Maise skriver:
Hej Piger.
På baggrund af en samtale jeg havde med frisøren idag, har jeg næsten ikke tænkt på andet siden jeg gik derfra.
Clara blev født ved Akut kejsersnit (blev igangsat pga. hun var stor 14 dage før, det hele gik i stå og udviede mig ikke mere en 7 cm og hovedet ville heller ikke falde ordenligt på plads.)
Tanken er så at jeg gerne vil føde selv næste gang vi skal have et barn. Jeg har dog den forholdsregel, at hvis jeg skal sættes igang igen fordi den er for stor, vælger jeg nok PKS.
Jeg er bare bange for at kejserarret springer op under veerne hvis jeg ender i alm fødsel. Har hørt flere efterhånden, inklusiv min frisør idag der fik af vide under deres andet AKS, at det var godt at de endte i AKS, fordi deres gamle ar var ved at gå op. Dette til trods for at der var mere end de 2 år imellem som man siger der skal være hvis man tidl. har fået kejsersnit.
Er der nogen der har erfaringer med dette, eller kender nogen som kender nogen osv???
Jeg vil jo allerhelst føde alm, men bliver sgu lidt små bange nu.
ville bare lige dele lidt aften tanker med jer.
kh maise
Hej..
Jeg fik også akut kejsersnit 23.08.08, og skal om ca 8 uger føde normalt..
Jeg har også hørt alt dette med det kan springe op osv, men har derved også fået at vide at de scanner en løbende i fødslen, for og se hvordan kejsersnittet ser ud!! Om dette dog kun er noget Svendborg sygehus vil gøre, pga mit kejsersnit gik rigtig galt sidste gang ved jeg ikke... Men en ting er sikkert,og det ved de også - Jeg skal bare IKKE have et kejsersnit, så derfor lader jeg det med det kan springe op gå ind af det ene og ud af det andet øre, for tænker jeg på det, går jeg helt i baglås.... Jeg har mere en rigelig angst for og ende i kejsersnit igen, og bare ordet blir nævnt, får jeg kuldegysninger, blir dårlig og begynder og ryste!! Så på Svendborg sygehus vil de gøre ALT for jeg ikke ender i et kejsersnit igen, da de ved jeg ikke vil kunne klare det psykisk..
Og så lige kort om, hvad der skete med mit akutte kejsersnit sidst - Jeg blev indlagt den 23.08.08 om aftenen(ca kl. 20) der var jeg gået i veer, men i og med prinsessen lå i UK, så turde de ikek lade mig føde selv, og derfor endte det i akut kejsersnit, så da kl var 22.42 var hun født!! Dagen efter ville de have jeg skulel ud af sengen, og prøve op og gå, på toilet osv, men jeg kunne intet, og mener virkelig intet.. Jeg kastede op i stride strømme, jeg ku ikke vende mig selv i sengen, ku ikke holde mad i mig, og kunne heller ikke holde ud og have den lille eller en dyne på min mave!! Efter nogle dage, lykkedes det mig og komme ud af sengen og hjem i vante omgivelser, men stadig meget dårlig, ku intet holde i mig, stod u daf begge ender HELE TIDEN, så blev sendt på sygehuset til scanning da hun var 3 uger gammel(havde da været hjemme i 14 dage), og da de scanner mig, finder de en byld på 6x10 inde ved arret, dvs der var et blodkar der ikek var stoppet med og bløde i tide, så det lå nu og dannede betændelse, så indlagt igen og opreret dagen efter, hvor de fjernede blendtarm - da alt simpelthen var viklet sammen og de ikke vidste om den fejlede noget, da jeg så havde været indlagt en uge efter den operation, stod jeg ud af sengen samme dag som jeg skulle hjem, og bum - så sprang det op(det indvendige ar) så mig opereres igen igen, og indlagt yderligere en uge.. Så igen samme dag som jeg skulle hjem, skule jeg lige prøve på toilet og ja lave stort, og der sprang der hul på en lille byld udvendig på arret, og igen sprøjtede det ud med betændelse.. Klamt... Så der startede rumlen forfra igen igen, desværre!! Så til sidst var de nød til og åbne det hele op igen, suge alt ud hvad de kunen af betændelse og dernæst lade det stå åbent i to dage - indtil der kom en vacumpumpe fra Odense Sygehus, som jeg skulle have lagt i arret, og så skulle det ellers lukkes på denne måde af sig selv.. Dette system skulel de kunne skifte uden bedøvelse, men i og med jeg var så øm på hele maven - grundet omstændighederne, var de nød til og lægge mig i fuld narkose hver anden dag - HÅRDT siger jeg bare... Alt dette satte en angst i mig, så jeg turde ikke gå på toilet eller noget, for når jeg gjorde dette, fik jeg sådan en trykken ved brystet så jeg blev så dårlig og skidt tilpas, det endte så med jeg havde fået en masse væske om hjertet som de så også skulle holde øje med
Så efter 11 operationer og 5 ekstra ugers indlæggelse, kunne jeg endelig vende hjem til vante omgivelser igen, og nyde min lille familie
Men det hele endte jo ud i, at de første 3 mdr ku jeg ikke tage mig af prinsessen og kunne heller ikke amme
Alt dette gjorde mig rigtig ked af det, og jeg endte også ud med og have en snert af fødselsdep... For hver gange lægerne kom og sagde jeg skulle opereres igen og igen, sagde jeg til dem jeg ikke kunne mere, og bare gerne ville havde lov til og være i fred og rent ud sagt dø i stedet for, dette var super hårdt for kæresten og høre og se på, men jeg kunne virkelig ikke mere til sidst - og når jeg tænker tilbage på det idag, er jeg jo glad for de gik imod min vilje, fordi jeg nyder prinsessen nu, men tuder stadig over det engang imellem... selv nu tuder jeg, fordi det er så hårdt og skrive 
Så alt dette gør at jeg kan ikke magte hvis det ender i et kejsersnit, jeg går simpelthen i panik og ved jeg ender ud i en kraftig dep. pga tidligere oplevelser!!
Knus Karina - Som efter omstændighederne, stadig ser positivt frem til næste termin 