, også derfor mænd tiltrækkes mere af kvinder når de har ægløsning, men i dag bruger vi det også som et nydelsesmiddel og jeg mener heller ikke man bør afstå fra sex, men hvis man ikke kan overskue konsekvenserne så bør man - det er jo ikke kun baby der kan være konsekvensen, det kan jo være langt alvorligere, så ja jeg syntes faktisk ikke man bør dyrke sex hvis man ikke er villig til at tage de måske vidtrækkende konsekvenser som det kan have.

Men det er også sådan jeg er opdraget og jeg har vidst siden jeg begyndte at dyrke sex hvad jeg ville gøre i en evt. graviditet, og det har jeg også gjort klart overfor samtlige af mine partnere.  

Men som du påpegede så ser vi meget forskelligt på tingene, og jeg kan jo også kun snakke ud fra mig selv - hvad andre gør skal være det rigtige med dem, så er det jo ligemeget hvad andre tænker. 

Jeg kan ikk sige hva du skal gøre, men hvordan jeg selv er.
Hvis det var mig der stod i den situation så er jeg god til at ligge følelserne på hylden og tænke om de her var min drøm. Nej det var det ikk. Jeg ønsker mig børn med min eneste ene og at vores forhold var stabilt og længervarende. Så jeg ville ikke vælge at beholde det.
Jeg ville ikk kunne stå til ansvar overfor mig selv og min familie ved at træffe et så vigtigt valg som at beholde barnet på det grundlag det er skabt.
Jeg håber du gør hvad der er bedst for dig.

Stort kram