Alene og gravid. Abort eller ej

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

med min nummer 2 var faren og jeg os lige gået fra hinanden. da jeg fandt ud af jeg var gravid. Men valgte at beholde det selv om jeg vidste at jeg skulle som 23 årig stå alene med 2 børn og min søn var kun 1 ½ år på det tidpunkt. Har aldrig fortrudt mit valg.

Men er jeg kunne så heller ALDRIG finde på og få en abort så jeg var aldrig i tvivl.

Det er din krop så synes ikke at du skal tænke på hvad han vil og ikke vil, det er dig der skal leve med din beslutning resten af livet.

Håber at du tage den rigtige beslutning for dig

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Nej men jeg har stået næsten i din situation. Var 21 år gammel og havde en kæreste på det tidspunkt men syntes selv jeg var for ung dengang, så fik en abort og allerede da jeg vågnede op fra narkosen, vidste jeg bare at det ikke havde været det rigtige valg for mig alligevel. Tror også det handler om hvilken psyke man har. Kendte nemlig en anden pige som også fik en abort og hende rørte det ikke.

Nu er jeg alene med den skønneste pige i hele verden på halvandet år ca, valgte selv at forlade hendes far undervejs i graviditeten, så har altid været alene med hende. Hun er det bedste der er hændt mig og ville ikke undvære hende for noget andet.

Nu har du da heldigvis også nogle uger endnu til at beslutte hvad du vil, for vi andre kan ikke råde dig til hvad du vil, kun give dig vores erfaringer videre.

Håber på at du træffer det helt rigtige valg for netop DIG.

Knus og tanker.

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

Puha det er ikke en nem situation. Uanset hvad skal du gøre hvad DU har det bedst med. Jeg er selv imod abort, og har den holdning at kan man sige A kan man også sige B. Men det skal selvfølgelig ende med et resultat der er bedst for dig og den lille. Det er flot du tænker på hvad din eks synes, men det er meget umodent af ham at han bare siger nej og lader dig stå med beslutningen. Derfor synes jeg ikke du skal tænke på hvad han har det godt med. Det er dit barn og hvis han ikke vil kendes ved det, så er det hans tab. I dag er det jo blevet moderne at hvis man vil have et barn, men ikke kan finde en mand, så får man et barn alene. Det er hårdt, men det kan sagtens gå og med tiden finder du nok en mand der gerne være med i jeres lille familie. Mit råd er, følg dit hjerte. Men i forhold til det praktiske så kan man altid finde en løsning, og få det til at fungere. Husk også at opveje hvor meget en abort vil påvirke dig psykisk.

En masse positive tanker her fra

Først et stort knus herfra.

Og så vil jeg sige, som de andre piger, at valget er dit og ingen andens.
Der er så mange glæder ved at være alene med et lille barn, men det er også hårdt.
Sæt dig ned og skriv alle de positive og negative ting og opvej dem så mod hinanden.
Har du fundamentet i orden, viljen og ønsket, jamen så er det den vej du skal gå..er du derimod ikke klar, så lad være.
Et lille barn skal helst være ønsket af sine forældre, men hvis kun moderen vil, så er det også nok, så må faderen gå sine egne veje.
Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst
Sussie

Hej

Vil først sende en !

Jeg tror, jeg ville tænke mere på barnet end på manden. Hvis du mærker at du virkelig har lyst til at beholde det, må du tænke igennem om du er i stand til at få det praktiske til at gå. Har du studier/arbejde med arbejdstider som kan kombineres med småbørn? Nattevakter kan f eks være vanskelige, hvis man står alene og bedsteforældrer eller andre ikke er i nærheden og kan hjælpe. Hvordan ser boforhold og økonomi ud? Hvis du klarer at få alle de ting til at gå op, så er det jo faktisk helt muligt for dig at beholde. Hvis de ikke går op, må du se på, hvad du kan ændre, f eks flytte nærmere familien eller bytte arbejdstid? I sidste ende bliver det din vilje til at tilpasse dit liv efter barnet som må ballanceres mod dit ønske om at få barnet. Og så må du afveje, hvor meget farens ønsker skal tælle. Nu ved du i hvert fald, hvor han står.

Det er et enormt vanskeligt valg du står med. Ønsker dig alt muligt godt og sender endnu en !

så har jeg lige været ved lægen, håbede hun havde svaret til mig, meen nej.

tak for alle de gode råd, dejligt i gider bruge tid på at skrive det til mig. det hjælper rigtig meget.

Nej nej nej ikke abort!

Vi kan altså sagtens selv! Jeg har gjort! Min sæster her næsten gjort det, og jeg har flere veninder som arbejder pådet lige nu.

Som jeg her skrevet et andet setd her inde, så hjalp jeg min sæster medat fidne kærligheden. Hun mente ikke hun kunne selv. 

Efter 3 måneder på www.be2.dk fandt hun Mikael. Det er efter hånden 2 år siden.

Det kan godt være at mange mænd bliver skræmt  af en gravid kvinde, når de ska lvælge ders partner... MEN på sider som  be2 er det altså voksne mænd med nosser. De vil og kan være der for dig selvom du er gravid!

Håber ikke jeg skræmte dig.

 Jeg vil dig kundet bedste.

Anne_85 skriver:

hey...

jeg står med at kæmpe spørgsmål, som i nok ikke kan svare på.

men mig og min eks, gik fra hinanden for en månede siden, og jeg fandt så ud af igår jeg er gravid i 4 uge. Aner ikke hvad jeg skal gøre. Min eks siger nu han ikke ønsker at være en del af det, og skal ikke regne med hans hjælp...

jeg bor 150 km væk fra mine forældre, så har ikke lige nogle der kan give en hånd med.

en del af mig vil virkelig gerne beholde det barn, er 26 og føler mig klar, men det er jo aldrig ens drøm, at starte ud med at være alene med et barn. og føler osse jeg går imod min eks vilje ved at beholde det, han har vel osse lidt at sige.

er bar så bange for at fortryde hvis jeg for en abort, det er jo et lille væsen herinde, som et mit.

nogen der står i samme situation, eller lignede?????

 

har stået der, jeg ønskede ikke abort på nogen måde, og snakkede ikke med faderen alligevel, vores forhold og venskab var allerede ødelagt. jeg har ALDRIG fortrudt jeg beholde mit barn, og at jeg stod alene på det tidspunkt. havde aldrig regnet med jeg ville finde mig en kæreste på min egen alder, når jeg var gravid. men da jeg var 2 mrd henne kom han alligevel! og han har hængt ved lige siden

mig.... eller næsten. faren vil gerne hjælpe men han har ikk råd til børnepenge. men vi er heller ikk sammen mere.

så en anden sådan løst men jævnligt. men så var jeg sammen med min eks en enkelt gang i den måned hvor jeg sigende blev gravid så har 2 muligeheder da hverken mig eller min eks kan huske hva dag vi var sammen. fortryder det for få uger efter var han i seng med min søster så ønsker ikk han er faren. 

men står os alene men valgte at få barnet netop af den grund jeg er klar og ved jeg ville fortryde det hvis ikk fik det. så med eller uden far så får mit barn alt hva der blir behov for. for hvem siger at far ska være den biologiske far. nok sværer at finde en kæreste men den man finder vil en os selvom der er en lille.

håber du fik lidt svar

Kan godt ske vi kan selv...men i min verden skal man ik pådutte nogen forældreskab de ikke ønsker.

Det er immervæk det største i livet og burde være noget man er sammen om og ønskeligt for begge parter.

Jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at pådutte en mand et barn han ik ønsker. Det er en skræmmende magt vi kvinder har.