Alene og gravid. Abort eller ej

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Jeg vil bare sende dig et

Syns det er så stort og flot af dig at du også tænker på at der er noget han ikke vil. Man kan godt være egoistisk og kun tænke på dig selv og ikke modparten..

Det er et svært valg du står overfor. Hvis du har uddannelse, økomoni osv til det, så skulle der ingen hindring være for at du fik barnet.. men igen, så tænker du også på at barnet skal have en far.

Vil bare sende dig et stort kram. Du skal komme frem til en beslutning selv, der er ingen andre der kan tage den for dig.

jeg har stået i samme båd som du .. havde godt nok faren som kæreste men han ønskede bare ikke at bo sammen .. han var hos mig i weekenden .. det kan godt være det lyder lidt mærkeligt at jeg ville have et barn med en som ikke ville bo sammen med mig, men sådan var det .. jeg ville have barnet uanset hvad han ville .. for først var han klar så var han ikke også da vores datter kom ja der var han glad og klar .. men med tiden var han der ikke for mig eller for vores datter og nu er vi så ikke samen .. men mit råd er følg dit hjerte.. hvis du er klar så skal du self og hvis ikke ja så er det det

Sikke et dilemma du står i. Men hvor syns jeg det er stort at hans mening har indflydelse på din beslutning. Kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men kun minde om at det er en beslutning der vil fylde resten af dit liv.
- uanset hvad du vælger, abort eller barn, så vil beslutnigen være den rigtige


Sender dig kram

han er så osse nogle år yngre end mig, men han har det bare med at få mig overtalt til alt ting, og ønsker ikke at han skal få mig overtalt til det her, hvis jeg ikke vil det.

håber nok osse på han indser at det er det rigtige en dag, men kan jeg jo ikke ikke træffe mit valg ud fra. sys bar det er så svært, tankerne flyver rundt i hovedet på mig.

hvordan fandt i ud af at deres beslutnign om at beholde barnet var den rigtige, selvom i stod selv med det hele

Heeej ..

Jeg kan ikk hjælpe dig da jeg aldrig selv har stået i en ligende situation ..

Mne ville blot give dig en krammer ... og sige mine forældre bor os 150 km væk fra mig , jeg har kun mig selv min kæreste og vores søn resten bor 150 km væk fra os ..

Jaa det vil blive hårdt men hvis du brænder for det så skal du os nok klare det ..

Det var vores drøm at få det barn selvom mange mente vi skulle vente , men vi klare os super nu ..

Og jeg ville os kune klare det selv , er jeg slet ikk et sekund i tvivl om .

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Har stået der - faktisk nærmest præcist der

 

Er du glad for at du er gravid, hvis du tager alle komplikationer fra?

 

Jeg boede i kbh (min familie i esbjerg) og blev gravid med en "ven/kæreste" efter 1½ års ubeskyttet sex (ikke smart - men sådan var det), jeg var 25 og havde lige afsluttet sidste eksamen og faderen ville ikke have barnet, nå men min første indskyldelse da jeg så de to streger var glæde efterfuldt af fortvivelse, gråd osv., og jeg var meget i tvivl netop fordi han ikke ville, og enten så gik jeg imod hans ønske og fik barnet eller også gik jeg imod mit ønske og fik fjernet barnet - det var dog noget jeg ikke kunne leve med efter mange lange og grædfyldte overvejelser, jeg besluttede mig for at jeg var klar også selvom det betød at jeg skulle være alene, men selvom jeg er 100 % sikker på at det var den rigtige beslutning, har det bestemt ikke været nemt.

hendes far og jeg har skændes, diskutere, været sammen igen, skændes noget mere og meget mere, under graviditeten var det hårdt fordi han ikke ville se mig med maven , han var ikke med til fødslen og har set hende to gange siden hun blev født, jeg tror aldrig han ombestemmer sig for at være i hendes liv og det er fandme hårdt når hun siger far, far og når jeg tænker på det kæmpe svigt hun unægtelig vil føle, men jeg har stadig taget den rigtige beslutning - for mig var hun og er hun et ønskebarn om hun så er den eneste jeg får, så har jeg fået det vigtigste i denne verden, men jeg tror at det kræver noget græsning i sine inderste følelser, før man træffer den beslutning - kan dog fortælle at jeg var mor i det øjeblik jeg så de to streger - så egentlig var jeg aldrig i tvivl.

 

Skriv endelig hvis du vil spørge om mere

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Først vil jeg sende dig et kæmpe

Jeg har stået i din situation, eller står vel på en måde stadig i det. Er bare nogle år yngre.

Jeg blev gravid, og eks'en mente at jeg sku vælge mellem ham eller barnet. Jeg valgte barnet, og han er stadig ikke i billedet.
Jeg har dog mine forældre tæt på, hvad jeg er rigtig glad for, da pengene er små da jeg er under udd.
Men jeg har ALDRIG fortrudt jeg er alene med min datter, men må indrømme det bider lidt i hjertet når jeg ser en far hygge med sine børn fx i børnelande (altså, djurs sommerland).
Men min datter har aldrig været vant til der var en mand i hendes liv som far, så på den måde savner hun det ikke pt, jeg ved det kommer på et tidspunkt, og spørgsmålet om far kommer snart, men hun får sandheden når hun er gammel nok. Det skal ikke holdes skjult fordi hendes far ikke vil kendes ved hende.

Jeg kan kun sige du skal tænke dig rigtig godt om.
Jeg valgte at få mit barn på grundlagende om at jeg ville tage chancen nu hvor den var her, og tage det derfra. Jeg tuer ikke smide den væk.
Men man skal vide hvad man går indtil, men må indrømme jeg har på fornemmelsen at du også gør dig de tanker..

Stort knus herfra. Håber du finder den bedste løsning for dig..

Anne_85 skriver:

han er så osse nogle år yngre end mig, men han har det bare med at få mig overtalt til alt ting, og ønsker ikke at han skal få mig overtalt til det her, hvis jeg ikke vil det.

håber nok osse på han indser at det er det rigtige en dag, men kan jeg jo ikke ikke træffe mit valg ud fra. sys bar det er så svært, tankerne flyver rundt i hovedet på mig.

hvordan fandt i ud af at deres beslutnign om at beholde barnet var den rigtige, selvom i stod selv med det hele

Mit barns far lokkede med at jeg jo kunne få et barn med ham senere, han truede mig med at ville slå sig selv ihjel, han sagde en masse ting i afmagt, nå ja og så, du ved at vi er fuldstændig over hvis du vælger det her, så vælger du også mig fra, ja men ondt gjorde det fandme, men igen jeg var mor da jeg så de to streger, jeg skulle bare indrømme det for mig selv, og min far sagde i telefonen at de ville støtte mig uanset hvad jeg gjorde og at et barn aldrig var andet end en gave - det hjalp lidt, men hold da op hvor jeg tudede i den periode